Regeringens nye skoleudspil svarer til en forbinding til en skole, der har brug for en stor operation: 

"Udfordringerne i folkeskolen er så store, at det ikke kan nytte noget at lave nogle små justeringer, som regeringen lægger op til. Det er slet ikke godt nok".

"Folkeskolen har tre grundproblemer, som jeg ser det. Lærerflugt, elevflugt, og en kultur, der er fuldstændig gennemsyret af test, der fører til indsnævret faglighed. Det er sådan noget, man må have blik for fra politisk side, og så er 1,8 timer fra eller til fuldstændig ligegyldigt. Det holder ikke på dygtige lærere, og det rekrutterer ikke dygtige lærere". 

Her er regeringens skoleudspil: Færre understøttende timer og kortere skoleuge

Sådan lyder reaktionen fra lærer og undervisningsvejleder Mette Frederiksen på regeringens skoleudspil. Hun er skuffet over, at udspillet ikke vil mere på folkeskolens vegne.

"Jeg frygter, at man vil justere på de her små ting, og så vil man sige, nu har vi efterkommet nogle ønsker. Nu lader vi folkeskolen være i nogle år. For nu kører det, som det skal. Jeg er bange for, at vi bliver tabt simpelthen", lyder bekymringen fra Mette Frederiksen.

Hun ser udspillet som en fin invitation til debat og mener, det er nødvendigt at lave en grundig evaluering af folkeskolereformen, hvor hele Folketinget debatterer, hvad de vil med folkeskolen.

Forslaget om at forkorte skoleugen med 1,8 timer om ugen og veksle understøttende undervisning til fagundervisning hjælper ikke:

"Jeg synes det er ubetydeligt at reducere timetallet med 1,8 timer. Timetalsreduceringen opfatter jeg som en lillebitte justering, som ikke kommer til at flytte på noget som helst. Tværtimod vil det give os en masse administrativt arbejde med at lægge skema om. Det vil ikke skabe nogen forandringer. Havde man reduceret det med fire timer, havde det heller ikke løst problemet i folkeskolen. Fordi der er meget mere behov for, at man taler om, hvorfor er der elev- og lærerflugt. Man burde se på arbejdsbetingelserne og undervisningens rammer", siger hun. 

Regeringens skoleudspil sætter den ekstra voksne i klassen på spil 

Selvstyrende skoler kan skabe en A- og en B-folkeskole

Regeringen vil også igangsætte et forsøg med selvstyrende folkeskoler - én i hver kommune.

"Tankerne er virkelig gode, men de skulle bredes ud til alle folkeskoler", siger Mette Frederiksen og "Men jeg er ærgerlig over, at det er et fåtal, der må være med, og at det er så lang en periode".

"Jeg er bange for, at de øvrige folkeskoler bliver ladt i stikken. At der ikke sker udvikling på de skoler. Jeg er frygteer, at der kommer en A-folkeskole og en B-folkeskole", siger hun.

Hun mener at forslaget kan betyde, at mange lærere vil søge over på de skoler, som er selvstyrende. 

Bondo støtter forsøg med selvstyrende folkeskoler

Lærerne er blevet bogholdere

Rammerne for lærernes undervisning er for dårlige, oplever Mette Frederiksen. For bureaukratiet kvæler den gode undervisning, og alt for mange lærere ender med at sidde med administrativt arbejde helt op til halsen.

Det er godt nok ikke mere end et par uger siden, at regeringen kom med et afbureaukratiseringsudspil, hvor der lægges op til at skære ned på kravene til elevplaner. Men hvorfor ser man ikke på alle skolens problemer på én gang i stedet for løsrevet og på forskellige tidspunker?

"Mange lærere okser løs med at registrere data og har dermed ikke ordentlig tid til at forberede en god, varieret og differentieret undervisning. Regeringen bør gribe ind overfor kommunernes krav til lærerne om, hvordan læringsplatforme skal bruges", siger hun.   

Folkeskolen trænger nemlig til at få frigjort resurser til at skabe bedre resultater i folkeskolen, i stedet for at lærerne skal bogføre elevernes udvikling fra top til tå. Den strenge detailstyring og målstyring skal udfases, mener Mette Frederiksen. 

"Læringsplatformene skal bruges meget mere overordnet, så man ikke hele tiden skal bogføre enhver iagttagelse af elevernes læring. Det er en alt for detaljeret evalueringskultur, vi har fået. Det tager alt for lang tid. Jeg hører om lærere, der forlader folkeskolen og siger: jeg gider ikke være bogholder."

Hun savner også, at man gør noget ved testkulturen i folkeskolen.

I august blev der nedsat en rådgivningsgruppe i forbindelse med en evaluering af de nationale test. Mette Frederiksen rynker på næsen over, at regeringen ikke venter på et udspil fra rådgivningsgruppen og lægger op til et samlet skoleforlig.

"Der er brug for at se på nationale test. De har skabt en kultur, hvor man vil sammenligne skoler. Det bliver frygteligt snævert, og vi jagter alle sammen de her testresultater, velvidende at man ikke kan sammenligne skoler så præcist. Det indsnævrer forståelsen af hvad en god skole er. 

Hvor blev dannelsen af?

På forsiden af regeringens udspil står: "Folkets skole. Faglighed, dannelse og frihed".

Men Mette Frederiksen har svært ved at finde dannelsen andre steder end på forsiden:

"Der står intet om dannelse, og det er et rigtig vigtigt ord. Hvis man virkelig vil noget med dannelse, så vil man gøre folkeskolens formål tydeligere i undervisningen. Jeg ville gerne se nogle idéer til hvordan det skal gøres".

"Hvordan skal man bevæge sig væk fra den stramme detailstyring, som læringsplatforme lægger op til og så til at folkeskolens formål brede og langsigtede faglige formål kommer til at fylde?".