Mattias Tesfaye er ”kæmpestor tilhænger af skolemad”.

Det fortalte den socialdemokratiske undervisningsminister, da regeringen sammen med SF og Radikale Venstre præsenterede den nye finanslovaftale.

Her er der afsat 854 millioner kroner til et storstilet forsøg med skolemad. Forsøget starter allerede til august, løber i fire år og skal gøre politikerne klogere, inden man beslutter, om man vil rulle gratis skolemad ud på alle skoler.

Ministerens begejstring har ifølge ham selv mange årsager.

”Det er både af hensyn til indlæring og trivsel, men også af hensyn til lighed i sundhed. Men det kan også gøre noget ved fællesskabet på en skole, at man spiser sammen, og at man ikke løber op i netto og køber en energidrik og en bagel”, sagde ministeren.

Beløbet kan finansiere skolemad til mere end 20.000 af landets knap 600.000 skolebørn, og på pressemødet anslog Mattias Tesfaye (S), at skolemad til alle danske elever ville koste omkring fem milliarder om året.

Men hvad det egentlig koster, er en del af det, som forsøget skal være med til at belyse.

”Jeg mener, at der er behov for et mere solidt grundlag, hvor vi blandt andet ser på, hvad effekterne er, hvis der er forældrebetaling, og hvis der ikke er, og hvad effekterne er i socioøkonomisk udfordrede områder kontra mere velstående områder, og hvad det betyder i indskolingen i forhold til udskolingen og også, hvad den egentlige pris egentlig vil være”, forklarede ministeren.

Indfører forsøg med skolemad og tager penge fra centre til udlån af undervisningsmidler

Mattias Tesfaye fortalte, at han godt forstå de skolefolk, der siger at fem milliarder er mange penge, når de samlede udgifter til folkeskolen er på omkring 50 milliarder.

”Det betyder ikke nødvendigvis, at det vil være en dårlig prioritering, men det betyder, at hvis vi skal træffe den beslutning, skal vi have et lidt mere solidt grundlag at stå på, end vi har i dag”.

Radikale: Vi ved rigeligt om skolemad

Under præsentationen blev der flere gange lagt vægt på, at især SF og Radikale Venstre havde en stor del af æren for, at forslaget om skolemad var blevet sat på dagsordenen og stemt igennem.

Radikales finansordfører Samira Nawa ser dog mere på aftalen som et første skridt mod national skolemad. Hun mener ikke, at der er et store behov for at blive klogere.

”Jeg synes, at der er nok, der peger på, at det her er en god idé at rulle ud for alle landets folkeskolebørn. Det er jo også derfor, at vi har haft det med i Radikale Venstres 2030-plan, at det bliver rullet ud til eleverne på alle landets skoler. Fordi vi kan se, at erfaringerne fra andre lande viser, at det skaber en bedre trivsel blandt eleverne”, sagde Samira Nawa.

Færre penge til skolebøger næste år

Imens der fra august kommer flere penge til skolemad, bliver der samtidig sparet på skolebøger og andre læremidler.

Har du styr på, hvilken betydning CFU har for lærernes undervisning?

Finansloven for 2025 indeholder nemlig en besparelse på 20 procent på Center for Undervisningsmidler (CFU) svarende til næsten 40 millioner kroner årligt.

”CFU’erne er helt afgørende for de ambitioner vi har om at få skærmen ned i skoletasken og bøgerne frem. Og derfor er den boggave, der blev aftalt i forbindelse med folkeskoleaftalen, også væsentlig, og den halve milliard, der er afsat til det, er bundet til bøger i grundskolen”, lød det fra Mattias Tesfaye med henvisning til folkeskoleaftalen fra marts.

Den indeholder en såkaldt "boggave", hvor politikerne tilfører CFU 21 millioner næste år og 56,7 millioner hvert år fra 2026 og fire år frem.

Midlerne i den såkaldte boggave er øremærket til indkøb af skøn- og faglitteratur, og derfor skal CFU stadig spare på de områder, som ikke omhandler bøger.