Regeringen lægger op til over de næste fire år at bruge to milliarder kroner på at løfte erhvervsskolerne. Rundt regnet skal 500 millioner kroner af de midler bruges på folkeskoleområdet.

Det fortalte undervisningsminister Merete Riisager og statsminister Lars Løkke Rasmussen i dag, da de på et pressemøde på en landsbrugsskole på Mors fremlagde regeringsudspillet.

"Vi skal have skabt en ny kultur, hvor erhvervsuddannelserne bliver anset for at være mindst lige så prestigefulde som gymnasierne, og det skal starte allerede i folkeskolen. Derfor fremmer vi også erhvervsskolernes sag med de penge, vi investerer i folkeskolen", lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Erhvervsskoleudspil: Styrket praksisfaglighed, vejledning og samarbejde med erhvervsskoler 

Han understregede, at pengene til de 55 konkrete indsatser, som regeringen lægger op til med sit udspil, kommer fra statskassen. Nærmere bestemt fra det såkaldte omprioriteringsbidrag, som går ud på, at alle offentlige institutionerne - også erhvervs- og folkeskoler - i en årrække har afleveret to procent af sit budget til staten, der så kan investere dem, hvor de skønner det mest nødvendigt.

"Det er blandt andet det, der gør, vi har nogle midler at omprioritere med, og derfor kan vi tage to milliarder og lægge ind i denne her plan. Fra 2022 er det tanken, at pengene bliver på de respektive områder, men det har vi ikke råd til at gøre før", lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Adspurgt, om erhvervsskolerne vil opleve et over- eller underskud, hvis man trækker det beløb, de har lagt i omprioriteringsbidrag, fra de 1,5 milliard kroner de nu får tilbage svarede statsministeren: "Et overskud, men jeg kan ikke i hovedet hvor stort".

Bedre værksteder og vejledning

Som et af hovedelementerne i udspillet lægger regeringen op til, at de praktiske fag i folkeskolen skal styrkes ved, at det obligatoriske praktisk/musiske valgfag i udskolingen bliver gjort til prøvefag. De ikke-boglige fag har i en årrække været nedprioriteret, mener Merete Riisager.

"Eleverne er dygtige til at formidle, men vi skal også vise dem værdien i det, man kan lave med hænderne. Folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme", lød det fra hende på pressemødet.

Udover at eleverne skal til eksamen, skal det blandt andet ske ved investering i udstyr og værksteder til de praktiske fag, ved at invitere erhvervsskolerne inden for i folkeskolen og ved at gøre det lettere for skolen at tage ud i virkeligheden, sagde undervisningsministeren:

"Mange børn har aldrig været på byggeplads eller et autoværksted. De ved ikke, hvordan malkning foregår, og hvad en sosu-assistent laver. En national indsats skal gøre det nemmere for lærere at vise eleverne, hvad der foregår ude på arbejdspladserne".

Regeringen vil nu indføre obligatorisk prøve i praksisfaglige fag 

Endelig lægger udspillet op til, at uddannelsesvejledningen i folkeskolen skal styrkes, og at der skal laves uddannelsesparathedsvurderinger for eleverne med henblik på erhvervsuddannelser, som man i dag kender det fra gymnasiet. Den indsats skal ses i sammenhæng med arbejdet med at forenkle elevplanerne i folkeskolen, understregede Merete Riisager.

"Man skal vide, hvad man vælger, og hvad man vælger fra. Det er ikke altid tilfældet i dag. Vi lægger op til, at vejledningen i folkeskolen skal struktureres anderledes og komme tidligere", sagde hun og tilføjede, at man i dag signalerer, at gymnasiet er finere end en erhvervsuddannelse, når man kun vurderer uddannelsesparathed i forhold til førstnævnte.

"Når man får feedback på, hvor man skal stramme sig an, hvis man vil være elektriker, så sender man et signal om, at det er en uddannelse med højt fagligt niveau".

Vil have 10. klasser til at spille en anden rolle

Hvis flere skal vælge en erhvervsuddannelse er det afgørende, at folkeskolens 10. klasse bliver bedre til at lede eleverne i den retning, mener regeringen.

"10. klasse skal ikke være en afslutning på grundskolen, den skal være begyndelsen til en erhvervsuddannelse. Derfor kunne vi sagtens forestille os, at man flyttede 10. klasserne ind på erhvervsskolerne. Det er en sti, som flere kommuner har betrådt med succes", lød det fra Merete Riisager, som tilføjede:

"I første omgang sammensætter vi en arbejdsgruppe med kyndige fagfolk, der skal kigge på, hvordan ambitionen om at få flere fra 10. klasse ind på en erhvervsuddannelse. Men retningen er klar: Vi skal have gjort 10. klasserne mere erhvervsrettede".