Alle partier er enige om, at de praktiske, kreative, musiske fag skal styrkes i folkeskolen. Spørgsmålet er bare, hvordan, for hvilke penge og på bekostning af hvad? Der er endnu ikke sat datoer på forhandlingsmøderne, men de skal finde sted her i foråret.

Dansk Folkeparti har ti meget konkrete forslag. Partiet vil blandt andet udvide musik, så faget er på skemaet til og med 9. klasse. Håndværk og design skal have fire timer om ugen fra 4. til 8. klasse og afsluttes med en delvist praktisk prøve, som skal tælle på eksamensbeviset. Derudover skal eleverne have to obligatoriske valgfag - et praktisk og et musisk, erhvervspraktikken skal igen gøres obligatorisk, og det skal være muligt at gøre projektopgaven til en praktisk opgave.

H&D-formand: Husk, at et nyt praktisk overbygningsfag tager tid

"Vi synes det er meget ærgerligt, at de praktiske fag forsvinder efter 6. klasse, så skolen udelukkende er målrettet det boglige og teoretiske. Håndværk og design er jo blevet løftet, og man ved, at designfornemmelsen netop begynder at vågne i udskolingen. Så vi vil løfte status for faget ved at gøre det til prøvefag, men sikre, at det ikke drukner mellem prøverne i 9. klasse. Og så med en svendeprøve i meget mindre målestok", siger folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen.

De ekstra timer til fagene vil han finde i den understøttende undervisning, og evt. ved at tysk igen kun skal være udskolingsfag.

Skoleledernes formand Claus Hjortdal har sagt til DR, at der ikke vil være lærere nok til at udvide faget. Alex Ahrendtsen er åben over for at tage andre faggrupper ind i undervisningen for en kort periode, men mener, at man skal satse på at uddanne flere håndværk og design-lærere.

På dagen for ny uddannelsesvurdering: Oppositionen vil styrke de praktiske fag 

Flere penge til faglokaler 

Forslaget om at udvide håndværk og design og gøre det til prøvefag møder ikke modstand hos de andre partier. Men de har hver især deres egne forslag, som de synes er bedre.

Socialdemokraterne, Radikale og SF er gået sammen om et forslag, hvor de vil forpligte skolerne til at udbyde tre ud af de fem praktiske fag - håndværk og design, madkundskab, musik, billedkunst og mediekundskab -  som valgfag. Alle elever skal som minimum have et toårigt praktisk valgfag. Eleverne skal til eksamen i valgfaget, og karakteren tæller på linje med alle andre. Derudover vil de have mere praktisk brobygning og praktisk undervisning i samarbejde med erhvervsskolerne. Og partierne vil også finde nye penge til flere værksteder og bedre faglokaler.

"Vi ønsker, at alle elever får mere praktisk undervisning - ikke kun dem, der skal på erhvervsskoler. Alle vil profitere af at få noget til hænderne, til hovedet og til hjertet. Det er praktisk dannelse. Jo mere vi kan få jo bedre og det skal også være i udskolingen, så vi giver upv'en en rygrad", siger socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind. Hun understreger, at hvis man styrker fagene i udskolingen, så kræver det også bedre lokaler.

"Vi ved, at rigtigt mange har nedlagt de gode faglokaler, så vi skal finde nogle penge til at styrke det her område. Samtidig er det meget vigtigt for os, at der er faglig tyngde i undervisningen, så vi skal også have opgraderet lærerne, så der er faglærere nok til at undervise". Tiden til timerne vil hun hente i den understøttende undervisning.

Nyt praktisk-kreativt fag

Alternativet går endnu længere, idet partiet mener, at kreative fag skal tillægges samme værdi som boglige. Partiet foreslår et nyt kreativt fag fra 0. til 9. Klasse,  'kunst og håndværk'. I det skal indgå håndværk og design, musik og billedkunst. Manglen på faglærere vil bliver afhjulpet af, at man henter fagpersoner ind i perioder til særlige forløb. Pariet vil også lave særlige kreative, kunstneriske linjer i udskolingen.

"Vi har en helt grundlæggende tro på, at børn fødes med nysgerrighed og kreativitet. Det skal vi holde fast i i langt højere grad. Derfor er vi åbne over for alt, der kan styrke de her fag. De har for få timer, og de bør fortsætte efter 6. klasse. Og så er det vigtigt for os at sige, at pengene til styrkelsen skal hentes uden for uddannelsesområdet", siger uddannelsesordfører Caroline Magdalene Maier. 

Lærernes råd: Sådan får vi plads til det praktiske i udskolingen   

Tæt samarbejde med erhvervsskolerne

Venstre lægger stor vægt på, at flere unge vælger erhvervsuddannelser og foreslår derfor flere praksisfaglige valgfag - gerne med eksamen. Regeringspartiet vil også gerne have oprettet flere erhvervsfaglige udskolingslinjer med stærkere tilknytning til erhvervsskolerne.

"Vi har ikke lagt os 100 procent fast, men jeg har bedt embedsmændene komme med en model for, hvordan vi kan få plads i skemaerne. Jeg kan godt være med på at omdanne noget af den understøttende undervisning, hvis vi sikre godt praksisfagligt indhold, men vi skal heller ikke bare droppe uu helt. Det er også stadig meget vigtigt at holde fast i fagligheden, så der skal heller ikke rykkes meget ved dansk og matematik. Og så er vi jo nødt til at se på økonomien. Det vil være naivt at tro, at det her ikke vil koste noget", siger Venstre undervisningsordfører Anni Matthiesen. Hun synes, arbejdet haster.

"Nu har vi arbejdet med det her et år, så jeg så rigtigt gerne, at ministeren indkaldte til møde. På den anden side er det også vigtigt, at tingene bliver arbejdet til bunds".

I undervisningsministerens eget parti, Liberal Alliance, har man ikke lagt sig fast på egne forslag.

"Vi kommer med et åbent sind. Alle er jo enige om, at de skal styrkes, men jeg synes ikke, at jeg kan udtale mig om isolerede forslag uden at se på helheden. Det er afgørende, hvordan den samlede skolegang kommer til at se ud", siger undervisningsordfører Henrik Dahl. 

Enhedslisten står uden for forligskredsen og er derfor ikke med i forhandlingerne. Det er ikke lykkedes folkeskolen.dk at få en kommentar fra De Konservative.