I gennemsnit er 95 procent af eleverne i de kommunale skoler inkluderet i den almindelige undervisning, viser nye tal fra Styrelsen for It og Læring (STIL).

Opgørelsen af inklusionsgraden gælder frem til skoleåret 2017/18. I perioden fra 2010/11 og frem til 2017/18 er der ca. 6.000 færre elever, der modtager deres undervisning i en specialskole, specialklasse eller andet lignende tilbud.

Men i notatet fra STIL er inklusion også defineret i indledningen. Her står: "Inklusion indebærer, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler".

Analyse: Trods flere års arbejde med inklusion er der plads til forbedringer

Det er med ordene om den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler, at det halter, siger  to kredsformænd, folkeskolen.dk har talt med. For det kan godt være, at langt størstedelen af eleverne går i den almindelige klasse, men ifølge kredsformændene sker det bestemt ikke uden problemer - for de inkluderede børn, for de andre børn i klassen og for lærere og pædagoger.

Børn presses - stigning i vold mod lærere

Dragør Kommune har den højeste inklusionsprocent ifølge de nye tal - på 98,8.

"I Dragør har politikerne valgt, at stort set alle børn skal inkluderes. Der blev ansat en inklusionsvejleder på alle skoler - nu hedder det en didaktisk leder, der tager sig af hele inklusionsområdet. Men det er meget forskelligt, hvad kvaliteten af inklusionen er på de enkelte skoler", fortæller kredsformand Ulla Erlandsen fra Danmarks Lærerforening Kreds 13, der dækker Dragør og Tårnby.

Ny rapport: Frustrerede elever reagerer med spark og skub

Tårnby Kommune har en inklusionsprocent på 96,5.

"Vi ser det samme billede i Tårnby. Det betyder, at lærerne har det hårdt og er frustrerede, fordi de ikke kan få hjælp. De indberetter om, at man får ikke meget hjælp og støtte. De har elever, der bestemt ikke burde være i den almindelige klasse", siger formand Ulla Erlandsen og tilføjer: 

"Det er ikke til gavn for eleverne. Børnene magter ikke at være i almenklassen, og de reagerer, som de nu kan. Vi presser simpelthen de børn ud i at reagere med vold og trusler overfor personalet. Vi har en stigende procentdel af lærere, der er udsat for vold og trusler fra pressede elever", siger hun.

Hun fortæller, at de oplever en dominoeffekt, hvor kommunen har besluttet at hjemtage elever fra specialtilbud i andre kommuner. De hjemtagne elever kommer i kommunens specialtilbud, hvor de så presser de elever, der ellers kunne gå dér ind i almenklasserne.

Inklusionen fylder meget

Odsherred Kommune har ifølge de nye tal den laveste inklusionsprocent på 89,9. Men selv om andelen af børn i specialtilbud altså er den højeste blandt landets kommuner, så fylder inklusionen alligevel rigtig meget på skolerne, hvor lærerkredsen overfor politikerne har fremsat ønske om to-lærer ordninger i indskolingen, fordi de finder det nødvendigt.

Broskolen: Forebyggelse mod vold er godt, men vi har konstant udfordrende børn

"Kommunen har trods inklusionen valgt ikke at hjemtage de elever, der er i tilbud udenfor kommunen. Og det sætter vi stor pris på, fordi vi har så mange sårbare børn her allerede. Men det betyder, at vi bon'er dårligt ud i vores nøgletal", siger kredsformand i Odsherreds Lærerkreds Ann Christina Even.

Hun fortæller, at man i kommunen netop er i gang med at se på skolestrukturen, og bagefter skal inklusionen undersøges nærmere.

"Selv om vi ekskluderer mange elever i specialtilbud, så fylder inklusionen meget i skolerne og især i indskolingen. Børnehaveklassen er meget udfordret, og derfor har vi ønsket overfor politikerne, at vi kunne få nogle flere to-lærerordninger - eller ordninger med lærer og pædagog. Det har vi kun i begrænset omfang. Der er politisk velvilje om at satse på det, men det er jo ikke det samme som, at der er økonomi til det", siger Ann Christina Even.

I notatet fra STIL står der også, at det i høj grad er elever, hvis forældre har en videregående uddannelse, der er i almenklasserne. Således er 96,9 procent af de børn, der har en forælder med en videregående uddannelse, i en almindelig klasse. Hvis forældrene selv har en grundskoleuddannelse, er der kun 87,6 procent af deres børn, der går i almenklassen.

Piger er i højere grad end drenge inkluderet i undervisningen.