Når lærere og pædagoger stiller krav til eleverne, reagerer nogle med at blive så frustrerede, at de slår og truer. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Fra 2012 til 2016 er andelen af ansatte i folkeskolen, der har oplevet vold eller trusler steget fra 14,5 procent til 22,4 procent. Antallet af trusler fra elevside er i samme periode steget fra 16,1 procent til 24,8 procent. Og forskerne skriver, at tallene sikkert er udtryk for underrapportering, fordi langt fra alle hændelser bliver registreret.

"Jeg tænkte, om det var mig, der gjorde noget forkert"

Forskningscentret har gennemgået forskning fra de senere år i den nye rapport "Undersøgelse af chikane, trusler om vold og fysisk vold rettet mod undervisningspersonale i udvalgte folkeskoler", der netop er udsendt.

Vold og trusler kan have store helbredsmæssige konsekvenser for underviserne. De kan opleve stress, depression, angst, søvnbesvær og i værste fald udbrændthed.

Mest vold om eftermiddagen

En skoleleder fortæller i undersøgelsen, at der på skolen har været perioder, hvor voldsepisoder forekom flere gange om dagen og andre perioder helt uden episoder med vold eller trusler: "Så når du spørger, hvor tit det er, så har der været perioder, hvor det har været hver dag - og faktisk også flere gange om dagen, at børn har reageret. Og nu i en lang periode har der ikke været noget. Det er meget forskelligt."

Frustrerede børn handler i afmagt

Undersøgelsen viser, at det tidspunkt, hvor der oftest er udfordringer med vold og trusler, er om eftermiddagen. Her sker 39 procent af tilfældene.

En underviser siger: "Det går typisk bedre tidligt om morgenen, end det går senere, når børnene bliver trætte. Men nogle børn er også gode til at sige, at de nu ikke kan mere, og det er vigtigt, at de lærer at sige det, så at man kan tilpasse undervisning og ikke sætte dem under alt for meget pres".

Speciallærere forebygger vold ved at justere på kravene til eleverne

En anden underviser fortæller også om frustrerede elever.

"[Eleverne] er mindre undervisningsparate, og de er mere umodne nu end de har været tidligere. Og der stilles jo en masse krav, når de kommer her, og dem har de svært ved at honorere, og derfor ser vi også ofte, at de bliver udadreagerende eller i hvert fald frustrerede."

Komplekst problem

"Overordnet viser rapporten, at problemerne med chikane, trusler om vold og vold opstår i et komplekst samspil mellem mange faktorer", siger seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Birgit Aust, der har været projektleder på undersøgelsen.

Underviserne peger på, at eleverne i stigende grad har svært ved at omstille sig fra frie rammer til faste rammer, og at flere elever er blevet mere koncentrerede om deres egne behov og kan have svært ved at aflæse, hvordan andre har det. De udadreagerende børn mangler håndteringsredskaber, fx i forhold til at forklare sig, og derfor reagerer de negativt.

På kursus i nedtrapning af vold: Fastholdelse må aldrig blive en slåskamp

"Et andet vægtigt resultat er, at mange forskellige børn kan komme i situationer, hvor de reagerer med negativ adfærd. Der kunne således ikke på baggrund af de afholdte interviews identificeres forskelle i forhold til elevernes køn eller socioøkonomiske baggrund i forhold til den negative adfærd. Og undersøgelsen viser også, at alle kategorier af undervisere kan blive udsat for negative hændelser, fx både erfarne og uerfarne", siger Birgit Aust.

Undersøgelsen viser, at de fleste interviewpersoner grundlæggende er positivt indstillet overfor inklusion og enkeltintegration af børn med særlige behov, men de peger dog på, at der er et kompetenceefterslæb og, at der kan være for mange børn med særlige behov, som skal integreres i den samme klasse, som måske i forvejen består af børn, der har en mere diskuterende og selvcentreret tilgang til skolen. Rummeligheden og inklusionen kan altså overdrives, og så kan der i nogle klasser opstå en "farlig cocktail".

Diskussion om registrering

På skolerne diskuterer man, hvornår man skal registrere episoder med vold og trusler. Der er store forskelle fra skole til skole og mellem medarbejderne. 42 procent af medarbejderne ved ikke, om skolen har en skriftlig politik, der handler om vold og trusler. Forskerne skriver, at det stadig er et problem mange steder at få registreret hændelserne.

Broskolen: Forebyggelse mod vold er godt, men vi har konstant udfordrende børn

En underviser siger: "Vi er her, fordi vi gerne vil gøre det rigtig godt for børnene. Og jeg har en dreng i år, som absolut ikke trives, og han skriger mig ind i hovedet flere gange om dagen, og er der en konflikt, så bliver jeg jo nødt til at gå ind imellem, og så slår han - men han slår jo ikke for at slå på mig. Han slår jo, fordi han ikke ved, hvad han ellers skal gøre. Og jeg synes jo simpelthen, at det er så synd, at han har det så skidt, så jeg tænker ikke over, at han slår, jeg tænker, det er simpelthen så synd for ham. Jeg er nødt til at hjælpe ham eller de andre. Så dels mangler vi den [fælles] holdning, dels er vi her, fordi vi vil børnene det bedste. Så tit tager vi imod nogle ting."

En anden underviser i undersøgelsen har en anden holdning: "Vi som professionelle skal passe på at vi ikke tolererer mere og mere. Vi skal ikke bare sige, at sådan er udviklingen og, at det jo ikke er rette mod dig som person."

Kræver forebyggende arbejde

Undersøgelsen understreger, at vold og trusler rammer den enkelte underviser, men kun kan løses i fællesskab. Og der er behov for mere forebyggende arbejde.

Stigning i vold mod lærere giver anledning til materiale om forebyggelse

"Det er vores vurdering, at det forebyggende arbejde kan styrkes", siger Birgit Aust i præsentationen af undersøgelsen.

"Det kan bl.a. gøres ved at arbejde systematisk med de negative hændelser i et mere langsigtet perspektiv gennem forebyggelsesstrategier såsom udarbejdelse af fælles politikker og procedurer for håndtering af vold og trusler på organisationsniveau. Det kan også gøres ved at give rum til refleksion over og læring fra negative hændelser. Det er vigtigt, at organisationen håndterer disse hændelser, så at det ikke er den enkelte underviser, eller det enkelte barn, der står alene med oplevelsen og konsekvenserne af den".