Nogle skoler har købt eller lånt robotter til undervisning, fordi skoleledere og it-lærere mener, at de kan styrke elevernes faglige kompetencer, kan motivere eleverne og forberede dem til en fremtid på arbejdsmarkedet, hvor der vil være udbredt robotteknologi. Samtidig ønsker skolerne at fremstå som innovative. På nogle skoler har man tænkt, at det kan hjælpe de ikke så boglige elever.

Men et mini-studie fra forskere på DPU - offentliggjort i dag - viser, at robotterne ikke bruges fagdidaktisk, at de overvejende benyttes i undervisningen af it-ildsjæle, fordi det tager lang tid at sætte sig ind i teknologien for at kunne arbejde med robotterne undervisningsmæssigt, og at de kun appellerer til nogle elever - og ikke nødvendigvis de fagligt svage.

Elever prøver at bygge hjælperobotter til plejehjem

Teknologien kræver tid

Det er professor ved DPU Cathrine Hasse og ekstern lektor ved DPU Gertrud Lynge Esbensen, der står bag mini-studiet "Robotter i folkeskolen", hvor en række assistenter har besøgt ni skoler. De har interviewet skoleledere, lærere og elever. De to forskere understreger, at der er tale om et mini-studie med 13 feltobservationer. Det handler udelukkende om Nao-robotten og Lego Mindstorm.

Rapporten blev fremlagt på DPU ved en konference i eftermiddag.

De deltagende skoler er: Grønnevang Skole, Vissenbjerg Skole, Sødal Skole, Risskov Skole, Antvorskov Skole, Langeskov Skole, Tune Skole, Byhaveskolen og Skolen ved Nordens Plads.

I rapporten skriver forskerne, at robotten "bliver "prime mover" som igangsætter af aktiviteter, som man efterfølgende søger at begrunde didaktisk".  Der er tale om, at eleverne får adgang til robotten og selv skal finde ud af, hvad de kan få den til. Det bliver meget ustruktureret undervisning, og det betyder, at mange elever falder fra undervejs. Robotterne appellerer kun til enkelte grupper af elever.

Som regel er det skoleledelsen og enkelte it-lærere, der har fået ideen til indkøb eller lån af robotterne. De it-ansvarlige opdager, at de skal bruge en del tid på robotterne og andre lærere kommer aldrig i gang, netop fordi det kræver tid at arbejde med robotterne og finde ud af, hvad de kan, og hvad de kan bruges til.

Forskerne taler mest med meget motiverede lærere, der fortæller, at de havde forventet, at robotten kunne mere på en let tilgængelig måde.

"Der ligger større arbejde ved, at han giver en succes undervisningsmæssigt, end vi havde forventet. Der ligger et større arbejde i at få det pædagogisk didaktiske til at give mening, end vi lige havde regnet med", siger en lærer for eksempel om Nao.

Forskerne skriver, at de nye teknologier kræver tid for at blive brugbare i en folkeskolekontekst, hvis det ikke bare skal være en sjov robot, der kan vinke.

Flere skoleledere fortæller, at det er lærernes og elevernes ansvar at lære at anvende robotterne. Både lærere og elever forventes at være nysgerrige på robotterne, så de selv finder ud af at bruge dem.

Blog: Robotterne er kommet!

Indføring i fremtidens teknologi

Robotterne indføres på skolerne for at motivere eleverne, for at forberede dem til en forventet fremtid med robotteknologi og for at skolen kan profilere sig på teknologi. Det handler også om at inspirere eleverne til at vælge en teknologisk uddannelse.

Men nogle lærere fortæller, at de forsøger at holde fokus på programmeringsdelen, hvorimod eleverne synes, det er sjovest at bygge robotterne. Nogle elever bliver fanget af konkurrenceelementet i Lego Mindstorm, mens andre elever falder fra.

Forskerne skriver i rapporten, at det er interessant, at samtlige lærere i undersøgelsen udtrykker forhåbninger om at inddrage robotter i den fagfaglige undervisning som engelsk og matematik … "men der gøres ingen konkrete forsøg på at overvinde de teknologiske forhindringer og inddrage og støtte de almindelige lærere i at anvende robotter på en måde der eksplicit er meningsfuld i relation til den fagfaglige undervisning".

Forskerne beskriver et problem:

"Det er lærere med en særlig interesse for robotbrug, der driver indførelsen af robotter frem i skolen, men i flere tilfælde er der tale om lærere, der får ekstra timer til at sætte sig ind i hvordan robotterne fungerer og evt. kan bruges i undervisningen. Ligesom det er lærere, der i flere tilfælde yderligere bruger deres fritid på at sætte sig ind i arbejdet med robotterne. Når disse lærere gør så lidt ud af det fagdidaktiske, kan det skyldes, at det er en ekstra tidskrævende proces både at implementere robotbrug i undervisningen rent teknisk og at udvikle det fagdidaktiske. Når der ydermere er et begrænset antal mennesker og timer til rådighed, prioriteres det rent tekniske".

Sjovt - men svært

Observationerne i normalklasserne har været i lektioner, hvor eleverne forberedte sig til en First Lego League hos en hel 7.årgang, samme forberedelse i valgfag af forskellig art blandt andet til fysik/kemi lektioner samt projektuger med Nao.

Mange elever synes, at robotterne er sjove, men det er kun mindre grupper, der virkelig går i gang med at arbejde med robotterne og prøver at programmere dem til at gøre forskellige ting. Andre elever falder fra. Forskerne observerer, at eleverne falder fra, fordi det bliver for svært for dem. Desuden er pigerne i mindre grad interesserede end drengene er.

En robotudvikler siger: "Problemet er, at robotten (Nao) ser så skide godt ud, og den er sjov, når den danser Gangnam Style - det gør den bare ikke bedre til at lære eleverne noget".

"Alt hvad der hedder robotter, der vil lære børn noget- der er jeg langt væk fra! Man kan jo igen bruge den som et værktøj, men der kan du ligeså godt bruge en iPad eller en blokfløjte, men det er ikke sådan, at der kan robotten et eller andet helt specielt", siger en robotudvikler.

Som forskerne sammenfatter: "På den ene side efterspørger lærerne mere fagligt indhold i robotterne, som robotdistributørerne på den anden side erkender, at robotten i sig selv ikke kan levere".

De skriver, at selv om robotter vækker umiddelbar begejstring hos mange elever, så kræver det noget ekstra at få flertallet af eleverne til at bevare interessen for robotundervisning. "Dette kan til dels skyldes den meget ustrukturerede undervisning, vi har iagttaget. Hvor det fungerer, får man fat i nogle af de såkaldte "gøre-elever", men det kræver meget af lærerne at gøre det på en måde, der giver læringsmæssigt udbytte. Det kræver desuden overvejelser over, hvilken læring man ønsker at fremme med robotteknologi".

Forskerne spørger i deres sammenfatning: "Er det sådan, at it og medier er vanskeligt at integrere med de fagdidaktiske områder, da dette område er tidskrævende og varetages af ildsjæle, der til gengæld ikke har så stort engagement på de fagdidaktiske områder"? De spørger også, om undervisningens tilrettelæggelse og elevernes engagement ville blive forandret, hvis flere kvindelige lærere meldte sig som teknologiinteresserede ildsjæle?