Ministeriet præciserer: Ingen internet til afgangsprøverne 

"Mener ministeren, at det er rimeligt over for landets elever at ændre prøvebekendtgørelsen, tre måneder før afgangsprøverne skal aflægges?", spurgte Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind i denne uge i folketingssalen.

"Der er ingen tvivl om, at det er mest optimalt, hvis rammerne for folkeskolens prøver ligger fast ved skoleårets start. Men det kan ikke altid lade sig gøre, og det har desværre ikke været tilfældet i år", svarede undervisningsminister Merete Riisager og forklarer, at prøvebekendtgørelsen skulle ændres nu, fordi de også indeholder elementer, der er en del af gymnasiereformen.

Samtidig havde ministeriet så opdaget, at de eksisterende prøvevejledninger gav, hvad ministeren kalder "uklare" meldinger om brug af nettet til at søge information.

"På grund af uklarheden har reglerne kunnet fortolkes forkert, dvs. på en anden måde, end det var intentionen i forligskredsens aftale fra 2014. Det har vi en forpligtigelse til at rette op på, også selv om det ikke sker ved skoleårets start", forklarede ministeren i folketingssalen. "Det ændrer selvfølgelig ikke på, at det kan være ærgerligt for de elever, som nu skal indrette sig på, at de ikke har den samme adgang til internettet under deres prøver til sommer, som deres lærer måske havde stillet dem i udsigt. Det har jeg stor forståelse for, og ministeriet vil naturligvis bestræbe sig på, at kommende prøvebekendtgørelser bliver udstedt i bedre tid".

S om internetlukning ved prøverne: Riisager begår forligsbrud 

"Faktum er", replicerede Annette Lind i folketingssalen, "at jeg får rigtig mange henvendelser fra lærere og elever og ledere, og det er jeg sikker på at ministeren også gør. Det her er tre måneder før man står og skal op til sin prøve i 9. klasse. Kan ministeren forklare, hvorfor det er nødvendigt at præcisere det her nu? Det her er jo ikke bare en teknisk ændring, det her er en decideret ændring af lovgivningen, sådan som vi ser det i Socialdemokratiet. Hvorfor er det nødvendigt at præcisere det tre måneder før?"

"Der er tale om en præcisering, og den finder sted, i forbindelse med at gymnasiereformen jo bliver implementeret. Og den har - som spørgeren jo også er bekendt med - en effekt i forhold til folkeskolens afgangsprøve, som udvikler sig til en egentlig eksamen. Og det er i den forbindelse, at man går vejledningerne igennem og sørger for at præcisere, hvis der er uklarheder".

S: Flertallet er imod

Men Annette Lind undrede sig over, at ministeren ændrer reglerne for internetbrug i folkeskolen uden at tale med resten af partierne, præcis som hun for kort tid siden gjorde på gymnasieområdet:

"Nu er det jo ikke så længe siden, at vi lavede gymnasiereformen, og efter at vi havde lavet gymnasiereformen, var det sådan, at ministeren lavede bekendtgørelsen om, sådan at bestemmelsen om direkte internetadgang ikke længere skulle være gældende for eksamen for gymnasieelever, altså noget, som ministeren gjorde helt imod et politisk flertal. For det var jo sådan, at vi var en bred vifte af partier, som ville have, der skulle være den her direkte adgang til internet, så jeg vil gerne høre: Hvad er ministerens holdning til, at man nu helt fjerner internetadgangen, også i folkeskolen, når hun ved, at der er et bredt politisk flertal, der er imod det?"

Men det er ikke det samme, fastholdt Riisager:

"Det er helt korrekt, at jeg traf den beslutning at ændre bekendtgørelsen i forhold til gymnasiernes eksamener. Det var en politisk beslutning, som jeg traf, bl.a. for at sikre, at vi kunne reducere omfanget af snyd, men også for at sikre, at eleverne faktisk blev eksamineret i det, som faget indeholdt. Det var gymnasierne. For folkeskolen er der ikke tale om en ændring af bekendtgørelser og lovgivning, og der er heller ikke tale om et politisk indgreb. Der er tale om, at ministeriet præciserer gældende ret, i forbindelse med at prøven skal gennemgås, som følge af gymnasiereformen".

Internetforbud ved prøverne: V og K har ikke været inddraget 

"Den forståelse af det har elever og lærere ude i virkeligheden altså ikke. Det er sådan, at jeg har talt med Danske Skoleelever, og de siger, at f.eks. det, der hedder matematikfessor.dk, kan man lige pludselig ikke bruge her tre måneder før eksamen. Gælder det også for terminsprøverne?", spurgte hun og tilføjede: "Så vil jeg gerne spørge ministeren, der lige har været ude at lancere teknologiforståelse, om kodning og programmering: Hvordan i alverden synes ministeren at det hænger sammen med, at man nu fjerner den fulde internetadgang både i folkeskolen og på gymnasiet?"

"Det hænger altså faktisk meget fint sammen. Når man f.eks. skal lære at kode, skal man arbejde seriøst med et emne, og man skal have indsigt, og man skal opøve nogle færdigheder. Det har ikke så meget at gøre med det, vi diskuterer her", sagde hun og gentog, at næsten-lukningen for internettet under prøverne i folkeskolen blot er ministeriets behov for at "præcisere gældende ret".