Peter Knøss har netop besluttet, at en af hans lærere skal til at have timer i sløjdlokalet på Randers Lilleskole, hvor Peter Knøss er leder. Læreren ryger direkte på sikkerhedskursus.

"Det er simpelthen for farligt at lade være. Og på kurset finder han også ud af hvor meget han kan, opnår en stolthed på kort tid, og finder ud af hvor meget han kan hjælpe sine elever".

Med den knappe erfaring, nyuddannede håndværk- og designlærere har fra  uddannelsen, vil Peter Knøss ikke lade dem stå alene med eleverne og arbejde med maskiner.

"Så skal man i hvert fald have sig en virkelig god forsikring", siger han tørt til folkeskolen.dk.

Nye håndværk og designlærere kan ikke betjene de store maskiner

Peter Knøss har en lang historie bag sig med sløjdfaget. Han har undervist i sløjd på læreruddannelsen i Aarhus fra 2002 til 2011. Som han ser det, er det slet ikke det samme fag mere.

"Da materiel design blev indført, diskutere vi, hvad vi skulle gøre med maskinkurset, fordi de studerende ikke kunne nå at opøve færdighederne. Og da Håndværk og design kom, blev det jo endnu værre, fordi læreruddannelsen blev modulopbygget. Så udover at der ingen tid er, så er progressionen forsvundet, der er utroligt stor spredning blandt de studerendes færdigheder, og de begynder på faget på forskellige tidspunkter".

Det blev en af grundene til at han stoppede som underviser på uddannelsen. "Jeg havde simpelthen dårlig samvittighed over at sende de studerende ud med så ringe kundskaber".

På mange skoler må lærerne ikke bruge skolens skæremaskiner

Den faglige stolthed forsvinder

Han er fortsat som censor, og her ser han samme billede.

"Du kan slet ikke sammenligne med sløjd. En sløjdeksamen for ti år siden varede i to dage med en 16 timers prøve i teknikker. Censor var skuemester på værkstedkundskaberne og brugen af maskiner og kunne stille spørgsmål til hvad som helst. Derudover var der en færdighedsprøve og en udstilling med alt, hvad de studerende havde lavet gennem to år. I dag er der en 45 minutters prøve inklusive votering, hvor de kan hænge hvad som helst op. De har et lille produkt på bordet, og det er ligegyldigt, hvordan det ser ud, for det er designprocessen, der virkelig tæller".

Han fortæller, at han er blevet forsigtig med, hvad han spørger de studerende om til eksamen. De har styr på design og didaktik. "Men håndværksmæssigt viser de mig ting, som mine 7. klasses elever selv kunne have lavet. De kan stille et sprogligt landskab op, men indholdet mangler".

Og når man ikke selv har stolthed over sit fag er det svært at give videre til eleverne, mener han.

H&D-censorformand: Uklart hvordan de studerende skal bedømmes

Hårdt brug for sociomateriel dannelse

Peter Knøss mener, at det er den helt forkerte vej at gå med faget, for det samfundsmæssige behov er ikke blevet mindre med tiden.

"Dels er der behovet for at gøre eleverne interesserede i andre verdener end gymnasiet, f.eks. i fagene på EUD-uddannelserne. Og så er der hele forståelsen af, hvordan ting er skabt, og den respekt man får af at prøve at skabe ting selv".

Han understreger, at det, at arbejde med et håndværk, bestemt ikke er gammeldags.

Der er hårdt brug for sociomateriel dannelse. Det her fag kunne være et af vores ankre i dannelseskulturen. Med de mange valg man står i, er der brug for noget menneskeligt, og der kan håndværket virkelig noget. Det æstetisk-kropslige ben er vigtigt for elevernes dannelse og udvikling".

Han mener ikke, at man skal tale om det som et kreativt fag. Men i stedet skal man tale om det i forhold til barnets sansemæssige placering i verden.

"Materialitetens læreprocesser er vigtige for dannelsen, vigtigt for det at være menneske i en verden der bliver mere og mere immateriel i kraft af mobiltelefonens og computerens tidligere og tidligere indtog i barnets verden", siger han.

Håndværket før design

På Randers Lilleskole har de valgt at beholde faget Træ med tre lektioner om ugen i 4.,5. og 6. klasse. Og så kan eleverne vælge at fortsætte fire lektioner om ugen med Arkitektur, design og teknologi.

"Vores elever bliver virkeligt dygtige. Vi bruger tid på det håndværksmæssige fra starten og  forsøger ikke at lave forkrøblede designforsøg. De skal først have færdighederne, så de kan designe. Men det er svært, hvis lærerne ikke får færdigheder i læreruddannelsen. Så er det man let kommer til at ty til redesign eller pinterest-forsøg på design med limpistol".