I det gamle sløjdfag på læreruddannelsen lå et 60 timers maskinsikkerhedskursus, hvor de studerende blev sat grundigt ind i, hvordan man arbejder med de tre store maskiner: båndsav, rundsav og afretter/tykkelseshøvl og fik rutine med maskinerne. Det forsvandt, da faget blev til materielt design og det er ikke kommet tilbage i håndværk og design.

I perioden fra 2013 til 2017 har kun 92 lærerstuderende fået et maskinkursus. 27 af dem på UC Lillebælt, hvor underviser Ove Eskildsen fortæller, at det var et særtilfælde, at et hold var ekstra stort og fik ekstra timer, som gjorde, at de kunne tilbyde dem maskinkurset. De øvrige 65 er fra Professionshøjskolen Absalon, hvor det heller ikke er en fast del af undervisningen.

Uden kurset hverken kan eller må lærerne selv arbejde med de tre maskiner, som ellers står i de fleste sløjdlokaler. Underviser i håndværk og design på UC Lillebælt Ove Eskildsen er meget ked af, at de studerende ikke længere får kurset.

"Det er nødvendigt for lærerne at kunne arbejde med de her maskiner i deres forberedelse af timerne. Når de selv kan skære træet til, har de langt større mulighed for at hjælpe eleverne til at skabe det design, de ønsker, fremfor hvis eleverne kun kan arbejde med det standardtræ, som er bestilt forhøvlet. Når faget handler om design, er det en dum begrænsning".

Han fortæller, at de studerende er meget kede af ikke at få kurset, fordi de kommer ud til skoleledere, som forventer, at de har det og bliver skuffede over at skulle give tid og penge til et kursus til en nyuddannet lærer.

På mange skoler må lærerne ikke bruge skolens skæremaskiner

Betydning for tiltrækning til erhvervsskoler

Underviser i håndværk og design på UCC i København Lars Nilsson er helt enig. Her har ingen lærerstuderende fået kurset. Men det er ikke, fordi han ikke meget gerne ville have tiden til det.

"Det er en klar forringelse af de håndværksmæssige kompetencer, de studerende får, når de ikke får sikkerhedskurset. Det handler om at have en overfaglighed i forhold til eleverne. Om at kunne hjælp deres individuelle designproces, så alle ikke skal arbejde ud fra 30x30-firkanter. Og så betyder det altså også noget, at eleverne får set, hvilke muligheder der ligger i at arbejde med store maskiner. Vi taler så meget om at gøre dem opmærksomme på de erhvervsfaglige uddannelser, så lad dem dog får set nogle maskiner i arbejde", siger han til folkeskolen.dk.

Han mener, at der er alt for lidt tid til faget i læreruddannelsen. Hvis de studerende kommer ind uden gode håndværksmæssige færdigheder, har de ikke en chance for at få dem i løbet af uddannelsen. De skal selv lægge 200 timers egen studietid i faget, men det er svært at træne noget, man ikke har lært.

Underviserne så gerne, at maskinkurset blev udbudt som et ekstrakursus til håndværk og design. Det kunne ikke skæres helt ned til 10 timer. Men hvis det lå inden linjefaget, kunne det måske være på 30 timer, fordi studerende så kunne træne rutinen op i løbet af de tre moduler. Ove Eskildsen har fået lov til at oprette maskinsikkerhedskurset som et såkaldt specialiseringsmodul på UC Lillebælt.

Pind: Lærerne er fuldt komeptente

Uddannelsesordfører fra Socialdemokratiet Mattias Tesfaye har rejst problemstillingen over for uddannelsesminister Søren Pind. Ministeren erkender, at fem ud af syv professionshøjskoler ikke har tilbud kurset overhovedet, men henviser til, at de studerende modtager undervisning i sikkerhed som en del af den almindelige undervisning og henviser til færdigheds- og vidensmålene, som handler om elevernes betjening af de små maskiner.

"Hensigten er, at de studerende efter bestået undervisningsfag er fuldt kompetente til at undervise i håndværk og design i skolen, herunder at varetage sikkerheden i relation til elevarbejde", svarer han.

De to undervisere er ikke enige i at lærerne er fuldt kompetente uden de store maskiner. Og Mattias Tesfaye er heller ikke tilfreds.

"Jeg synes, svarene tydeligt viser, at maskinkurserne ikke er prioriteret godt nok. Vi snakker meget om at styrke den praktiske dannelse i skolen, men det halter altså stadig gevaldigt med at få prioriteret resurserne og truffet de nødvendige beslutninger", siger han til folkeskolen.dk.

At der er behov for kurserne ude i virkeligheden er der da heller ikke tvivl om. Af ministerens svar fremgår det nemlig også, at 950 lærere har taget kurset som efteruddannelse i perioden. Og alle andre professionshøjskoler end Metropol afholder kurset for lærere.