På mange skoler må lærerne ikke bruge skolens skæremaskiner

Undervisningen i håndværk og design er flere steder udfordret af, at lærerene ikke har et lovpligtigt kursus i at benytte maskiner til at skære i træ. Det viser folkeskolen.dk/h&d-undersøgelse.

Offentliggjort

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger påspørgeskemasvar fra 138 lærere, der underviser i håndværk ogdesign. Med den svarandel er undersøgelsen ikke nødvendigvisrepræsentativt dækkende for landets håndværk og design-lærere.Spørgeskemaerne er blandt andet delt i samarbejde med Den fagligeforening håndværk og design, mens det også har været muligt atbesvare spørgeskemaet via et link på folkeskolen.dk/h&d.

Undersøgelsen bygger påspørgeskemasvar fra 138 lærere, der underviser i håndværk ogdesign. Med den svarandel er undersøgelsen ikke nødvendigvisrepræsentativt dækkende for landets håndværk og design-lærere.Spørgeskemaerne er blandt andet delt i samarbejde med Den fagligeforening håndværk og design, mens det også har været muligt atbesvare spørgeskemaet via et link på folkeskolen.dk/h&d.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har skolen en båndsav eller en afretter, må den flere steder stå og samle støv. 17 procent af lærerne svarer nemlig, at der aldrig er en lærer til stede i undervisningen i håndværk og design, som har et adgangsgivende kursus i at bruge store maskiner til at skære i træ.

Det viser en undersøgelse foretaget af folkeskolen.dk/h&d, hvor 138 h&d-lærere har svaret på en række spørgsmål om faget. Yderligere 5 procent af lærerne svarer, at der kun sjældent er en lærere til stede i undervisning med et adgangsgivende kursus.

For at kunne benytte maskinerne er det lovpligtigt, at lærere har gennemført et sikkerhedskursus. Sker der eksempelvis skader i undervisningen, er det et krav, at læreren skal kunne påvise dokumentation for at have gennemført et sikkerhedskursus.

 

Flertallet af H&D-lærere føler sig ikke kompetente nok

Skolelederformand: Spørgsmål om tid, før alle har kurset

Ifølge formand for den faglige forening for håndværk og design Hanni Eskildsen er det skolelederens ansvar at sende sine lærere på det nødvendige kursus. Noget, der bliver besværliggjort af, at der ikke findes en officiel central kursusliste.

"Det betyder, at skolerne og lærerne selv må ind og lede efter de nødvendige kurser. Og det gælder både sikkerhedskurser og generel efteruddannelse i faget", siger hun.

"Jeg er træt af at bygge af skrald og billigt fyrretræ"

Foreningen har derfor lavet en oversigt over de sikkerhedskurser, foreningen kender til (se link under artiklen).

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er sikker på, at det må være et spørgsmål om tid, før lærerne bliver sendt på kursus. For pengene bør være der.

"Det er helt sikker et problem, at der er nogle ting, lærerne ikke må. Men må gå ud fra, at der er midler til, at de får et kursus. Derfor går jeg ud fra, at det kun er et spørgsmål om tid, før alle har fået et kursus", siger han.

H&D-foreningen: Vælg kursus med omhu

Flere lærere angiver i undersøgelsen, at et sikkerhedskursus står øverst på deres personlige ønskeliste.

Ifølge den faglige forening for håndværk og design er det dog vigtigt at være opmærksom, inden man tilmelder sig et kursus, da der ikke er bestemte krav til, hvem der må udbyde sikkerhedskurser.

Så stor er forskellen på organiseringen af H&D

Ifølge foreningen svarer det såkaldte maskinkursus til cirka 60 timer, og her er indholdet aftalt mellem Danmarks Lærerforeningen, Undervisningsministeriet og Arbejdstilsynet. Andre tilbyder ifølge foreningen kurser helt ned til fem timers varighed.

Foreningen anbefaler derfor, at man bør overveje, om et kursus på baggrund af kursusbeskrivelsen giver den fornødne viden og praksiserfaringer, og om kurset lever op til de formelle krav.

Undersøgelse: Eleverne får ikke mere ud af nyt fag