Man kan ikke få det hele, hvis man ikke betaler for det. Og derfor må vi tage til takke med et læseresultat, der viser en tilbagegang.

Sådan lyder det fra formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, ovenpå dagens læseresultat i den internationale undersøgelse Pirls, der sender de danske 4. klasseelever fra en delt 5. plads til en delt 13. plads.

"Når man ser på, hvad der er sket med folkeskolen fra 2011, synes jeg faktisk, at det er imponerende, at vi har fået et forholdsvis pænt resultat", siger Claus Hjortdal og peger på en række forhold, som har ændret sig siden den seneste Pirls sendte de danske 4.klasseelever op i toppen målt på læseevner.

Danske elever falder markant tilbage i international læseundersøgelse

"Vi har startet en inklusionsøvelse, hvor vi har et langt bredere optag, og selvom de ikke optræder i undersøgelsen, så har det betydet, at vi arbejder mere med social adfærd. Vi har også fået en reform, som gør, at vi arbejder på nye måder, og så har vi også fået nye arbejdstidsregler, der gav et dyk i motivationen og mange utilfredse lærere. Og det hele sker samtidig med, at vi kan se, at der sket et dyk i prisen per undervisningstime", siger han.

Meget uro siden 2011

Ifølge skolelederformanden har det heller ikke haft en gavnlig effekt, at mange elever har oplevet skolesammenlægninger, da det ifølge Claus Hjortdal ofte giver både "utilfredse elever og forældre".

"Alle de her forhold siden 2011 giver en uro, som påvirker resultaterne. Men vi har nogle politikere, som siger, at det her altså har en positiv virkning på den lange bane, og så må vi leve med et fald nu", siger han.

Læseheste i Virum: 650 sider på under to måneder

Som noget nyt har Pirls for første gang testet elevernes evner til at navigere og forstå tekster på internettet. Og modsat den traditionelle læsetest, er der i denne del kun tre lande, som har elever, der klarer sig bedre end de danske.

Det glæder Claus Hjortdal.

"Det er resultatet af, at det er en indsats, vi koncentrerer os om i Danmark. Vi har fået iPads eller Surface-devises på mange skoler, så eleverne er blevet meget mere trænnede i at arbejde på dem end med almindelige tekster. Det har åbenbart en effekt", siger han.

Flere timer har ingen effekt

Undersøgelsen slår også fast, at der ikke findes evidens for, at antallet af timer har betydning for elevernes læseevner.

Samme konklusion var forskerne fremme med tilbage i 2013, da den daværende Socialdemokratiskledede regering præsenterede sit forslag til en ny skolereform, der gav flere timer til eleverne.

Den gang var daværende undervisningsminister Christine Antorini dog ikke enig i forskernes udlæg af deres egen data. I stedet mente hun, at man godt kunne bruge tallene til at sige, at flere timer gør eleverne dygtigere.

Antorini fejlfortolkede: Flere timer giver ikke bedre læsere

Nu konkluderer rapporten så igen, at timerne ikke ser ud til at have en positiv effekt. Skulle man have lyttet mere til forskerne den gang?

"Nej, man skulle bare have sørget for, at der var kommet nogle penge med. Vi forventer så meget af vores danskundervisning og folkeskolen generelt i dag. Hver eneste uge kommer der noget nyt. Nu skal vi eksempelvis snart til at lære eleverne at kode og have digital dannelse. Der er et hav af forventninger til, hvad skolen i Danmark skal tage sig af".

"Havde man sørget for nogle ordentlige rammer og resurser og et langt bedre resultat af OK13 (red. overenskomstforhandlingerne i 2013) og Lov 409, så havde vi også lavet et bedre resultat. På et eller andet tidspunkt må politikerne gøre op med sig selv, om de vil betale for alt det, de vil, eller om de skal sænke ambitionsniveauet".