"Skal vi lave en let på 400 og en svær på..", Lærer Jannie Winther Bothe bliver afbrudt, da en af eleverne råber "1000!".

"Ej, lad os sige 650. Der er jo også en juleferie, hvor det er okay, at man har dage, hvor man bare leger. Nu har jeg hørt, hvad I har sagt, og jeg synes, vi skal sige en let på 350 og en svær på 650. Er det accepteret? Man må jo gerne læse mere, hvis man har lyst", siger hun ud i klassen, hvor de godt 20 elever nikker.

Danske elever falder markant tilbage i international læseundersøgelse

Eleverne har lige, næsten af egen fri vilje, sagt ja til at læse mellem 350 og 650 sider inden 1. februar. Forud er gået en længere snak om, hvor mange sider eleverne i 4.a på Fuglsanggårdsskolen i Virum skal læse. Eleverne bød selv ind med alt mellem 400 og 1000 sider, og det hele endte altså midt i mellem.

Danske elever falder markant tilbage i international læseundersøgelse 

Det er langt fra et unormalt syn på skolen, hvor eleverne på alle klassetrin indgår såkaldte læsekontrakter med deres dansklærere. Her aftaler eleverne og lærerne sammen, hvor mange sider de skal læse den næste uge eller måned.

"Eleverne har været meget bevidste om, hvilket niveau de selv er på. Hvis de ved, at de læser cirka på Lix 14, så har de måske et mål om, at de gerne vil op på Lix 17", siger Jannie Winther Bothe, og fortæller videre, at de på skolen har lavet en læsehastighedstest, hvor eleverne kunne se, hvor meget hurtigere de blev til at læse af at træne: "Det var meget motiverende for nogle af de elever der ikke gider læse".

I løbet af sine 20 år som lærer har Jannie Winther Bothe kunne se en klar udvikling:

"Mange lærere er blevet mere skarpe på, at det er vigtigt at blive ved med at læsetræne, også efter eleverne har lært bogstaverne, og at de skal blive ved med at arbejde med læsning, hastighed, læseforståelse og oplæsning. Det er jeg i hvert fald selv blevet efter Pisa-undersøgelserne og den målstyret undervisning", fortæller hun.

Bachelorer: Undervisningen i læsning skal fortsætte efter begynderundervisningen 

Eleverne er pjattet med læsning

Læseentusiasmen er slet ikke til at tage fejl af, hvis man tager en snak med eleverne i 4.a. De er mere end almindeligt glade for at læse. Mange af dem læser hver aften - også selvom deres forældre ikke presser på.

"Min mor får ikke lov til at høre mig læse. Nogle gange spørger hun, men jeg gider ikke have, at hun altid skal høre mig læse op. Jeg kan bedst lide at slappe af og sidde og læse inde i mig selv", siger William på ti år.

Også hans klassekammerat Anna-Lea er glad for at læse alene:

"Hvis jeg ikke har noget at lave, så går jeg bare hen og læser. Så sidder jeg der i måske en halv time og læser i en bog eller i et Anders And-blad", siger hun.

Flere af eleverne nævner de kendte tegneserier som de fleste af os har læst som barn. Men det er ikke kun historierne om livet i Andeby der ligger på sengebordene hjemme hos eleverne. Også "rigtige bøger", som de siger:

"I weekenden læser jeg normalt fem timer om dagen. Mest Jumbobøger og Anders And-blade, men hvis jeg har en ordentlig bog, så læser jeg i den. Når jeg bliver grebet af en bog, så stopper jeg først, når den er færdig", fortæller William.

 Han er dog klart højdespringer i klassen, hvor de fleste læser cirka en halv time om dagen.

"I 0. klasse kunne jeg kun læse lydrette ord, men i slutningen af 1. klasse begyndte jeg at læse rigtigt. Så nu læser jeg rigtige bøger næsten hver aften, og i weekenderne læser jeg også Jumbobøger", fortæller Vanessa.

"Jeg læser vel en halv time om dagen derhjemme. Mest bøger, men nogle gange også Basserne. Og så skal jeg altid læse Peter Pedal højt for min lillebror", fortæller Rosa, der tydeligvis ikke er begejstret for højtlæsningen.

Nogle gange kan det dog godt knibe med koncentrationen, når man som tiårig skal sætte sig ned og læse i en bog, man har valgt i skolen.

"Nogle gange har jeg lidt svært ved at sætte mig ned og læse, fordi jeg har rigtig meget lyst til at gå ud og spille fodbold eller FIFA. Men når jeg finder en god bog, så kan jeg godt lidt at læse. Jeg elsker at læse fodboldbøger", fortæller Julius.

Læsning er blevet til en konkurrence

De fem 4.-klasseselevers dansklærer Jannie Winther Bothe fortæller, at de ikke kun arbejder med hastighed og stavning, men lige så meget med forståelse.

"Når vi begynder på en ny bog, så snakker vi først sammen om forsiden og bagsiden, hvad eleverne tror den handler om, og jeg læser måske den første side op. Så snakker vi sammen om bogen i klassen, inden de har læst den. Det aktiverer forforståelsen, og så hører de også, hvad de andre siger. Det lærer de utrolig meget af", fortæller Jannie Winther Bothe.

Hun fortæller, at hun en gang imellem læser højt af en bog, og så skal eleverne hver især notere, hvad de godt kunne lide ved teksten, hvad de ikke kunne lide, hvad der undrede dem, og hvad de hver især har lagt mærke til: "Så betyder det ikke noget, hvilket niveau man er på, fordi det handler om forståelse og om at diskutere, hvad der sker i teksten".

Læsekontrakterne bliver brugt på alle skolens klassetrin. Også på 6. årgang, hvor Kasper Vest underviser i dansk.

"Da vi indførte det sidste år gik der fuldstændig konkurrence i, hvem der kunne læse flest sider. Jeg tror der ville være skuffelse i hele klassen, hvis jeg afmeldte læsekontrakterne. De er vilde med det, og det giver dem en motivation for at læse", siger Kasper Vest og fortæller, at han har været nødt til at tage læsningen op med nogle af forældrene: "Sidste år var der nogle elever, hvor jeg var nødt til at sige, at de skulle skrue ned for læsningen, fordi deres venner aldrig kunne få en legeaftale med dem".

Når eleverne i 4. klasse læser i bøger skal de udpege nøgleord, og ud fra dem skrive et referat eller en anmeldelse af bogen til klassen.

De anmeldelser når klassen dog ikke at gennemgå i dag. For som i så mange andre 4. klasser landet over er væggen prydet med årets klassejulekalender, der som lektionen skrider frem stjæler elevernes opmærksomhed. Men julekalenderen er der ikke kun for sjov.

Hver låge i julekalenderen gemmer nemlig på et digt, som eleverne selv har skrevet, og nu skal dagens heldige vinder læse sit digt op for klassen, inden han må få et stykke julechokolade. På den måde bliver selv årets julekalender genstand for læsetræning.