Om Pirls
Pirls måler læsekompetence hos elever, som har modtaget fire årsundervisning eller som er omkring 10 år. Danmark deltager med 7.100elever fra både 3. og 4. klasse fra 186 skoler, der errepræsentativt udvalgt. I Pirls 2016 deltog elever fra 54 lande og9 provinser eller regioner. Pirls står for Progress inInternational Reading Literacy Study.
Disse lande klarer sig bedre end Danmark
Hong Kong SAR, Finland, Singapore, Rusland, Nordirland,Kinesiske Taipei, Irland, England, Norge, Sverige, Polen ogLetland.
Disse lande klarer sig på niveau medDanmark:
Danmark deler 13. pladsen med Ungarn, Bulgarien, USA, Litauen,Italien, Macao (Kina), Nederlandene, Australien, Tjekkiet, Canadaog Slovenien.
Et skoleår svarer til 46 point
For blandt andet at finde ud af, hvor mange point et skoleårsvarer til, har danske 3. klasser også deltaget. Resultatet viser,at forskellen i læsekompetence på et skoleår mellem 3. og 4. klassei Danmark svarer til 46 point.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De danske elever i 4. klasse kan ikke længere pryde sig af at ligge i verdenstoppen målt på deres læsevner.
Det viser den internationale læseundersøgelse Pirls, som hvert femte år sammenligner 4. klasseelevers læsekompetencer i flere end 50 lande.
I 2011 læste eleverne sig til en placering på en delt 5. plads, men i den netop offentliggjorte rapport, er eleverne at finde nede på en delt 13. plads. En plads, de danske elever deler med elever fra elleve andre lande.
Tilbagegangen dækker over, at de danske elever i forhold til sidste måling i 2011 opnår en lavere score, og at en række andre lande samtidig har forbedret deres score.
Pisa: I læsning går det støt opad for Danmark
"Vi har fået flere elever, som læser på et lavt niveau og lidt færre, som ligger helt i toppen. Og samtidig klarer Norge og Sverige sammen med en række andre lande sig bedre end sidst", fortæller lektor ved DPU Jan Mejding, der er en af de danske forskere, som står i spidsen for indsamlingen og analysen af de danske resultater.
Danmark går tilbage med 7 point
Danmark har tidligere deltaget i Pirls i 2006 og 2011. Sammenlignet med 2011 scorer de danske elever denne gang syv point færre, hvilket svarer til det niveau, vi scorede i 2006.
Hong Kong (Kina), Rusland, Finland og Singapore scorede som de eneste lande et signifikant højere pointantal end Danmark i 2011. Og det gør de også i år.
Fire af de lande, som dengang klarede sig på niveau med Danmark, har alle forbedret deres pointscore. Og da Sverige, Polen og Letland, som klarede sig signifikant dårligere end Danmark, nu klarer sig signifikant bedre end de danske elever, er Danmark røget ned på en delt 13. plads.
Op til tre års forskel på klasser
Tilbagegangen er sket selvom, eleverne siden sidste måling har fået markant flere undervisningstimer med skolereformen.
"Et af målene ved skolereformen var at styrke de elever, der ikke klarer sig godt. Desværre kan vi konstatere, at vi to år inde i reformen faktisk er gået tilbage i forhold til tre år før reformen", siger Jan Mejding.
Forskere: Danske elever i 4. klasse læser i top 5
Selvom han stadig kalder de danske elevers resultat for "pænt", da det ligger over OECD's gennemsnit, peger han på, at resultatet dækker over en bekymrende stor variation i de danske elevers læseniveau.
"Når vi gør resultaterne op på klasseniveau, kan vi se, at der er op til tre års forskel i læseniveauet mellem de klasser, som klarer sig bedst, og dem der klarer sig dårligst. Det er et meget stort spænd", fortæller han.
Flere timer hjælper ikke
I 2011 var det kun de finske elever, som klarede sig bedre end de danske i Norden. Men denne gang har både Sverige og Norge flere elever end Danmark i den bedste gruppe af læsere og færre i gruppen af elever, der scorer lavt.
Og det er selvom, de danske elever går klart længst tid i skole. De danske elever har således ifølge Pirls godt en lektion mere om dagen end eleverne i Sverige og Norge og næsten to lektioner mere end de finske elever.
Forsker: Vejen til et bedre læseresultat er efteruddannelse
De danske forskere har også set på, hvordan de danske elever klarer sig i forhold til hinanden målt på i forhold til, hvor mange timer de har haft.
Forskerne har nemlig på baggrund af indberetninger om elevernes timetal fra skolelederne kunnet se, at nogle elever har haft et samlet årligt undervisningstimetal på 600 klokketimer, mens andre har haft over dobbelt så mange med 1.500 klokketimer.
Den store forskel i timetallet afspejler sig dog ikke i elevernes resultater, fortæller Jan Mejding.
"Eleverne med færrest timer læser på nøjagtigt samme niveau som dem med flest timer. Så vi kan ikke finde noget som helst belæg for, at flere timer, hverken på den ene eller anden måde gavner noget som helst i sig selv", siger han.
Ikke en katastrofe, men…
Selvom Jan Mejding langt fra vil kalde de danske elevers resultat for en katastrofe, mener han, at det peger på, at vi ikke skal tro, at den hellige gral er velforvaret.
Forskere på svær jagt efter skoler til læseundersøgelse
"Vi kan jo også se, at elevernes læsekompetence stort set ikke har rykket sig siden år 2000 i Pisa, som måler på eleverne, når de er 15 år. Og nu kan vi se, at den fremgang, vi kunne konstatere i Pirls i 2011, nu ser ud til at være forsvundet".
Ifølge Jan Mejding giver resultatet anledning til at undersøge, om skolerne får nok ud af deres læsevejledere ude på skolerne.
"Mange skoler har den nødvendige ekspertise i form af uddannede læsevejledere. Vi bør derfor fremadrettet have fokus på, om læsevejlederne har de fornødne ressourcer til at kunne præge undervisningen på deres skoler, så lærerne kan få den fornødne støtte til de elever, som kæmper med læseindlæringen".
Som noget nyt har Pirls også undersøgt elevernes evne til at navigere og forstå tekster på hjemmesider. Og her er der lidt oprejsning at hente.
Kun Singapore, Norge og Irland klarer sig bedre her bedre end Danmark. Resultaterne fra internet-delen vil blive nærmere analyseret i en selvstændig rapport til foråret.
