Nyborg har siden 2011 været foregangskommune med et videnscenter bestående af medarbejdere fra specialskolerne Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagskole, som almenlærere kan tilkalde, hvis de har brug for hjælp til at styrke inklusionen i en klasse. Så kommer en speciallærer eller -pædagog ud i klassen og observerer undervisningen og sparrer med lærerne om, hvad de kan gøre anderledes for at få alle elever med. Kommunen finansierer videnscentret med 1,5 millioner kroner om året, hvilket svarer til tre fuldtidsstillinger.

I Nyborg hjælper specialskolerne med at få inklusion til at lykkes

Det er en model, andre kommuner har ladet sig inspirere af. I dette skoleår er videncentret igen gået foran. Med et tilskud på 1,8 millioner kroner fra Undervisningsministeriets inklusionspulje har de to specialskoler oprettet yderligere tre stillinger for at kunne arbejde forebyggende i klasser, uden at lærerne har bedt om hjælp. Det kalder man for nemheds skyld for videnscenter 2.0, mens akutteamet betegnes som videnscenter 1.0.

Måske er Nyborg for godt kørende

Selv om videnscentret kun fik bevilget støtte til 2.0 i dette skoleår, var centerleder Miguel Svane 100 procent sikker på, at centret ville få midler fra inklusionspuljen til endnu et år. Men det har ministeriet afslået.

"Vi har fået at vide, at ministeriet har set på de kommunale måltal for inklusion, og her lå vi lidt dårligere i Nyborg, da vi søgte til det første år. Men jeg tror også, det spiller ind, at vi er godt kørende i Nyborg, fordi vores politikere bevilger 1,5 millioner kroner om året til videncenter 1.0", siger Miguel Svane, som også er viceskoleleder på Nyborg Heldagsskole.

Eksperter: Nyborg har fundet en enestående model

Der ærgrer ham, at videnscenter 2.0 ikke kan fortsætte sit forebyggende arbejde.

»I år har vi haft fokus på 1. og 4. klassetrin, og vi havde en klar målsætning om at rette projektet mod 7. klasse i næste skoleår, for vi vil gerne tættere på udskolingsafdelingerne", siger Miguel Svane.

Det er ikke realistisk, at Nyborg Kommune vil overtage finansieringen af den forebyggende indsats, mener han. I hvert fald ikke her og nu.

»Vi fik svar fra ministeriet 1. maj, og da var det kommunale budget lagt, så det spor har vi ikke forfulgt. Men vi drømmer om at kunne udvide centrets stab på et tidspunkt, så vi kan hjælpe så mange børn som muligt til at blive i deres almenskole«.

Videncentret har observeret samtlige 1. og 4. klasser

Trods afslaget til et år mere for fuldt blus med tre fuldtidsansatte inklusionsrådgivere er Miguel Svane fortrøstningsfuld.

»Vi har i år gjort os erfaringer med blandt andet co-teaching og med at samarbejde på lederniveau mellem specialskoler og almenskoler. Vi fortsætter ufortrødent, men det bliver i et noget lavere gear og med færre timer til at tage ud på skolerne«, siger han.

Det unikke ved videncenter 2.0 er, at centret begyndte skoleåret 16/17 med at observere elever og lærere i alle kommunens i alt 23 1. og 4. klasser. Klassetrinene blev valgt, fordi eleverne skifter lærere i overgangen fra børnehaveklasse til 1. klasse og fra 3. til 4. klasse.

"Vi bliver som regel spurgt til råds, når eleverne har indarbejdet massive dårlige vaner, men vi har en tro på, at vi kan komme i mål med inklusion ved at arbejde med elevernes trivsel, inden det kommer så vidt", siger Miguel Svane.

Videncentret hjælper med at skabe undervisningsdifferentiering

På baggrund af observationerne valgte videnscentret otte klasser ud, hvor speciallærerne i første omgang praktiserede aktionslæring med observation, undersøgelse af klassens trivsel og didaktiske samtaler med lærerteamet om undervisningen.

Ved juletid blev lærere og speciallærere enige om, at de ville arbejde mede dybdegående med co-teaching. Siden vinterferien har videnscentret være med i undervisningen to til fire gange om ugen i minimum to lektioner ad gangen. Mens videnscentrets medarbejdere i forløb med aktionslæring er med i en klasse i 12-15 timer, har forløbene i co-teaching været på omkring 50 timer.

"I specialregi samarbejder lærere og pædagoger ligeværdigt om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, så begge får en funktion i klassen. Her er et sted, vi kan hjælpe, fordi vi kan pege på rollefordelingen mellem klassens undervisere. Samtidig har vi blik for den enkelte elevs trivsel og faglige udvikling, og det gør os i stand til at hjælpe lærerteamet med at skabe undervisningsdifferentiering", siger Miguel Svane.

Lærere møder videnscentret med stor lydhørhed

I projektet har undervisningsdifferentieringen udmøntet sig i stationsundervisning med to lærere fra klassen og to fra videncentret som undervisere.

»Det gør formen optimal, når der er fire til at undervise, men til hverdag skal stationstræningen tilrettelægges, så klassens to lærere selv kan varetage den. Det kan lade sig gøre ved at lave venteordninger, lade eleverne hjælpe hinanden og dele eleverne i stationer efter deres arbejdsindsats, koncentration og arbejdshukommelse. Det er specialfaglige termer, som vi tager med ind i almenklassen", siger Miguel Svane.

Speciallærere: Vi møder almenskolen med ydmyghed

Projektet har bekræftet ham i, at lærere og pædagoger gerne vil have hjælp af specialskolerne til at lykkes med inklusion.

"Vi troede, at vi ville blive mødt med modstand, når nu vi kom ind i klasserne uden at være inviteret. Men vi kan godt mane fordommen om den privatpraktiserende lærer i jorden. Vi så længe vi møder lærerne med ydmyghed og respekt, møder vi stor lydhørhed. Når vi er i 4. A, kan vi ikke sammenligne lærernes vilkår med en specialklasse med syv elever. Men når vi hjælper lærerne med at reflektere over det, der sker i lige netop deres undervisning, er de klar til at lytte til de ideer, vi kommer med".

Samarbejde på lederniveau om inklusion bliver overset

Møder mellem ledere fra de to specialskoler bag videnscentret og almenskolernes ledere har været en del af projektet, pointerer Miguel Svane.

Specialskoleledere: Vi kan bidrage med noget særligt

"Det er overset, at vi ledere bør tale sammen om inklusionsopgaven. Her fik vi mulighed for at gøre det, så vi kunne udfordre skolelederne: 'Hvis en elev er ude af klassen i halvdelen af undervisningstiden, hvad skal der så til for at undervise eleven i klassen?' Vi ved godt, at næste skridt er undervisning på en specialskole, medmindre der ikke sker en forandring for eleven".

Opgaven med inklusion kan ikke lykkes i almenskolen uden en stor ledelsesindsats, for der skal både foretages afstemninger og ideudvikling, tilføjer Miguel Svane.

"Skolelederne vil gerne reflektere sammen med os. Ofte handler det om konkrete udfordringer på klasse- eller teamniveau, og det er vigtigt at afstemme, hvad medarbejderne kan byde ind med, og hvordan ledelsen kan bakke dem op, så de kan udføre ideerne".

Skoleledere udfordres på deres brug af skolens vejledere

I det kommende skoleår vil Miguel Svane udfordre skolelederne på, hvordan de bruger deres vejledere til at styrke inklusionen.

"Vi vil have skolelederne til at reflektere over, hvordan de kan bruge vejlederne i for eksempel læsning, matematik og AKT mere aktivt i klasserne. På Nyborg Heldagsskole har vi ansat en aktivitetsleder, som kun laver co-tecahing hos os, og vi kan pege på ideer og strukturer til, hvordan skolerne kan lykkes med at bruge deres vejledere på samme måde, så elever ikke behøver blive taget ud af klassen til særlig undervisning. I stedet kan vejlederne hjælpe lærerne med at undervise alle elever inde i klassen".

KL: Kommunerne har en udfordring med at drage nytte af speciallæreres kompetencer

I årets projekt har skolelederne været samlet til et evalueringsseminar, hvor hvert lederteam var sammen om gruppearbejde.

"Det kunne være interessant at samle skoleledere og vejledere i den mødeform, så de sammen bliver klædt på til inklusionsopgaven", siger Miguel Svane.

Trods lavere gear vil centret have et øje på overbygningen

Videncentret vil også holde fast i sit projektmål for næste skoleår om at styrke indsatsen i de ældste klasser. Det kommer dog ikke til at ske som forebyggende arbejde på grund af de manglende midler fra ministeriets inklusionspulje.

"I stedet har vi opfordret skolelederne til at sende anmodninger om at få hjælp fra videncenter 1.0, og foreløbig har vi modtaget to henvendelser fra henholdsvis en 8. og en 9. klasse. Vi kan ikke fortsætte det forebyggende et projekt, men vi alligevel have fokus på ledelsen, på 7. til 9. årgang og på vejlederfunktionen", siger Miguel Svane.

Specialskoleleder: Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad vi kan

Videncentret indretter sig, så det ikke behøver gå tilbage til de tre medarbejdere, som hele tiden har været tilknyttet 1.0-versionen. Fem af de seks nuværende medarbejdere fortsætter i centret, men deres arbejdstid bliver fordelt, så de i næste skoleår bruger halvdelen på at tage ud på almenskoler og den anden halvdel på co-teaching på deres egen specialskole

"Både Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole har været dybt nede i budgetterne for næste skoleår, så vi kan fastholde medarbejderne. Samtidig kan de øve sig i co-teaching internt på deres egen specialskole, for det vil vi gerne blive bedre til", siger Miguel Svane.