Der kommer ikke to altvidende orakler ind i klassen, når Caroline Hørmann Kolmos og Malene Due Andersen fra specialskolen Rævebakkeskolen i Nyborg tager ud til folkeskoler i kommunen og rådgiver om, hvordan lærere kan få inklusionen til at lykkes.

Sparringen foregår i et samarbejde, understreger de to speciallærere.

"Vi kommer ikke ind ad døren med en løftet pegefinger, men møder almenlærerne med respekt og ydmyghed. De har deres faglighed, vi har vores, og sammen kan vi nå længere. Men vi er da stolte af, at specialskolens faglighed kommer i spil", siger Malene Due Andersen. 

Eksperter: Nyborg har fundet en enestående model

Vigtigt for samarbejdet at speciallærerne selv underviser

Makkerparret fra Rævebakkeskolen undgår at være bedrevidende ved at lytte mener Caroline Hørmann Kolmos.

"Samtidig tager vi udgangspunkt i det, der fungerer i klassen, og vi finder løsninger i fællesskab. Det giver også os noget. Vi lærer for eksempel meget om kommunikation, og vi tager måder at undervise på med hjem til vores egne klasser", siger hun.

I Nyborg hjælper specialskolerne med at få inklusion til at lykkes

De to lærere udgør halvdelen af det videncenter, Nyborg Kommune oprettede i 2011 for at styrke inklusionen. De har begge 14 års erfaring med specialundervisning på Rævebakkeskolen og har en pædagogisk diplomuddannelse i henholdsvis psykologi og i læsning og skrivning.

Det betyder meget for samarbejdet med almenlærerne, at man selv underviser, vurderer Malene Due Andersen.

"Vi siger ikke, at alt går godt, hvis bare du gør sådan og sådan. Vi ser nogle ting, som vi lægger på bordet, og vi kommer med bud på, hvad læreren kan gøre for at ændre det", siger hun. 

Speciallærerne var usikre på deres bidrag til normalområdet

I modsætning til deres kolleger i folkeskolen er Caroline Hørmann Kolmos og Malene Due Andersen vant til at undervise klasser med få elever. De var derfor usikre på, om de havde noget at bidrage med til normalområdet, da de blev spurgt, om de ville indgå i videncentret, som oprindeligt udspringer af Nyborg Heldagsskole.

Speciallærere skaber god vejledning gennem praksisfortællinger

Ved nærmere eftertanke gik det op for dem, at de tog mange ting for givet i deres egen praksis, som lærere i almenskolen kan drage nytte af. Det handler blandt andet om teamsamarbejde, struktur og klasseledelse.

"På Rævebakkeskolen laver vi skriftlige aftaler, der fungerer som en grundlov for vores team. Vi aftaler for eksempel i detaljer, hvordan vi skal komme ind i klassen. I almenskolen gør lærerne de samme ting meget forskelligt, og det kan forvirre eleverne. De bliver usikre, når de ikke ved, hvad de må hvornår. Med en grundlov er det også nemt for os voksne at holde hinanden op på aftalerne, hvis noget kører skævt", siger Caroline Hørmann Kolmos.

Lærere skal være tydelige

Visuelle skemaer over timens program er et andet eksempel, som kan overføres til almenskolen.

"I almenskolen er det heller ikke alle børn, som kan overskue, hvad der skal ske hvornår, hvilke voksne der kommer, og hvornår de skal pakke sammen", siger Caroline Hørmann Kolmos.

De to speciallærere har lagt mærke til, at det ofte er uklart for eleverne i folkeskolen, hvad lærerne vil have dem til.

"Enten er lærerne utydelige i deres kommunikation, eller også går de ud fra, at eleverne ved, hvad de snakker om. Men hvis eleverne er usikre, kan de reagere ved at lave larm og ballade", siger Caroline Hørmann Kolmos.