Der er enighed i forligskredsen. Nu skal antallet af bindende mål reduceres.

Forligspartier: Det var aldrig meningen at gøre alle målene bindende

Med forenklingen af Fælles Mål blev antallet af mål forøget markant. Nu vil forligspartierne have reduceret antallet af bindende mål – som de hele tiden har tænkt det, lyder det fra flere ordførere.

Offentliggjort

folkeskolelovens paragraf 10 stykke2:

"Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og obligatoriskeemner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling iindholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nåkompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive trinforløb,der understøtter arbejdet med færdigheds- og vidensmål.Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk.3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling udsendervejledende læseplaner."

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu ser det ud til, at antallet af bindende mål i folkeskolen bliver reduceret. Det fortæller flere af undervisningsordførere fra partierne i forligskredsen.

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti er eneste af de nuværende ordførere, der også sad med da folkeskolereformen blev forhandlet. Han fortæller, at der er opstået et problem, da aftalen blev til lovgivning: Målene blev ligestillede og alt blev bindende, og det har ikke været planen. Derfor fortæller han, har DF hele tiden ønsket at få den forenkling, som forligskredsen bestilte.

"Vi var alle sammen enige om, hvad endemålet var - det var en forenkling, der skulle give lærerne et redskab, som de kunne bruge. Og der er det bare gået galt. Problemet er, at det bliver ligestillet som det nu står i loven, og det har aldrig været meningen. Der sker småting, når sådan en kæmpestor reform bliver omsat til lovgivning, og vi vidste jo godt, at der ville komme justeringer", siger Alex Ahrendtsen og uddyber:

"Nu gør vi det, som vi aftalte", siger han og peger på, at det er folkeskolelovens paragraf 10, der skal justeres.

 

Undervisningsministeren vil skære ned på antallet af bindende mål

Ministeren skal handle

Socialdemokraternes ordfører Anette Lind er frustreret: Allerede før sommerferien 2016 meldte den daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby ud, at hun ville reducere antallet af bindende mål. Hvorfor er det ikke blevet til virkelighed endnu?

"I den røde blok siger vi, at det aldrig har været meningen, at målene skal have samme vægtning. Derfor vil vi godt være med til at kigge på, at de får forskellig værdi. Så det bliver, som det var hensigten: nemlig at nogle er bindene og andre er progressionsmål", siger Anette Lind og uddyber, at forskellen er, at den ene type mål er bindende og den anden er vejledende.

"Vi mangler en minister, der handler på det. Vi har diskuteret igennem meget lang tid - også med den tidligere minister", siger Anette Lind.

Fælles mål: Reduktion giver kun 14 procent færre mål

Ikke uenighed

Venstres undervisningsordfører Anni Mathiasen fortæller, at det for ganske nylig er blevet sat på dagsordenen af undervisningsminister Merete Riisager. Derfor regner hun med, at der kommer til at ske noget indenfor "kort tid".

"Der er ikke uenighed. Man skal ind og se på, hvad er der for tekniske problemstillinger i forhold til at gøre nogle af målene vejledende i stedet for obligatoriske", siger Anni Mathiasen.

Undervisningsminister Merete Riisager(LA) har i dag en skriftlig kommentar om emnet i dagbladet Politiken:

"Jeg har haft de første drøftelser med forligskredsen, og på den baggrund er vi i gang med at udarbejde et oplæg til forligskredsen til, hvordan vi kan forenkle de fælles mål", skriver hun.