Ministeren forslag vil kun medføre en reduktion af de bindende Fælles Mål på 14 procent, siger lektor Keld Skovmand

Fælles Mål: Reduktion giver kun 14 procent færre mål end før

Med ministerens nye forslag får eleverne kun 14 procent færre bindende mål end i 2009, konstaterer skoleforskeren Keld Skovmand. Det kan ikke kaldes en 'væsentlig reduktion', mener han.

Offentliggjort

Om fælles mål ifolkeskolereformen

"Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenklesvæsentligt" 

Side 9 i den politiske aftale fra 2013 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Omfanget og antallet af Fælles Mål skal reduceres og forenkles væsentligt, lovede forligspartierne bag folkeskolereformen. Det er den aftale, som Ellen Trane Nørby henviser til i den pressemeddelelse, hvor hun annoncerer, at hun ønsker at reducere antallet af mål.

Hvad er en væsentlig reduktion?

Det må forligspartierne bag folkeskolereformen forholde sig til, når de om kort tid skal til møde for at drøfte ministerens forslag om at reducere, hvad Marianne Jelved på folkeskolen.dk kalder "de afsindigt mange Fælles Mål".

Ellen Trane Nørby vil diskutere med folkeskoleforligskredsen, hvordan antallet af bindende mål reduceres, "så det oprindelige ønske om forenkling og afbureaukratisering reelt nås", siger hun i en pressemeddelelse og understreger, at hun har fuld tillid til, at lærerne med de 215 overordnede kompetencemål og 866 færdigheds- og vidensområder selv kan vurdere, hvilke metoder og inspiration de derudover kan bruge i deres undervisning.

Ellen Trane vil reducere de bindende mål til en tredjedel

Ministerens regnestykke  

Ministerens regnestykke er altså: 866 plus 215 mål - det giver 1.081 mål i alt. Det er cirka en tredjedel af de nuværende bindende mål. Og det er under halvdelen af det antal mål, der var i 2009.

Dermed ser det - på overfladen - ud til, at aftaleteksten bag folkeskolereformen endelig bliver til den virkelighed, som de folkevalgte politikere vedtog i 2013 - nemlig en væsentlig reduktion.

Keld Skovmands regnestykke

Men skoleforskeren Keld Skovmand, der i sit ph.d.-arbejde blandt andet behandler 'læringsmålstyret undervisning' og Fælles Mål, siger, at den foreslåede reduktion er mindre, end den på overfladen giver sig ud for: De 866 færdigheds- og vidensområder består nemlig af målpar, påpeger han. Altså af 866 færdighedsmål og 866 vidensmål.

For eksempel læsning, 2. fase på 2. klassetrin, ifølge bekendtgørelsen om Fælles Mål: "Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderssvarende hjemmesider. Eleven har viden om sideopbygning på hjemmesider".

Den første sætning er ifølge bekendtgørelsen et færdighedsmål; sætning nummer to er et vidensmål.

Derfor skal 866 ganges med to, mener Keld Skovmand. Derved får man det reelle tal, som altså er 1.732. Oveni skal så lægges de 215 kompetencemål. Det giver 1.947 bindende mål i alt. I Fælles Mål 2009 var der 2.257 bindende mål.

Ministerens reduktion er kun på 14 procent

Hvis forligspartierne nikker til ministerens forslag, kommer de nye Fælles Mål med andre ord til at bestå af 1.947 bindende mål. Det er 14 procent færre bindende mål end de 2.257 bindende mål, der var udgangspunktet i 2009.

Keld Skovmand har svært ved at se, at det er en 'væsentlig reduktion'.

"Hvis du vil lave en væsentlig reduktion, så kan du nøjes med de 215 kompetencemål. Så kan du have vejledende mål under dem. Det ville give en helt anden frihed til at lave alternative vejledende mål. Det ville give et helt andet rum for at arbejde med lokale læreplaner ude på skolerne", siger han.

'Uden mål og med'

Tidligere i år udgav Keld Skovmand bogen "Uden mål og med - forenklede fælles mål?". Den har igangsat en stor debat om de nye Fælles Mål.

"Jeg er glad og lettet over, at der er et pres og et arbejde, som har båret frugt. Der skal noget til at vende et politisk system. Og jeg var usikker på, om der var formuleret et tilstrækkeligt pres til, at det kunne lade sig gøre. Så sent som i går gik jeg og var i tvivl om, om det ville have en blivende effekt. Men det er jeg ikke tvivl om længere", siger Keld Skovmand.

"Så er jeg glad på skolens vegne. Antallet af bindende mål betyder noget. Der ligger en åbning i at ville reducere antallet af bindende mål", siger lektoren.

Han peger på, at også det parlamentariske pres har betydet noget.

"Der er et pres i Folketinget. Presset er blevet formuleret i form af spørgsmål til ministeren fra Merete Riisager. Samtidig har Jelved været ude og være direkte og hård i sin retorik på folkeskolen.dk. Der har altså været et dobbeltpres både indefra forligskredsen og fra et støtteparti udefra", siger Keld Skovmand.

Skoleforsker: 
»Læringsmålstyret undervisning« er højt spil

Ministeren svarede udenom

Merete Riisager, Liberal Alliance, bad således for nylig undervisningsministen om en redegørelse for, hvorfor ministeriet har formuleret 3.990 bindende mål i de nye Fælles Mål, når hensigten var at reducere antallet af bindende mål.

Men i stedet for at komme med en redegørelse for dét, skrev ministeren til Riisager, at to forskere - Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen - mener, at der er 215 overordnede kompetencemål med 866 dertilhørende færdigheds- og vidensområder.

"Og det er betydeligt lavere end de 2.257 mål, der var i Fælles Mål 2009 - og de 3.990 mål, som Keld Skovmand nævner i sin bog 'Uden mål og med'", skrev Ellen Trane Nørby til Riisager.

Ellen Trane læner sig op ad forskere i svar om Fælles Mål

Ministeren svarede ikke

Folkeskolen.dk spurgte efterfølgende - per e-mail - ministeren, hvorfor hun ikke havde fortalt til Merete Riisager, at der ifølge bekendtgørelsen er 3.385 bindende mål i Fælles Mål, nemlig 3.170 bindende færdigheds- og vidensmål plus 215 kompetencemål.

Folkeskolen.dk fik ikke noget svar fra ministeren, men næste morgen kom pressemeddelelsen om, at ministeren nu vil reducere antallet af bindende mål i Fælles Mål.

Og samme morgen modtog de undervisningsordførere, der sidder i forligskredsen, en mødeindkaldelse med netop dette punkt på dagsordenen, fremgår det af Marianne Jelveds blogindlæg her på folkeskolen.dk

Blog: Jeg støtter undervisningsministeren