Undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil reducere antallet af bindende Fælles Mål fra de nuværende 3.170 bindende mål til 1.081 bindende mål ved at gøre de såkaldte fase ét-mål frivillige for lærerne. Det vil hun foreslå på næste møde i forligskredsen. I dag er også fase ét-målene bindende.

Baggrunden for denne pludselige udmelding er blandt andet et større opklaringsarbejde, som Folkeskolen har foretaget for at finde ud af, hvor mange bindende mål der rent faktisk er i Fælles Mål.

Ellen Trane vil reducere de bindende mål til en tredjedel 

Mange lærere oplever nemlig, at de nye forenklede Fælles Mål har udløst et sandt »målmylder«. Men hvor mange er der egentlig tale om? Ja, selv Undervisningsministeriet har åbenbart været i tvivl, for svarene har skiftet. Så Folkeskolen gik i gang for at finde ud af det. 3.900! - siger skoleforskeren Keld Skovmand, der har skrevet om målmylderet på folkeskolen.dk og i sin nye bog »Uden mål og med - forenklede Fælles Mål?«

Nej, kun 866! - siger skoleforskerne Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen, der har sendt et notat, som kritiserer Skovmands analyse af Fælles Mål, til Danmarks Lærerforening, KL, de politiske partiers undervisningsordførere og Keld Skovmand.

Og Undervisningsministeriet, den autoritative kilde?

Godt og vel 3.000 nationalt bindende mål. På en måde, siger ministeriet til Folkeskolen.

Men set på en anden måde er der kun 866 bindende mål, tilføjer ministeriet.

Rasmussen og Rasch: 866 målpar

Vi begynder med professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch-Christensen. De udarbejdede i sin tid rammen - den såkaldte master - for forenklede Fælles Mål sammen med Morten Misfeldt, DLF, KL og Skolelederforeningen samt ministerielle embedsmænd og fagkonsulenter og sad altså i maskinrummet.

»Vi kan ikke se, hvordan Keld Skovmand er kommet frem til de 3.990, men det er ikke korrekt. Antallet for alle fag fra 1.-9. klasse og børnehaveklassen er 221 kompetencemål, der nås gennem 866 færdigheds-/vidensmål«, skriver Rasmussen og Rasch.

Derfor er der kun 866 mål, mener Rasmussen og Rasch-Christensen. Eller mere præcis: 866 målpar. Altså 866 færdigheds- og vidensmål. Ikke 866 færdighedsmål plus 866 vidensmål. De 866 vidensmål støtter nemlig de 866 færdighedsmål, siger Jens Rasmussen til Folkeskolen. Færdighedsmål og vidensmål er to sider af samme sag, ikke to forskellige mål.

Færdigheds- og vidensmålene er organiseret i fase ét og fase to. Men de to faser er to sider af samme sag. Derfor tæller fase ét-mål og fase to-mål kun som ét mål i Rasmussens og Raschs regnebog. Fase ét-målet er nemlig bare et skridt på vejen mod fase to-målet. Alle fase to-målene giver tilsammen 866 mål.

De henviser til masteren, som er en slags grundbog for forenklede Fælles Mål:

»Eleverne viser kompetence i konkrete situationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver og reflektere over opgaveløsningen. For hvert kompetencemål defineres således et antal underliggende mål for, hvad eleverne skal kunne (færdighedsmål - f) og vide (vidensmål - v) for at opnå kompetencemålet«.

Ellen Trane skal forklare "hysterisk overregulering af folkeskolen" 

Ministeriet: Alle mål er bindende

Det er på den måde, Rasmussen og Rasch kommer frem til, at der er 866 mål alt i alt. Men Skovmand siger jo 3.990. Hvem har ret? Hvad har lærerne at rette sig efter? Det må Undervisningsministeriet afgøre, og Folkeskolen sender derfor følgende spørgsmål til ministeriet:

Er der kun 866 obligatoriske mål?

»Når trin eller faser på vejen frem mod det samme indhold ses samlet, og færdigheds- og vidensmål betragtes som målpar, der tilsammen udgør en helhed, kommer man frem til henholdsvis 215 kompetencemål og 866 færdigheds- og vidensområder fra børnehaveklasse til 9. klasse, hvilket også er det tal, Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmussen når frem til«, svarer ministeriet i en e-mail og fortsætter:

»Hvis man vælger at opgøre alle faser separat, der kan betragtes som trin på vejen, får man 1.585 mål, og hvis man yderligere vælger at dele færdigheds- og vidensmålpar op i to, får man 3170«.

»Det tal, som forskerne Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmussen fra mastergruppen for forenklingen af Fælles Mål vurderer, at det er mest retvisende at fokusere på, er således betydeligt lavere end de 2.257 mål, der var i Fælles Mål 2009 på disse klassetrin - og de 3.990 mål, som Keld Skovmand nævner i sin bog 'Uden mål og med'«, skriver altså ministeriet.

Men er samtlige 3.170 fasemål så bindende for lærerne? skriver Folkeskolen nu til ministeriet, som svarer følgende:

»Alt det, der står i bekendtgørelsen for Fælles Mål - både fagformål og målformuleringer - er bindende, men hvilket antal man kommer frem til, afhænger af, hvilket niveau man vælger at optælle på«.

»Der er 215 kompetencemål. Kompetencemålene er konkretiseret i et antal færdigheds- og vidensområder, der beskriver faglige indholdsområder. Hvert færdigheds- og vidensområde består af et antal målpar, der i faser beskriver den faglige progression inden for samme faglige indhold. Hver fase angiver ikke et nyt fagligt indholdsområde, som læreren skal forholde sig til, men faserne udgør tilsammen indholdet af færdigheds- og vidensområdet på det pågældende trin, som eleven skal lære«.

»Når man tæller med dette udgangspunkt, kommer man frem til 866 færdigheds- og vidensområder fra børnehaveklasse til 9. klasse, hvilket også er det tal, Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmussen når frem til«.

Så alt i alt er der faktisk pænt over 3.000 bindende mål. Men mange af dem er så meget i familie med hinanden, at ministeriet er tilbøjelig til at give Rasmussen og Rasch ret i, at det reelle tal er: 866.

Altså: Egentlig er der godt 3.000 bindende mål, men reelt er der kun 866, siger ministeriet. Hvis man siger, at det er de 866, der er de reelt bindende mål, betyder det konkret, at en lærer, der for eksempel har dansk, historie, samfundsfag, kristendom og engelsk i overbygningen, skal holde styr på 68 mål. Og altså hverken 3.900 eller 3.170 eller for den sags skyld 866. Kun 68.

Men hvad så, hvis kommunen kræver flere mål, herunder for eksempel sociale mål? Er disse kommunale mål så bindende for læreren? Så læreren pludselig har for eksempel 100 obligatoriske mål at holde styr på og ikke kun 68? skriver vi nu til ministeriet, der svarer følgende:

»Fælles Mål angiver kun de bindende rammer, som alle kommuner og skoler er forpligtet til at arbejde ud fra. Kommunen kan inden for rammerne af Fælles Mål selv bestemme, om de ønsker at opstille yderligere mål, som kommunens skoler skal arbejde efter, for eksempel sociale mål«.

Så ja, dansk-, engelsk-, kristendoms-, historie- og samfundslæreren i udskolingen kan godt få flere end 68 mål at holde styr på, nemlig hvis kommunen lægger nogle faglige eller sociale mål oven i de nationalt bindende mål. De eventuelle kommunale mål er også bindende.

Fælles Mål: Reduktion giver kun 14 procent færre mål end før 

Skovmand: Absurd og forvirrende

Lektor Keld Skovmand, der med sin optælling har været med til at sætte hele denne afklarende debat om antal mål i gang, ryster på hovedet over de nye meldinger, der nu kommer fra ministeriet.

»Hvordan kan et par mål reduceres til ét? Færdighedsmål og vidensmål er jo to forskellige slags mål. Ingen steder fremgår det - før nu - at man skal regne et målpar for ét mål. Og hvorfor tæller målene i fase ét ikke med? Hvad betyder ordet 'obligatorisk', der står ud for alle faser på Emu?« siger Keld Skovmand.

»Den matematiske fremgangsmåde virker absurd og forvirrende. Hvor der forekommer fire eller seks bindende mål, skal læreren nu kun fokusere på ét. Det kræver vist en tydelig vejledning, hvis alle skal kunne være med«, tilføjer han.

Men nu vil undervisningsministeren så prøve at få igennem i forligskredsen, at kun nogle af målene skal være bindende, mens andre skal være frivillige for lærerne.