Støtte i mindst ni ugentlige undervisningstimer har i 2016 været blandt klagenævnets fokusområder på folkeskoleområdet. Ligesom i årsrapporten for 2015 ser nævnet, at nogle kommuner ikke tildeler børn med behov for specialundervisning støtte. Kommunerne visiterer i stedet direkte til enten specialklasse eller specialskole, eller de vurderer, at barnets behov kan tilgodeses i almenklassen.

Elever visiteres til specialtilbud fremfor at fortsætte i almenklassen med støtte

"Det er klagenævnets oplevelse, at forældrene ikke altid er bekendt med muligheden for tildeling af støttetimer i almenklassen i de sager, hvor kommunen har vurderet, at barnet kan tilgodeses inden for rammerne af den almindelige undervisning", skriver nævnet i sin rapport.

Når eleven så ikke trives i skolen, og forældrene klager til klagenævnet over kommunens afgørelse, ønsker de oftest, at barnet bliver visiteret til enten specialklasse eller specialskole, uden at muligheden for støtte i mindst ni ugentlige undervisningstimer har været afprøvet.

Kommuner fortælle ikke om muligheden for støtte

Et eksempel er en elev i 5. klasse med ADHD. Eleven har siden 1. klasse været tiltagende udfordret i skolen og har nu massive vanskeligheder. Barnet har fået faglig støtte i skolens støttecenter, og klassen har fået AKT-støtte og ekstra holddelingstimer.

Ordblinde elever præger igen klagenævnets årsrapport

Kommunen vurderer, at elevens behov fortsat kan tilgodeses i almenklassen. Forældrene er ikke enige. De ønsker deres barn i specialklasse eller på specialskole og klager til klagenævnet. På trods af barnets massive vanskeligheder har kommunen ikke fortalt forældrene, at det er muligt at tilbyde støtte i klassen.

I sådanne sager har klagenævnet ændret kommunens afgørelse, så eleverne er blevet tildelt støtte i almenklassen. Nævnet har altså været enigt med de respektive kommuner i, at elevernes behov kan imødekommes i almenklassen, men ikke i, at det kan ske uden tildeling af specialundervisning, blandt andet fordi der vil være stor risiko for, at skolegangen kan forværre barnets udvikling og trivsel.

Kommuner har ikke vurderet elevens undervisningsbehov

Klagenævnet har også behandlet en del sager, hvor kommunen har afgjort, om en elev skulle have specialundervisning, uden at der har været udarbejdet en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) af elevens undervisningsbehov. Det er ellers et krav, når specialundervisningen ikke er af foreløbig karakter. Det samme er tilfældet, når skolelederen mindst én gang om året skal vurdere, om den specialpædagogiske bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre.

Manglende PPV er den største årsag til, at klagenævnet flere gange end i 2015 har bedt kommuner om at afgøre sagen på ny. I 2016 hjemviste nævnet 11 procent af sagerne. I 2015 var det otte procent.

"Klagenævnet har vurderet, at sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyste til, at elevernes behov for specialundervisning kunne vurderes", lyder det i årsrapporten for 2016.

Klagenævnet udgav i januar i år en nærmere beskrivelse af, hvornår der skal laves en pædagogisk-psykologisk vurdering. Her fremgår det blandt andet, at forældrene altid skal medvirke centralt i forløbet, dels fordi de kan bidrage med nødvendige oplysninger, dels fordi det er afgørende for skolens muligheder for at tilgodese elevens særlige behov.

Ulovligt at erstatte specialundervisning med nedsat tid

Nogle kommuner nedsætter elevens undervisningstid og giver samtidig afslag på, at eleven kan komme i specialklasse eller på specialskole. Det har klagenævnet også haft fokus på i 2016 og giver dette eksempel:

En elev med en forstyrrelse indenfor autismespektret får nej til at komme på specialskole og bliver i stedet bevilget støttetimer i almenklassen. Eleven magter ikke en fuld skoledag, og i en længere periode følger han et særlig tilrettelagt skema med nedsat undervisningstid. Skolen udtrykker stor bekymring for elevens skolegang, faglige udvikling og personlige trivsel, og forældrene ønsker et tilbud målrettet elever med autisme

Klagenævnet vurderer, at eleven har behov for et specialundervisningstilbud og præciserer overfor kommunen, at undervisningstiden kun kan nedsættes med forældrenes samtykke, og hvis en læge erklærer, at eleven ikke har helbred til at gennemføre den fulde undervisning.

"En nedsættelse af undervisningstiden kan ikke anvendes i stedet for at give eleven det rette specialundervisningstilbud", fastslår klagenævnet.

Klagenævnet har også set sager, hvor kommunen har nedsat undervisningstiden for elever, som ikke modtager specialundervisning. Det er heller ikke lovligt.

Du kan læse årsrapporten via dette link: