10.960 timer. Så mange obligatoriske skoletimer har en dansk skoleelev gennem et skoleliv ifølge den nye folkeskolereform. Og det er mere end eleverne i nogen af de 36 lande, som er med på OECD's liste over undervisningstid.

Danmark lå før reformen nummer 13 på listen overgået af lande som Australien, Canada, USA og Frankrig. Men med folkeskolereformens timetal på henholdsvis 30, 33 og 35 timer i indskoling, mellemtrin og udskoling, ryger Danmark op i alt 10.960 timer, og overgår dermed Australiens 10.120 timer.

Det er vel at mærke ud fra den beregningsmodel, som Undervisningsministeriet bruger, når de indberetter undervisningstimetallet til OECD. Det betyder, at elevernes frikvarter er trukket fra - ud fra Undervisningsministeriets skøn på cirka en time om dagen - mens understøttende undervisning og faglig fordybelse/lektiecafeer er talt med, da OECD's opgørelse for alle lande er af obligatorisk undervisning. 

Se skemaet for en 7.-klasse-elev i 2015: 42 lektioner 

Men selv med de tal, som Danmark har indberettet til OECD for skoleåret 2014/15, hvor lektiehjælp/faglig fordybelse endnu ikke var obligatorisk, er tallet oppe på 10.040 timer, altså kun et mulehår efter Australien.

Møde i dag: K og DF kræver kortere skoledage

Topplaceringen skyldes ikke, at danske elever har verdens længste skoledage. Men lange skoledage kombineret med, at vi ligger helt i top i antallet af skoledage per år, betyder, at vi samlet set lander på en klar førsteplads.

I virkeligheden kan det være, at de danske elever går endnu flere timer i skole. Det mener professor ved DPU Peter Allerup:

"Hvis kommunerne gør, som de plejer, lægger de flere timer ind end mindstekravet. Vi har endnu ikke set tallene, men hvis det er sket, vil Danmark komme til at ligge suverænt i toppen", siger han til folkeskolen.dk

DLF ønsker færre timer med mere kvalitet

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen er overrasket over, at skolereformen på den måde gør Danmark til en højdespringer. Han mener dog, at de mange timer kan have en gavnlig effekt.

"Det er ikke antallet af timer, der er afgørende. Det er kvaliteten af indholdet. Har man mange timer af høj kvalitet, hvor lærerne er forberedte, så giver det god mening".

Men som virkeligheden er på skolerne i dag, mener Bjørn Hansen ikke, at de mange timer, er til gavn for eleverne.

"Der er simpelthen for mange opgaver til for få resurser. Derfor ville det være bedre med færre timer, som lærerne kunne kvalificere forberedelsen af".

Skole og Forældre: Reformen er ikke blevet som ønsket

Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen er enig i, at hvis skoledagen skal være længere, så skal den også have en kvalitet, der gør, at eleverne får mere ud af at være i skole så længe. 

"Vi begynder at høre fra skoler, der faktisk havde rigtigt meget af det, reformen ville gøre på skolerne. Det, de havde i forvejen, kan nu ikke lade sig gøre under de stramme rammer for, hvad der må være understøttende undervisning", siger Mette With Hagensen. 

Derfor mener hun, at politikerne må kigge på, om noget skal ændres. 

"Når de gode intentioner møder virkeligheden og ikke bliver som ønsket, skal vi kigge på, hvordan vi får en skole, der lever op til reformens overordnede mål. Udfordringen lige nu er, at vi simpelthen ikke kan gøre det, vi ville. Set i det lys, er skoledagen blevet for lang".

Viborg vil droppe lektiehjælp og understøttende undervisning