"Det skulle nødigt ende med, at det bliver så surt at være lærer i folkeskolen, at lærerne søger til efterskoler og frie skoler for slet ikke at tale om, at lærerne oplever det daglige arbejde i folkeskolen så surt, at de ønsker at forlade den til fordel for andet arbejde".

Det siger Flemming Nygaard, der er formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen. Han har været lærer i 40 år og er tidligere fagkonsulent i tysk og medlem af opgavekommissionen. Som en slags talsmand for de faglige foreninger for lærere har han kæmpet en foreløbig tre-årig kamp for lærernes efteruddannelse på tværs af de faglige foreninger og har bragt problematikken op på adskillige møder med både Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet.

Han undrer sig såre over, at den milliard kroner, som Christiansborg har afsat til lærernes efteruddannelse slet går ikke til efteruddannelse inden for de fag, den enkelte lærer er uddannet indenfor. 

Der sker intet - på 3. år

Forleden var han til nok et møde i ministeriet om sagen, men det kom der ikke meget ud af.

"Vi skulle have afklaret, hvordan ministeriet kan støtte de faglige foreninger i, at de penge, der er afsat også bliver brugt til pædagogisk faglige kurser. Det er altid rart at få talt sammen, men der var intet konkret nyt på mødet", siger Flemming Nygaard og tilføjer:

"Jeg synes, at jeg de seneste tre år har pustet og pustet til den her sag - uden at der sker noget".

Flemming Nygaard har også trukket på samme hammel med repræsentanter for andre faglige foreninger, for eksempel med Dansklærerforeningen.

Siden implementeringen af Lov 409 og folkeskolereformens implementering fra august 2014 er det kun gået én vej med de faglige kurser: nedad. Lærerne har ikke tid, og de kan ikke få vikardækning. For Flemming Nygaard er det helt grotesk: Christiansborg-politikerne har afsat en milliard til opkvalificering af lærerne, pengene er der, men de bliver ikke brugt på efteruddannelse, i hvert fald ikke til de pædagogisk- faglige kurser, som er så vigtige for den enkelte lærer.

Frederikssund: Ingen penge til vikarer trods mere efteruddannelse til lærerne

Der er penge - hvor er viljen?

"Pengene er der jo", siger Flemming Nygaard. 

Det har Venstres undervisningsminister Ellen Trane Nørby også sagt flere gange, men lærerne sendes ikke på kurser fra centralt hold. Om lærerne kommer på korte kurser er op til den enkelte kommune og op til den enkelte skoleleder, og her går det galt - lærerne kommer ikke afsted - der er ikke tid på grund af ny arbejdstidslov, der kan ikke findes vikardækning - samt mange andre forklaringer.

"Manglen på pædagogisk-faglige kurser er et meget stort problem. Der skal være mulighed for, at lærerne skal kunne tage på faglige kurser. Også af kortere varighed, så lærerne virker som multiplikatorer og kan støtte hinanden på skolen", siger Flemming Nygaard og tilføjer:

"Hvis man groft sagt udtrykker det sådan, at elevernes undervisning er ligefrem proportional med lærerens engagement, så kræver det fagligt dygtige og pædagogisk dygtige lærere for at få eleverne med".

Hans udsagn understøttes af forskningen. For eksempel har professor Per Fibæk Laursen givet udtryk for, at den mest betydningsfulde faktor for elevernes læring er, at lærerne deltager i professionel kompetenceudvikling som efteruddannelse, uddannelsesarbejde og lignende.

"Det har dobbelt så stor effekt på elevernes læring som de næst vigtigste faktorer, der er klare mål og høje forventninger, fælles planlægning, koordinering og evaluering", siger Flemming Nygaard.

Skolelederne: Vi mangler midler til efteruddannelses-milliarden

Bygger kommunerne veje for pengene?

Om faglige kurser og penge forklarer Flemming Nygaard, at kommunerne får tildelt en pulje alt efter elevantal. De administrerer selv den pulje - ud fra indsatsområderne - linjefagskompetencer frem mod 2020, understøttelse af inkluderende undervisning, klasseledelse og løbende faglig opdatering.

"Jeg ved ikke, om de bygger veje for pengene ude i kommunerne, men både Christine Antorini og nu Ellen Trane Nørby har givet udtryk for at "det er kommunernes beslutning med videreuddannelsen, og den enkelte skoles prioritering" og hvad ved jeg - der snakkes, men der sker jo ikke en hujende fis…"

Flemming Nygaard har for eksempel fået en henvendelse fra en lærer, der har berettet om, hvordan det stod til på vedkommendes skole. Her var der ikke meget fagligt input, mere om bevægelse i skoledagen, opfølgning på læringssystemet Meebook, fælles kompetenceforløb. Som læreren udtrykte det: "Det hele handler om bevægelse i skoledagen, opfølgning på Meebook, fælles kompetenceforløb, diplommodul, retskrivning, fælles kursus for specialklasser og så videre.

Hertil siger Flemming Nygaard:

"Der er altså ikke afsat så meget som én time til de enkelte fag. Al kursusaktivitet spises op af linjefagskurser, bevægelse, digital dannelse som Meebook - som eleverne i øvrigt hader. Der er ingen tid til kurser i den enkelte lærers fag, der er ikke afsat én time til en eftermiddag hos Gyldendal eller Alinea".

Styring fra faglighed til læring

Flemming Nygaard er ikke i tvivl om, at det handler om målstyring i en bestemt retning.

"Det kom med læringskonsulenterne. Vi gik fra faglige konsulenter med fokus på faget, nu er det læringskonsulenter - fokus er på læring", siger Flemming Nygaard, der selv har været faglig konsulent i syv år.

"Altså først taler man fra ministeriets side om, at målstyring er forskningsbaseret - bagefter er det et begreb som Undervisningsministeriet har opfundet", siger Flemming Nygaard med henvisning til den store debat, der har været om målstyring på folkeskolen.dk.

"Når den kortere efteruddannelse skal overvejes, udtrykker læreren ofte: 'Skal jeg uddannes inden for mit felt, så er det for egen regning og i min fritid.' Lærerne skal altså enten selv betale for at deltage, betale vikardækning eller de får at vide, at de skal læse timerne på et andet tidspunkt - og alt det gør, at man som lærer siger: I kan rende mig - skal jeg virkelig ofre både penge og min fritid på at videreuddanne mig - så deltager jeg heller ikke".

"Hvis lærerne fik den frihed, hvis de fik mulighed for at deltage i eftermiddagskurser eller heldagsarrangementer - eller i ture til udlandet, så ville verden se helt anderledes ud", siger Flemming Nygaard, der fortsætter kampen.

"Vi er i Tysklærerforeningen cirka 600 medlemmer, men vi har måttet aflyse en tur til udlandet og flere fagligt-pædagogiske kurser, fordi lærerne ikke længere har mulighed for at deltage. Det er selvfølgelig bekymrende, hvis man vil trække tæppet væk under os", siger Flemming Nygaard, der frygter medlemsflugt.

Blog: Løbende faglig opdatering - en del af det faglige løft