Skolelederforenings formand Claus Hjortdal fortalte i dag til skolelederforeningens årsmøde, at der mangler penge til at dække virkarudgifterne, når efteruddannelsesmilliarden skal bruges. (arkivfoto)
Skolelederne: Vi mangler midler til efteruddannelses-milliarden
En milliard er mange penge til efteruddannelse over fire år. Men der er ikke midler nok til at bruge den, sagde skolelederformanden Claus Hjortdal i dag på Skolelederforeningens årsmøde. Skolelederne har problemer med at finansiere finde vikardækning for de lærere, de skal på efteruddannelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De kommunale budgetter er så stramme, at skolelederne rundt i landet "kun har til øllet i øjeblikket". Det fortalte skolelederforeningens formand i dag i en politisk debat i Øksnehallen i København under Skolelederforeningens årsmøde.
Derfor er det et problem for skolelederne at udnytte den milliard, som regeringen har afsat til efteruddannelse af lærerne, når der skal vikardækkes for de lærere, der skal efteruddannes:
"Vi har en udfordring med at sende medarbejderne af sted", sagde Claus Hjortdal, hvorefter debattens ordstyrer - deadlinevært Martin Krasnik - opfordrede skolelederformanden til at tale rent ud af posen.
"Det er mit indtryk at der mangler midler, for at vi kan sende folk på den forventede efteruddannelse. En milliard er mange penge til efteruddannelse over fire år, og der er ikke midler nok til at bruge den", sagde Claus Hjortdal. Herefter kom debatten igen til at handle om ledernes efteruddannelse.
DLF kritiserer kompetence-milliarden: Ingen penge til vikardækning
Vi kan ikke lænse skolen for medarbejdere
Før skoleledernes klare udmelding havde undervisningsminister Christine Antorini (S) også talt om efteruddannelsesmilliarden.
"Man skal ikke altid sendes væk for at få sin efteruddannelse. Det handler også om, hvordan man kan få sin uddannelse, mens man er i gang med det løbende arbejde. Hvordan man kan man efteruddannes på stedet? For det er rigtigt, at vi kan ikke lænse skolerne for lærere, pædagoger og skoleledere, mens der er rigtigt travlt", sagde Christine Antorini.
Lærerstuderende: Vi udnyttes som gratis arbejdskraft
Tag fat lokalt Folkeskolen.dk fangede efter debatten undervisningsministeren og bad hende forholde sig til, at skoleledernes formand ikke forventer, at de afsatte midler kan bruges med de nuværende rammer for vikardækning.
"Der en diskussion i forhold til, om man laver fuld vikardækning, eller gør man det på andre måder - det blander vi os ikke i. Det eneste vi har som krav, det er, at når vi siger 2020, så har alle lærere det som svarer til linjefagskompetence. Der hvor man oplever, at der er problemer, må man tage fat konkret i den pågældende kommune, så man kan få det til at gå op, så det hænger sammen", sagde undervisningsminister Christine Antorini.
Antorini: Kommunerne skal gå efter uddannede lærere som vikarer