Vold og trusler er desværre et vilkår på flere kommunale arbejdspladser, fortalte Hanne Veie, StøtteCompagniet, på Spark-konferencen om psykisk arbejdsmiljø. Når man arbejder med personer, der let kommer i affekt, er det vigtigt at lytte til stemmeføring og vejrtrækning, så man kan tage sine forholdsregler. Det kender de på Tovshøjskolen i Aarhus, hvor de har mindsket vold og trusler i hverdagen.
Arbejdsmiljørepræsentant Mads Thomsen og skoleleder Aase Nielsen, Tovshøjskolen i AarhusFoto: Helle Lauritsen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg har læst mange rapporter om magtanvendelse, hvor der for eksempel står: "Poul hamrede to knytnæver ind i min brystkasse". Nej, du gav ham muligheden, fordi du stod for tæt på", understreger Hanne Veie.
Hun fortæller, at det kan være vigtigt at undgå øjenkontakt, ikke stå for tæt på, lige dreje sig 45 grader, så personen i affekt har mulighed for at slippe væk - og endelig ikke spærre udgangen.
"I 75 procent af tilfældene kan magtanvendelse undgås. I kan ikke forvente, at et barn med ADHD kan begribe de krav, I stiller, og når han ikke kan se en grund til at gøre det, I beder om, når begribeligheden ikke er der, så kan det gå galt".
"I et bo-tilbud talte jeg en gang med to pædagoger, der hver morgen skulle have en ung op på arbejde. Den ene stillede sig i døren og den anden hev dynen af den unge. Det gik ikke så godt. Vi talte om snooze-effekten på vækkeuret og at gøre som den. Først gik de hen til den unges værelse og sagde 'du skal op, der er kaffe i køkkenet'. Lidt efter gjorde de præcis det samme, og det blev de ved med en del gange. Det øgede andelen af gange, hvor han kom op og på arbejde med 70 procent", fortæller Hanne Veie.
Annonce:
Vold og trusler er et af de fire emner, der er sat i fokus for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i Spark-initiativet. De andre emner er: Samarbejde, Forandringer og omstillinger, Arbejdets indhold, omfang og udførelse. Spark står for Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne.
Hanne Veie har blandt andet skrevet bogen "Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd". Hun fortæller, at det er vigtigt at lave en risikovurdering, når man arbejder med personer, der let kommer i affekt. Arbejdsmiljøet skal hele tiden tænkes med, når man arbejder med mennesker.
Annonce:
"Relationer er så vigtige. I kender det fra jeres yndlingslærer - det var én, der respekterede jer. Derfor havde I low arousel overfor læreren".
I samme session på konferencen fortalte skoleleder Aase Nielsen og arbejdsmiljørepræsentant Mads Thomsen fra Tovshøjskolen i Gellerup i Aarhus om skolens arbejde for at forebygge risiko for vold og trusler. Arbejdstilsynet har tidligere besøgt skolen og et par gange givet dem et påbud for ikke at have håndteret voldsomme episoder godt nok. Skolen havde en voldspolitik tidligere, men den er nu afløst af en forebyggelsesstrategi. De to fortalte, at skolen ikke er "i mål" men til stadighed arbejder med problematikken gennem forskellige pædagogiske tiltag.
Tovshøjskolen er en heldagsskole med 280 elever, der alle er tosprogede. Totredjedele af forældrene er traumatiserede og mange har Post-traumatisk stress-syndrom.
"Vi har jævnligt været ude i for eksempel stolekast og trusler med et bat. Vi har lavet love for at overleve, men der kom faktisk bare flere konflikter, og vi skiftede ofte leder", fortalte Mads Thomsen.
Annonce:
Da Aase Nielsen kom, besluttede de at holde fast i debriefing til de medarbejdere, der havde været ude for vold eller trusler, men ellers ville de arbejde mere på at forebygge og være proaktive overfor konflikterne.
Nul-tolerance virker ikke her
"En politik om nul-tolerance virker kun overfor velfungerende og velopdragne børn. Hvis man skaber nul-tolerance overfor vores elever, så har man startet en konflikt - og det er eleverne, der vinder kampen ikke medarbejderne", siger Aase Nielsen.
Annonce:
"Vi satte fokus på stress og vores egne reaktioner. Vi talte om ikke at reagere på børnenes adfærd men på det, der ligger bagved den".
De besluttede at dele børnene ind i tre grupper. Den grønne gruppe havde ikke problemer med vold, men den røde gruppe fik ekstra bemanding - en lærer og en pædagog tre timer dagligt på et kursushold.
"Hvis vi ikke med den bemanding kan klare det, så skal eleven ikke gå hos os. Så skal eleven i et specialtilbud et andet sted", siger Aase Nielsen.
Desværre har skolen ikke længere råd til at oprette kursushold for "den røde gruppe", så nu har de lige ansat en konfliktmægler for at prøve en anden vej. Samtidig prøver de også at oprette en særlig klasse, der skal forberede eleverne til en erhvervsuddannelse. Det sker i samarbejde med Ungdomsskolen.
De fortæller, at de oplever færre konflikter nu og gladere børn. De har et skema til dokumentation af voldelige episoder, og efterhånden fandt de ud af, at nogle lærere oftere kom i konflikt med eleverne end andre.
"Vi havde lærere, der åbenlyst ikke magtede vores elever. Det er dygtige lærere, men de skal arbejde et andet sted med en anden type af elever. Så der er et par stykker, der er rejst. Hvis man skal være hos os, skal man kunne udstråle "jeg har magten" samtidig med "jeg elsker dig". Man skal have en naturlig autoritet", fortæller Aase Nielsen.
