Kommuner landet over kæmper i øjeblikket med flygtningepresset og integrationen. Regeringen og KL har derfor indgået en aftale, som blandt andet betyder, at loftet over antallet af elever i modtageklasser bliver hævet fra 12 til 15 elever. KL kalder ændringen af reglerne nødvendige, men forskningschef ved Via University College Andreas Rasch-Christensen efterlyser den pædagogisk faglige vision med aftalen.

"De mest betydelige faktorer for, at de her børn lærer, trives og udvikler sig, er læreren i modtageklassen og lærerens kompetencer. Flygtningebørnene kommer ind med nogle oplevelser, der skal bearbejdes, og det kræver resurser. Eleverne er meget forskellige og kræver intensiv støtte både specialpædagogisk, sprogfagligt og så videre.  Så man kan sige, at det påvirker lærerens mulighed for at udøve sine kompetencer, når man hæver antallet af elever", siger han.

Det billede kan man godt genkende i Foreningen for Modersmåls- og Tosprogede Lærere. Flygtningebørnene kan deles ind i tre grupper. En gruppe er børn, der har gået i skole, før de kom til Danmark. En anden gruppe er de børn, der skal bruge længere tid på at lære sprog. Og den tredje gruppe er børn, som endnu ikke har prøvet at gå i skole, fordi de har været på flugt. Alle grupper er repræsenteret i modtageklasserne, og det kræver noget af læreren at kunne tage hensyn til hver gruppe.

"Det er meget problematisk for læreren at håndtere alle de ting på en gang. Det tager tid at arbejde med disse børn, og det kræver mange resurser. Derfor er det et problem, at der kommer flere elever i klassen, så der er mindre tid til den enkelte", siger formand for foreningen Jamal Bakhteyar.

Regeringen og KL hæver klasseloftet i modtageklasser

Ingen pædagogisk faglig vision 

Lærerne har altså brug for tid, hvis de skal kunne gøre deres arbejde ordentligt, og flere elever er blot lig med mindre tid. Det kan derfor ikke være af faglige grunde, at KL og regeringen hæver loftet, mener Andreas Rasch-Christensen.

"Man hæver jo ikke loftet ud fra en pædagogisk-faglig vision, men fordi der kommer flere flygtningebørn, og man har en begrænset resurse til at håndtere dem. Det er derfor man giver kommunerne den mulighed", siger han.

I stedet for at fokusere på økonomien burde kommunerne sørge for at give modtageklasselærerne de bedst mulige arbejdsbetingelser. Folkeskolen har tidligere skrevet om en lærer, der måtte sidde med et barn på skødet i tre kvarter for at berolige ham, og det fortæller noget om den tid, flygtningebørnene kræver. 

"For tre måneder siden troede jeg ikke, at jeg kunne klare det"

"I princippet kan det godt lade sig gøre med 15 elever i en klasse, hvis de ikke er så traumatiserede, at de har brug for meget individuel, social støtte. Men hvis man for eksempel er nødt til at sidde med et barn på skødet i tre kvarter for at få ham til at slappe af, så siger det sig selv, at man som lærer skal bruge meget tid på de her børn bare for at skabe ro og trivsel. Så kan 12 børn være ekstremt mange, og man ved, at den type af børn er til stede i mange modtagerklasser", siger Andreas Rasch-Christensen.

Flygtningebørn kommer ikke til at trives

Hvis der ikke bliver brugt tid på børnene i modtageklasserne, kan det have særlige konsekvenser for børnene, når de kommer ud i normale klasser, siger Jamal Bakhtyar.

"Når børnene kommer i en normal dansk klasse, har de ikke fået den introduktion eller de faglige redskaber, som de har brug for. I en normal klasse er der ikke tid til at afsætte så mange resurser til de elever, som har det svært. Og så vil eleverne ikke trives i den klasse, og det kan samtidig betyde, at lærerne vil få det svært med at sætte dem i gang", siger han.

Med den nye aftale kan kommunerne også vælge at eleverne må spænde over flere klassetrin. Før måtte de spænde over tre klassetrin, nu må det spænde over fem. Lærerne skal altså tage hensyn til, at stof der skal udfordre en 11-årig, også skal kunne forstås af en 6-årig.

"Det betyder, at lærerne får endnu større udfordringer. For de skal i forvejen differentiere i forhold til elevernes oplevelser, forskelligt fagligt potentiale, forudsætninger og udfordringer. Nu skal man også differentiere i forhold til en stor gruppe aldersmæssigt", siger Andreas Rasch-Christensen.