Det karakterræs, som vi længe har set i gymnasiet vil sive ned folkeskolen, mener professor Per Fibæk Laursen.
Forsker: Reform vil føre til karakterinflation
Regeringens ønskede karakterkrav på 4 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasiet vil føre til karakterinflation i folkeskolen, forudser professor Per Fibæk Laursen. "Der går ikke mange år før, at gruppen af elever med under 4, vil være væsentlig mindre", vurderer han.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der er måske ikke nogen grund til at frygte for, at et karakterkrav på 4 i 9. klasseprøverne i dansk og matematik vil føre til en stor gruppe af unge, der forgæves må se langt efter muligheden for en ungdomsuddannelse på stx, hhx, htx eller hf. For kravet vil føre samme karakterræs, der fører en inflation af karaktersystemet med sig, som man ser det i gymnasiet. Det vurderer professor ved DPU Per Fibæk.
Regeringen vil have karakterkrav på 4 til gymnasiet
"Jeg forudser, at der går inflation i karakterskalaen. Lærerne vil helt givetvis fornemme et pres fra både elever og forældre for at få det afgørende firetal. Det kan ikke undgå at have en afsmittende virkning på karaktergivningen. Der går ikke mange år før, at gruppen af elever med under 4, vil være væsentlig mindre - måske vi kan forvente en halvring", forudser han.
Han ligger sig derfor på linje med formanden for Dansklærerforeningen folkeskolefraktion Anders Beier Stokkebæk, som i går udtalte til folkeskolen.dk, at det ikke er utænkeligt, at en lærer og censor fremover vil give en elev et 4-tal i situationer, hvor elevens præstation eksempelvis ville ligge til et 2-tal.
Lærerne vil blive mere optagede af karakterer
"Det karakterræs, som vi længe har set i gymnasiet vil sive ned folkeskolen, sådan at både lærere og elever bliver mere optagede af karakterer. Og der bliver meget fokus på at nå et bestemt karakterniveau. Jeg forventer, at det bliver fuldstændig, som vi ser i gymnasierne i forhold til adgangsbegrænsninger på de videregående uddannelser", siger Per Fibæk.
Dansklærerforening om karakterkrav: Fjollet at give dansk så stor betydning
Han støtter også op om formand Anders Beier Stokkebæks anke om, at et karakterkrav, som kun strækker sig til to af folkeskolens fag, vil gå udover elevernes interesse for skoleskemaets øvrige fag.
"Man løber en risiko for, at eleverne nedprioriterer de andre fag. Det er noget, vi ved fra både folkeskolen og erfaringer fra andre steder, at hvis vi giver karakterer i nogen fag og ikke i andre, så kan det for elever ikke undgås, at fagene uden karakterer bliver vurderet som mindre vigtige. Og hvis de så samtidig bliver til, at nogle karakterer ikke tæller for, om man kan komme i gymnasiet eller ej, så bliver de mindre vigtige. Det budskab, som der ligger i det her, kommer til at præge elevernes holdninger til de andre fag", siger Per Fibæk.
Forsker: Karakterer fortæller ikke om de unges uddannelsesevner
Ifølge Politiken vil et krav på 4 i dansk og matematik afskære fem procent af eleverne fra 2014 på stx, 25 procent på hf og mellem syv og ni procent på de øvrige gymnasiale uddannelser.