Det sender tankerne tilbage til 1800-tallets landsbyskoler, når regeringen vil gøre prøverne i dansk og matematik bestemmende for, om folkeskolen kan efterfølges af tre år i gymnasiet. Det mener i hvert fald formanden for Dansklærerforeningens folkeskolefraktion Anders Beier Stokkebæk.

"Det er fjollet at prioritere dansk og matematik så langt over de andre fag og gøre dem til de eneste målestokke for elevernes fremtid. For mig lyder det af 1800-tallets landsbyskole. Du skal kunne læse og regne, så du kan sælge dine korn til en ordentlig pris og i øvrigt kunne læse brevet fra kongen. Det er da en regression, som er fuldstændig vanvittig, og det er ikke fagligt. Den tankegang passer slet ikke til en moderne skole. Det er forældet", mener han.

Regeringen vil have karakterkrav på 4 til gymnasiet 

Med kun to afgørende fag mener formanden, at regeringen glemmer værdien af at have en bred faglighed. Samtidig frygter han, at det vil føre til, at eleverne fremover vil gå på kompromis med deres indsats i skolens øvrige fag, fordi de ikke får betydning for, om de kan komme videre i gymnasiet.

Karakterkrav styrker ikke danskfaget

Selvom et karakterkrav i dansk signalerer en klar vægt af danskfaget, ser han ikke regeringens udspil som en styrkelse af faget. For prøven tester langt fra eleverne i alle de faglige mål, der er for faget.

"Hvis regeringen indfører et karakterkrav i dansk uden ellers at forandre noget ved selve faget, vil det være rigtigt dårligt for faget. Det vil give et karakterræs fra en meget ung alder på en meget smal del af faget. Prøven i dansk måler jo ikke på alt, som man skal kunne i Fælles Mål, og den vægter det på ingen måde lige".

Forsker: Karakterer fortæller ikke om de unges uddannelsesevner

Derfor vil være behov for at gå ind og ændre ved prøveformen i dansk, hvis regeringen vil undgå at formålet med dansk bliver indskrænket, lyder det fra formanden.

"Hvis man kigger på Fælles Mål, som har en vis bredde, så bliver man også tvunget til at forandre prøverne, så de måler hele vejen rundt for at kunne lave en retfærdig afgørelse. Ellers får vi et danskfag, som fokuserer meget prøvemålrettet, så dansk bliver teaching-to-the-test. Lærerne vil stadigvæk være forpligtigede til at undervise i Fælles Mål, men spørgsmålet er, om eleverne begynder at prioritere undervisningen, som er prøverettet. Det vil give os et danskfag, som bliver smallere, og det er selvfølgelig problematisk".

Lærere kan blive mere gavnmilde med karakterne

Hvis regeringen får opbakning til sit udspil, vil danskprøven få en langt mere afgørende betydning, end den har i dag. Derfor er det langt fra utænkeligt, at både lærer og censor vil blive mere rundhåndede med at uddele 4-taller til elever, der står på vippen mellem 02 og 4, vurderer Anders Beier Stokkebæk.

Sammenbrud om adgangskarakter til gymnasiet 

"Det kunne man sagtens forestille sig. Men det er jo ærgerligt, for i virkeligheden burde den prøve ikke være så super afgørende. Den burde være en evaluering af, hvad eleven kan. Men netop fordi det foregår i en eksamenslignende situation, så vil der være elever, som bukker under for et pres. Og pres og faglighed er ikke nødvendigvis det samme. Jeg synes, at man skal lade de her karakterer indgå i en samlet parathedsvurdering, og så skal man tage hele denne her uddannelsesparathedsvurdering op til revision".

Og til denne proces anbefaler Anders Beier Stokkebæk, at der bør indledes en langt bedre dialog mellem grundskolerne og gymnasierne, end det sker i dag.

"Man bør tage fat i gymnasierne for at høre dem, hvad de forventer af de unge, når de starter på gymnasiet og så ud fra det finde ud af, hvad der skal vægtes i en uddannelsesparathedsvurdering, og hvilke fagfolk der skal stå for det".