Erhvervsskolerne fik et karakterkrav i forbindelse med EUD-reformen for to år siden med et krav på 2 i afgangseksamenerne i dansk og matematik. Og nu er det gymnasieuddannelsernes tur, mener regeringen.

Kl. 13:15 præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen i fællesskab med minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby i dag regeringens bud på en kommende gymnasiereform. Og regeringen siger altså mindst 4 i dansk og matematik fra folkeskolen for at komme ind på stx, hhx, htx og hf. For unge, som ikke lever op til karakterkravet, skal de kunne få adgang til en gymnasieuddannelse ved at bestå en optagelsesprøve i dansk og matematik og en samtale.

Undervisningsministeren lagde ved dagens pressemøde vægt på, at det er vigtigt, at de unge vælger rigtigt første gang, de forlader grundskolen, og så skal der ikke længere være forskel i status på de gymansielle uddannelser. 

"Den ene uddannelse er ikke bedre end den anden, men det er vigtigt, at flere unge havner på den rette hylde første gang og på uddannelser, hvor der reelt er et jobperspektiv, og hvor deres kompetencer og motivation også sikrer, at de færdiggør uddannelsen", lyder det også fra Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Næsten hver tredje elev er ikke klar til en ungdoms-uddannelse 

Regeringen foreslår, at karakterkravet indfases over tre år, så unge der søger ind i 2017 og 2018 skal leve op til et adgangskrav på 2, mens eleverne fra 2019 skal leve op til regeringens krav på 4. For ansøgere til hf skal det være muligt at komme ind via en individuel vurdering, hvis man ikke kommer direkte fra grundskolen. Samtidig vil regeringen gøre hf mere målrettet mod professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. 

Uenighed om karakterkravet

Der er enighed i blå blok om, at der skal karakter-adgangskrav til gymnasierne, men hvor barren skal lægges, er der ikke enighed om. Liberal Alliance ønsker et krav på 7, mens Dansk Folkeparti mener, at snittet skal ligge på 6, selvom tallet ikke findes som karakter på 7-trinsskalaen.

I rød blok er der stor skepsis mod blå bloks karakterkrav. Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har i Politiken kaldt et krav på 4 for "fuldstændigt sindssygt". Ifølge dagbladet Information ønsker Socialdemokraterne og de Radikale ikke at sætte adgangskravet højere end erhvervsuddannelsernes. Også SF har flere gange råbt højt om deres modstand mod et krævet 4-tal på afgangsbeviset. Partiets undervisningsordfører Jacob Mark har både kaldt forslaget for en "tåbelige ide" og i et debatindlæg på Altingets hjemmeside skrevet, at SF som en del af gymnasieforliget "vil stå imod kravet med alt, hvad vi har".

Ministeriet: 27 procent er ikke klar til en ungdomsuddannelse 

Ifølge Ugebrevet A4 er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Anne-Birgitte Rasmussen modsat tilfreds med udsigterne til hårdere krav. Men hun synes ikke, at karakterkravet kun skal gælde for dansk og matematik. Hun mener i stedet, at der skal være et krav om, at eleverne skal have et gennemsnit på mindst 4 af de fag, som eleverne har været til eksamen i.

I år søgte 74,3 ifølge undervisningsministeriets ind på en uddannelse på gymnasieniveau. Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil være hver fjerde på hf blive ramt af et karakterkrav på 4. 

Karakterkrav ødelagde Antorinis ønske om ny gymnasiereform

En ny gymnasiereform blev også diskuteret under den forhenværende regering. Tilbage i april sidste år måtte daværende undervisningsminister Christine Antorini dog sande, at der ikke kunne opnås politisk enighed om, hvor karakterkravet skulle ligge. Som nu foreslog Socialdemokraterne og de Radikale et krav på 2, mens blå blok kæmpede for et krav på 4 eller 7.

Sammenbrud om adgangskarakter til gymnasiet

Det er de samme partier, som er en del af folkeskoleforligskredsen, som sidder med i forligskredsen om den nuværende gymnasielovgivning.