Selvom to ud af tre friskoler inden for de seneste to år har afvist elever med særlige behov, betyder det ikke, at de ikke tager deres del af ansvaret for inklusionsarbejdet. Det var undervisningsminister Ellen Trane Nørby klare melding, da hun i dag var kaldt i samråd for at redegøre for sin holdning til friskolernes inklusionsarbejde.

"Regeringen er af den opfattelse, at de frie grundskoler og privatskolerne løfter en del af inklusionsansvaret. Nogle af dem også i højere grad end de nærliggende folkeskoler", lød det fra ministeren.

Frie Skoler inden samråd: Vi har flere inklusionselever end folkeskolen

Hun hæfter sig ved, at tal fra Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening viser, at to ud af tre fri- og privatskoler har mellem 5-15 procent elever med særlige behov, og en sjettedel har en endnu større andel af inklusionselever.

Minister: Godt at kende sine begrænsninger

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) peger på, at det særligt er de mindste skoler, som afviser de resursekrævende elever, fordi de ikke vurderer, at de har de fornødne resurser og lærerkompetencer til at varetage inklusionsopgaven. Det roste ministeren. 

"Det er vigtigt, at man kender sine begrænsninger, og at man skal være opmærksom på, at hvis man påtager sig en opgave, så skal man også kunne løse den", lød det fra ministeren.

Eva-rapporten viste også, at 64 procent af skolerne afviser eleverne, fordi skolen ikke har økonomiske resurser til at påtage sig opgaven. 

To ud af tre friskoler har sagt nej til inklusionselever

Regeringen har på den seneste finanslov hævet statstilskuddet til frie grundskoler fra 71 procent af udgiften til en gennemsnitselev i folkeskolen til 73 procent. Derfor mente, at Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind, at der skal sættes større krav til, at friskolerne fremover tager et større inklusionsansvar.

Det bliver dog ikke indført skærpede krav, lød det fra ministeren. Hun forventer dog, at den forhøjede statsstøtte vil hjælpe skolerne til at  tage flere elever med særlige behov.

"Vi skal sætte dem i stand til ikke at bruge økonomien til at afvise elever, så vi højere grad sikrer, at det frie skolevalg også gælder for elever med særlige behov".

S: Nogle friskoler flygter bevidst fra ansvar

Men der skal mere til end penge, mente Pernille Schnoor. Hun medgav, at der er friskoler, som gør et godt inklusionsarbejde. Men hun nævnte, at hun kender til flere skoler, der bevidst takker nej til elever med særlige behov for at styrke deres faglige profil.

"Jeg er valgt ind i et område, hvor der er en del fri- og privatskoler, og jeg anerkender, at en der er en del, der tager et socialt ansvar. Men jeg må også konstatere, at en del af privatskolerne ikke gør det og har en bevidst strategi, der handler om at selektere en bestemt type af elever, så man kan markedsføre sig på for eksempel at have et højt gennemsnit i forhold til folkeskolerne", sagde hun.

Ellen Trane skal forklare frie skolers ansvar for inklusion

Liberal Alliance efterspurgte status på et beslutningsforslag, som blev vedtaget under den seneste regering. Meningen var at udvikle en tilskudsmodel, som skal sikre, at inklusionsmidler i højere grad følger med eleverne over i fri- og privatskolerne. Til det svarede Venstres undervisningsordfører, at hun og ministeren er i dialog om, hvornår der kan udvikles en model.

Minister: Ekspertgruppeanbefaler kan også bruges på friskolerne

Ellen Trane Nørby nedsatte i efteråret en såkaldt ekspertgruppe, som skal foretage et eftersyn og komme anbefalinger til inklusionsarbejdet i folkeskolen. Gruppens konklusioner skal ligge klar til april. Men det undrede Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj, at der ikke er et lignende initiativ på friskoleområdet.

Det blev dog afvist af ministeren, som fortalte, at hun forventede, at det vil være muligt at overføre en lang række af ekspertgruppens anbefalinger til friskoleområdet.

Kommuner er stadig ikke i mål med inklusion