Vi kan ikke skaffe tilstrækkelig med personale, og vi har særligt svært ved at finde lærere. Det siger skoleforvaltningerne i en ny spørgeskemaundersøgelse, som KL har foretaget blandt landets 98 kommunale skoleforvaltninger. Og det er blevet langt værre inden for de seneste 12 måneder.

I 79 kommuner svarer skoleforvaltningen, at det over en bred kam er svært at ansætte nyt skolepersonale. 75 kommuner fortæller, at de i høj eller nogen grad har vanskeligt ved at rekruttere lige præcis lærere nu halvandet år inde i reformen. For et år siden havde 41 kommuner til sammenligning problemer med at skaffe det nødvendige skolepersonale.

Ziegler: Ansat flere pædagoger og akademikere

Til Jyllands-Posten siger formand for overenskomstudvalget i KL Michael Ziegler, at vanskelighederne med at finde nye lærere betyder, at skoler har svært ved at dække fagtimerne med de rette lærere.

Lærerne flytter efter bedre arbejdsvilkår

"Vi har i en årrække set faldende søgning til læreruddannelsen, og nu er det ved at være så alvorligt, at der nogle steder i landet er problemer med for eksempel at få nok uddannede lærere i fag som tysk og matematik", siger han til jp.dk

Han anbefaler, at problemet løses ved at få flere pædagoger og akademikere til at varetage undervisningen - dog skal de nye lærere skal tage en meritlæreruddannelse for at blive ansat.

Men det er en rigtigt dårlig ide, lyder det fra næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

"Det hjælper ikke, at der kommer andre ind. Det er vigtigt at ansætte nogle, som har uddannet sig i fire år for at kunne det som lærere kan. Det er der jo ikke andre, der bare kan", siger hun til Ritzau.

Går bedre på flere parametre

I spørgeskemaundersøgelse er skoleforvaltningerne også blevet stillet en række spørgsmål vedrørende implementeringen af folkeskolereformen. Og generelt er der flere skolechefer, der svarer positivt end for et år siden.

Nymarkskolen: Hver tredje lærer udskiftet siden 2013 

Det glæder formand for KL's børne- og kulturudvalg Anna Mee Allerslev. I en pressemeddelelse siger hun, at resultaterne giver grobund for optimisme. Dog understreger hun, at der stadig er udfordringer.

"Vi skal huske på, at der er tale om en historisk stor reform, som kræver tid og politisk ro at realisere. Kommunerne arbejder benhårdt på at få reformens mange elementer op at flyve, og jeg vil opfordre alle folkeskolens parter til at bakke op om denne gode udvikling", siger hun i pressemeddelelsen.

Inklusionen går dårligere end for et år siden

Trods at flere skolechefer halvandet år inde i reformens levetid ser en positiv udvikling på en række parametre sammenlignet med sidste år, er det kun på parametrene 'kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere' og 'politisk målstyring', hvor mere end halvdelen af kommuner ser en positiv udvikling.

Samtidig er der sket en tilbagegang i antallet af kommuner, der oplever en positiv udvikling på inklusionsområdet. Sidste år så 36 kommune en god udvikling. Det tal er i dag faldet til 33 kommuner.

De erfarne lærere flytter 

Undersøgelsen viser også, at skoleforvaltningerne generelt finder forældresamarbejdet om elevernes læring vanskeligt. Kun 21 kommuner beretter om, at der sker en god udvikling inden for forældresamarbejdet. Sidste år så 28 kommuner positivt på udviklingen.

I nedenstående grafik kan du se, hvor mange skolechefer der ser en positiv udvikling på en række reformparametre.