Én procent om året de næste fire år skal kommunerne aflevere til finansminister Claus Hjort Frederiksen. Det er 2,4 milliarder om året.

Hvis finansministeren ellers kan få sine støttepartier med på ideen, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative. Det sidder partierne i øjeblikket og forhandler om i forbindelse med finansloven.

Hvis pengene - i givet fald - skal tages fra folkeskoleområdet, hvad sker der så med implementeringen af folkeskolereformen?

Ja, det kommer til at gå ud over kvaliteten, siger undervisningsordfører fra Liberal Alliance, Merete Riisager. Og det er dobbelt beklageligt, eftersom resurserne i forvejen er blevet smurt tyndere ud over undervisningen som følge af, at eleverne nu går længere tid i skolen, uden at der er fulgt penge med til de flere timer.

"Hvordan de eventuelle besparelser vil påvirke implementeringen af reformen, kommer jo til at afhænge af, hvordan kommunerne håndterer besparelserne", fastslår Merete Riisager.

"Men det ville være mærkeligt, at man indfører en så stor folkeskolereform og så samtidig laver besparelser på folkeskoleområdet", tilføjer hun.

"Men vi er imod reformen og mener, at det skal være frivilligt for kommuner, om skolerne skal udbyde obligatorisk bevægelse, understøttende undervisning og lektiecafeer. De tre elementer skal efter vores mening skæres væk, så resurserne bliver fokuseret på den faglige undervisning", tilføjer hun.

Fælles front mod velfærdsbesparelser, som kan ramme skolen hårdt 

DF siger nej til besparelser

Regeringen andet støtteparti, Dansk Folkeparti, arbejder under finanslovforhandlingerne for, at der slet ikke kommer en besparelse på én procent, fortæller partiets undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

"Vi har ikke brug for minus-vækst på nogle af velfærdsområderne, hverken skole, ældrepleje eller børnepasning", siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

"Tværtimod - vi har brug for vækst. Og det er det vi arbejder på under finanslovsforhandlingerne", tilføjer han.

DF: Pengene skal tilbage til kommunerne

Kommer regeringen alligevel igennem med omprioriteringsbidraget, så kommer kampen til at handle om, hvad penge så skal bruges til.

"Det er jo netop et omprioriteringsbidrag", siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Om folkeskolereformen så skal prioriteres, afhænger af de evalueringer der løbende kommer om, hvordan det går med implementeringen af reformen, mener Jens Henrik Thulesen Dahl. For eksempel af hvad det eftersyn af inklusionen, som regeringen lige har sat i gang, kommer til at vise.

Kommuneaftaler i 2017, '18 og '19

Men lad os nu først se, hvad finanslovforhandlingerne ender med, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

"Kommunerne får jo stort set det samme i 2016, og hvordan det går i '17, '18 og '19 afhænger af, hvad der sker herinde på Christiansborg, og hvordan de kommende kommuneaftaler falder ud", tilføjer han.

Om pengene fra omprioriteringsbidraget i givet fald går til regionernes sygehuse eller bliver ført tilbage til kommunerne som øremærkede penge til for eksempel folkeskoler, ved ingen endnu.

DF: Pengene skal blive i det kommunale system

Frustrerende for kommunerne

"Det er selvfølgelig frustrerende for kommunerne, når de skal lægge budgetter, at de ikke ved, hvad de har af midler. Det er uhensigtsmæssigt, men det er virkeligheden. Men omprioriteringsbidraget er ikke Dansk Folkepartis idé, vi prøver at reparere på det", siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der også er kommunalpolitiker.

Det har ikke været muligt at få fat i De Konservatives undervisningsordfører Mai Mercado.

14.850 lærerstillinger

Regeringen og KL aftalte i kommuneaftalen, der blev indgået her i sommer, at kommunerne får 1,9 milliarder tilbage af omprioriteringsbidraget på 2,4 milliarder i 2016.

Hvis regeringen i disse dage kommer igennem med, at kommuner skal levere 2,4 milliarder om året i 2017, 2018 og 2019, bliver det 7,7 milliarder kroner alt i alt - svarende til omkring 14.850 lærerstillinger (præciseret 16/11-2015),