Pengene må ikke forlade det kommunale system, så hvis regeringen vil omprioritere, skal det ske mellem kommunerne. Det er beskeden fra Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen, der vil sikre, at pengene ikke bliver brugt på for eksempel skattelettelser.  

Fælles front mod velfærdsbesparelser, som kan ramme skolen hårdt

"Vi vil gerne sikre, at pengene ikke bliver pillet ud af det kommunale system. I aftalen for 2016 bliver pengene omprioriteret inden for kommunerne, men for 2017, 2018 og 2019 er der ingen, der ved, hvad pengene skal bruges til. Det kan være, at de pengene skal ud til kommunerne igen, men det kan ligeså godt være, at de bliver brugt på skattelettelser. Der vil vi på en eller anden måde sikre, at hvis vi laver det omprioriteringsbidrag, så bliver pengene i den kommunale økonomi", siger René Christensen.

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har tidligere på ugen meldt ud, at regeringen skal finde sine stemmer hos Dansk Folkeparti, hvis omprioriteringsbidraget skal blive en realitet. Men hvis regeringens skal have Dansk Folkeparti med på vognen, kan regeringen se langt efter at bruge de 2,4 milliarder om året i 2017, 2018 og 2019 på andet end kommunale opgaver.

De rige kommuner skal give til de fattige

For står det til Dansk Folkeparti skal penge gives fra de rige kommuner til de økonomisk svageste kommuner.

"Vi gik til valg på, at vi gerne ville have et mere lige Danmark. Der er 66 kommuner, der lever op til kriterierne for at være en særligt vanskeligt stillet kommune. Det er problematisk, at der i et så lille land som Danmark er så stor forskel på provinsen og de fem store byer. Derfor vil vi med åbne øjne sige, at vi gerne vil omprioritere, så Gentofte for eksempel sender nogle penge til Langeland, der er de to steder, hvor vi har de største forskelle i Danmark. Det vil vi gerne være med til", lyder meldingen fra Dansk Folkepartis finansordfører.

Enorme forskelle på folkeskoler

Så hvis I skal lægge stemmer til et omprioriteringsbidrag, så skal pengene blive inden for kommunalt regi?

"I hvert fald i forhold til at understøtte den kommunale økonomi. Men det kan også være, at man kan kigge på andre ting. Man har i forbindelse med regionerne og kommuner oplevet et forfærdeligt bureaukrati, så der kunne man for eksempel gøre noget.  Men det er bare vigtigt, at det er med til at understøtte kommunernes økonomi, så pengene ikke bare forsvinder ud til noget helt andet", forsikrer René Christensen.

Kommunerne skal inddrages

I regeringsgrundlaget står der, at pengene fra et omprioriteringsbidrag skal bruges på regeringens prioriterede områder som "bl.a. sundhed, ældre og tryghed". Det er områder, som Dansk Folkeparti også gerne ser styrket. Partiet vil dog ikke lægge hovedet på blokken i forhold til, hvem pengene skal tilfalde.

"Det er nogle af vores kerneområder. Men vi mener, at kommunerne selvfølgelig skal indover, når man lægger de kommunale budgetter, så det er ikke sådan, at vi vil detailstyring alle 2,4 milliarder, der kommer ind i en den årrække. Men vi vil gerne sikre, at de i hvert fald ikke bliver pillet ud af systemet. Det vil vi gerne være med til. Og vi vil også være med til at prioritere i forhold til, at noget kan være gå til omflytninger", fortæller han.

Hvorvidt folkeskolen skal have en del af kagen, eller være et af de områder, der skal betale kagen, vil René Christensen ikke forholde sig til.

"Vi står ikke og siger, at vi vil gå ned og prioritere hver enkelt krone. På nuværende tidspunkt vil vi bare sige, at det er vigtigt, at pengene bliver i det kommunale system, og folkeskolen ligger i det kommunale system, og det er en kommunal kerneopgave ligesom ældreområdet. Vi anerkender det kommunale selvstyre, og vi anerkender også, at det er KL, der repræsenterer kommunerne. Det er bare vigtigt, at de her penge arbejder i kommunalt regi og ikke bliver brugt til andre ting".