105 versus 70. Sådan ser styrkeforholdet i kampen om velfærd, når de fire fagforeninger FOA, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, HK/Kommunal og Danmarks Lærerforening tæller mandatfordelingen op blandt Folketingets partier. Sammen opfordrer de Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF, som de kalder 'velfærdspartierne', til at stemme imod regeringens forslag om et kommunalt omprioriteringsbidrag. Det sker med facebookkampagnen 'Udnyt velfærdsflertallet'.  

Næstformand for Danmarks Lærerforening Dorte Lange håber på, at kampagnen vil være med til at forhindre, at regeringen får stemt omprioriteringsgrundlaget igennem i finansloven.

"Vi forsøger at gøre de partier, der er blevet valgt på velfærd, opmærksom på, at de har et ansvar nu for at sikre, at der ikke kommer til at ske det modsatte af velfærd. For der er faktisk et flertal i Folketinget for at sikre velfærden", siger hun.

Besparelser får uhyggelige konsekvenser

Får regeringen opbakning til udspillet, skal kommunerne aflevere én procent hvert år til og med 2019. Dorte Lange er ikke i tvivl om, at besparelserne vil få store konsekvenser for den velfærd, kommunerne kan tilbyde.

"Det er utrolig vigtigt, at der bliver sat fokus på det her, inden Folketinget kommer til at gøre noget, som får helt uhyggelige konsekvenser for vores velfærdssamfund mange år frem. Regeringen vil binde kommunernes økonomi indtil 2019, hvor man tvinger dem til at spare minimum 7 milliarder kroner. Det kan slet ikke lade sig gøre, uden at det i helt uhyggelig grad går udover den kvalitet, man kan lave i skolerne og på de andre kommunale arbejdspladser", siger hun.

Regeringen og KL har aftalt, at kommunerne får 1,9 milliarder tilbage af det første års ompriotieringsbidrag på 2,4 milliarder. Når Folketingets partier skal stemme om regeringens finanslovsforslag, handler det om 2,4 milliarder om året i 2017, 2018 og 2019 - i alt 7,2 milliarder kroner oven i den halve milliard, de allerede har accepteret at spare næste år.

KL: Regeringens omprioritering vil ramme skolerne 

Besparelser svarer til 14.850 lærere

Gøres besparelserne op i lærerstillinger, svarer de 7,2 milliarder til 14.850 lærere. Og selvom det endnu ikke vides, hvor kommunerne enkeltvis vil finde besparelserne, frygter Dorte Lange, at folkeskolen bliver et af de steder, hvor kommunerne vil lede, når de skal følge regeringens spareplaner.  

"Man kan frygte, at en rigtig stor del vil blive taget fra folkeskoleområdet, fordi der også samtidig er givet et signal fra politisk hold om, at man ikke vil skære i ældre- og sundhedssektoren. Derfor er der en vis bekymring hos os for, at det især vil gå ud over folkeskolen".

Omprioritering: Så mange lærerstillinger kan ryge i din kommune

Skolelederformand: Folkeskolen bliver taberen

Det er hun ikke alene om at frygte. Spørger man skolelederformand Claus Hjortdal, er det oplagt at forestille sig, at folkeskolen bliver en af de største bidragsydere til omprioriteringsbidraget. For når han følger med i den politisk debat i medierne, kan han ræsonnere sig frem til, at folkeskolen står for skud.

"Vi ved, at regeringen gerne vil spendere flere midler på politiet, de ældre og de syge, og så er der altså kun én stor velfærdsorganisation tilbage, der skal betale gildet. Der er kun nærmest kun folkeskolen at pege på", vurderer han.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at pengene fra kommunernes besparelser skal fordeles til regeringens prioriterede områder, der i regeringsgrundlaget opgøres som "bl.a. sundhed, ældre og tryghed".

Derfor forventer Claus Hjortdal ikke, at folkeskolen kan se frem til at få nogle af de sparede penge retur, når regeringen skal omfordele pengene.

"Vi er dybt bekymrede for, at man lader folkeskolen betale en bid af kagen. Især når man samtidig melder ud, at man kigger på ældre- og sundhedssektoren i forhold til, hvem der så skal have pengene. Vi er bange for, at hele folkeskoleprojektet bliver taberen. Nu har folkeskolen haft et par år, og så synes politikerne, at nu kan vi godt hoppe af, fordi så kører det jo", fortæller han.

Økonomiaftale: Lille plaster på 'minusvækst'-hullet næste år 

På LO's kongres i går meddelte Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, at S ikke vil lægge stemmer til regeringens kommunale spareplaner. Her sagde hun, at regeringen i stedet skal hente sine stemmer hos Dansk Folkeparti.

Til DR vil Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen ikke forholde sig til, om partiet stemmer for eller imod omprioriteringsbidraget. Men han giver udtryk for, at partiet ikke går ind for minusvækst i kommunerne.

"Jeg er enig med Socialdemokraterne i, at der ikke skal være minusvækst i kommunerne. Det er bestemt heller ikke det, Dansk Folkeparti er gået til valg på. Tværtimod", siger han til dr.dk