De er bekymrede for deres børns skolegang, forældrene på Thorning Skole i Silkeborg. Især dem, der har børn på de yngste klassetrin, som i vid udstrækning bliver undervist af medarbejdere, der ikke har en læreruddannelse. Det gør dem urolige.

"Vi har gjort Lone (skolelederen, red.) opmærksom på vores bekymring for det faglige niveau gennem mailkorrespondance, men har ikke rigtig fået nogen respons på det", fortæller to af forældrene, Jannie Ørnstrup og Gitte Hagensen, der fungerer som talerør for en stor gruppe af forældrene i 3.a.

Tre pædagogmedhjælpere, en klubpædagog, en undervisningsassistent og tre pædagoger underviser således i natur/teknologi, kristendom, billedkunst, musik, matematik og idræt i 1., 2. og 3. klasse. Og klubpædagogen underviser tilmed i matematik i 5. klasse.

Møde i august

Derfor opfordrede en stor gruppe af forældrene fra 3.a efter sommerferien skolelederen til at indkalde til et møde i indskolingen på skolen med det ene punkt på dagsordenen, at en stor del af undervisningen i indskolingen forestås af medarbejdere, der ikke har en læreruddannelse.

Mødet blev afholdt i slutningen af august, og forældrene fik at vide, at 'der ikke er noget at komme efter', fortæller Jannie Ørnstrup og Gitte Hagensen.

Opgraderet pædagogmedhjælper

En af skolens pædagogmedhjælpere var nemlig blevet opgraderet til faglærer i billedkunst, jævnfør folkeskoleloven paragraf 28.2, og er nu ansvarlig for billedkunst i skolens tre klasser på 2. og 3. årgang. Hun har to andre pædagogmedhjælpere til at hjælpe sig.

Desuden er der en læreruddannet til de tre klasser på 2. og 3. årgang i idræt. Hun får så hjælp af en pædagog og en pædagogmedarbejder.

Og der en læreruddannet til at undervise de tre klasser på 2. og 3. årgang i natur/teknologi. Hun får hjælp af en klubpædagog og en pædagog.

At det angiveligt er lovligt, gør ikke forældrene mindre bekymrede. De er under alle omstændigheder urolige for, om deres børn får det fagligt ud af deres skolegang, som de skal have.

Allerede før sommerferien var den gal Allerede før sommerferien, da deres børn gik i 2. klasse, gik det op for forældrene, at deres børn efter ferien skulle undervises af en pædagogmedhjælper i historie, natur/teknologi og billedkunst.

De protesterede straks, og skole og kommune løste altså så problemet ved at forfremme pædagogmedhjælperen til faglærer i billedkunst.

Historieundervisningen tager skolelederen sig selv af.

3. a skal undervises af en pædagogmedhjælper

Skuffede forældre

"Som forældre er vi skuffede over, at skolens valg og prioriteringer først kommer frem i lyset og rettes op, når vi selv henvender", siger Jannie Ørnstrup og Gitte Hagensen.

"Vi har flere gange oplevet, at ledelsen på skolen ændrer forklaringer i forhold til vores henvendelser, efter vi selv har fulgt op på tingene. Nye forklaringer eller afvisninger afløser så bare tidligere begrundelser, og hele tiden uden nogen form for indrømmelser", tilføjer de.

"Det er jo for eksempel først efter, at vi har gjort opmærksom på, at der er juridiske problemer forbundet med at bruge medhjælpere i undervisningen, at de har valgt at ansætte medhjælperen som faglærer".

Mange ikke-læreruddannede på 1. årgang

Også 1. årgang, der består af to klasser, bliver i vidt omfang undervist af ikke-læreruddannede medarbejdere, fortæller de to forældre.

Pædagogmedhjælperen, der er faglærer i billedkunst, har således natur/teknologi sammen med en børnehaveklasseleder i de to klasser. Børneklasselederen har ansvaret for undervisningen.

Musik og billedkunst i de to klasser på 1. årgang har pædagogmedhjælperen sammen med en anden af skolens børnehaveklasseledere. Børnehaveklasselederen har ansvaret for undervisningen i de to fag.

Kristendom på 1. årgang har pædagogmedhjælperen (faglæreren) sammen med en læreruddannet lærer.

Ikke tillidsvækkende

Det er ikke tillidsvækkende, mener Jannie Ørnstrup og Gitte Hagensen.

"Som forælder har man tillid til, at skolen overholder folkeskoleloven, og mange er overraskede over, at loven ikke har været fulgt, i hvert fald i første omgang", siger de to forældre.

"Vi forældre har selv skullet påpege problemstillingerne ved skolens prioriteringer, og nu har vi så fået en rolle som kritiske forældre, der ikke viser tillid til skolen", tilføjer de.

"Vi sidder tilbage med en fornemmelse af, at vores ønske om en undervisning, der lever op til de gældende krav, nedgøres og opfattes som værende et irritationsmoment for skoleledelsen. Den forsøge at lukke munden på os med så få tiltag som muligt".

"Men vi synes, at ledelsens og skolechefens prioriteringer er meget uambitiøse. Og faktisk uærlige. Vi er bekymrede for vores børns undervisning", siger Jannie Ørnstrup og Gitte Hagensen.

Kommunerne bruger ikke alle efteruddannelses-millioner

Tilmed er en matematiklærer blevet fyret og en anden flyttet til en anden skole, fortæller de to forældre.

"Vi undrer os meget over, at man kan fyre to fagligt uddannede lærere og så bruge andre faggrupper i stedet", siger forældrene.

Den ene, Jannie Ørnstrup, var selv lærer på Thorning Skole, men sagde op her i sommer. Hun er nu lærer i Herning. Hendes børn går stadig i skole på Thorning Skole, på 1. og 3. klassetrin.

Gitte Hagensen er - udover at være forælder til børn på Thorning Skole - lærerstuderende i Silkeborg.

'Skolereformen åbner for andre faggrupper'

Skolelederen Lone Stig Andersen bekræfter over for folkeskolen.dk, at det er rigtigt, at undervisningen er organiseret som beskrevet ovenfor.

"Jeg har lyttet til forældrenes bekymringer, og da de påpegede, at vi desværre havde truffet en forkert beslutning i forhold til undervisningen i historie, så rettede vi fejlen", siger hun.

"Skolereformen giver mulighed for, at andre faggrupper som for eksempel pædagoger kan bidrager til læring og trivsel i undervisningen", tilføjer Lone Stig Andersen.

"Reformen betyder også, at eleverne skal undervises af lærere med linjefagskompetencer, og derfor er vi i gang med et omfattende efteruddannelsesprogram".

Seks lærere på efteruddannelse

I øjeblikket er der seks lærere af lærerne fra Thorning Skole, der er på efteruddannelse, fortæller skolelederen.

"Vi har valgt at bruge vores egne ansatte som vikarer på de dage, hvor vi har lærere på uddannelse", siger Lone Stig Andersen.

"Vores erfaring er, at det kan være svært at skaffe kvalificerede vikarer udefra til Thorning", tilføjer hun.

"Og for at sikre stabilitet og kendte voksne for børnene har vi tilrettelagt undervisningen, så vores pædagoger går ind og dækker de timer, hvor lærerne er på efteruddannelse".

"Det er vigtigt for mig, at undervisningen på skolen tilrettelægges, så den er faglig forsvarlig, og så den lever op til folkeskolelovens krav. Det er efter min bedste overbevisning tilfældet, og det har skolebestyrelsen taget til efterretning på sit seneste møde", siger Lone Stig Andersen.

Pædagoger underviser stadig i Viborg

DLF: Det går ud over kvaliteten

Silkeborg Lærerforening finder det paradoksalt, at man i en by som Silkeborg, hvor der er en læreruddannelse, ansætter pædagogmedhjælpere i lærerstillinger.

"Det er også paradoksalt, at man synes, at pædagogmedhjælpere er kvalificerede til at undervise samtidig med, at man sender lærere på efteruddannelse i fag, de har undervist i i mange år", siger næstformanden i lærerkredsen, Niels Jørgen Jensen.

"Det går også ud over børnene, at de skal undervises af pædagogmedhjælpere", tilføjer han.

Hvordan undervisningen vil være organiseret til næste år tør skoleder Lone Stig Andersen ikke sige på nuværende tidspunkt.