Status på reformen: Der er et stykke vej endnu

Statusrapportens afsnit om inklusion vidner mere end noget andet om manglende data og viden på området. Ordene 'tendens', 'generelt' 'ikke fuldt dækkende' og 'undersøgelsen kan ikke pege på entydige sammenhænge' går igen. Rapporten forsøger at svare på, om de tre målsætninger for inklusionen er nået: 1) Andelen af elever i almindelig undervisning skal øges til 96 i 2015, 2) Det faglige niveau skal styrkes og 3) Elevernes trivsel skal fastholdes. Derudover forsøger den også at svare på, om resurserne er fulgt med, om kompetencerne er prioriteret og om der har været opbakning.

Undervejs er der forsøg på at tegne et billede, som er nogenlunde positivt, men den endelige konklusion lyder:

"Den gennemførte dokumentation (…) indikerer, at der er problemfelter. Dette drejer sig om, i hvor høj grad kommunerne har afsat de fornødne ressourcer, om kompetenceudvikling er målrettet i forhold til lærerens behov, om uens opfattelse af inklusionsprocessen og støtteomfang mv".

Afsnittet bygger næsten udelukkende på tidligere offentliggjorte tal og resultater.

Målene er ikke nået 

I forhold til inklusionsgraden er svaret ikke så svært at finde. Andelen af elever i den almene undervisning er fra 2010/2011 til 2014/2015 øget fra 94,2 procent til 95, 2 procent. Cirka 6.800 flere elever går altså i almindelig folkeskole, hvilket svarer til gennemsnitligt fem elever per skole. Målet er altså ikke nået.

I forhold til målet om at styrke elevernes faglige niveau, så viser rapporten, at andelen af elever i almenundervisningen, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik i 9. klasse er faldet fra 89 procent i 2011/2012 til 88 procent i 2013/2014. Man har ikke kunnet se resultaterne specifikt for de elever, der er tilbageført. Målet er altså ikke nået. Men afsnittet kan alligevel afsluttes med de positive ord:

"Analyser fra Inklusionspanelet viser imidlertid, at der ikke er noget, der tyder på, at inklusion af elever fra specialtilbud har væsentlig betydning for de øvrige elevers faglige deltagelse".

Trivslen er lavere end hos andre elever 

I forhold til at fastholde elevernes trivsel så indleder rapporten afsnittet med det glade budskab: "De første resultater fra Inklusionspanelet viser, at trivslen er høj, at eleverne behandler hinanden godt, at de er en del af det sociale fællesskab, og at de er aktive i timerne".

Men selv om de fleste elever, som får støtte, siger de trives, så er deres trivsel alligevel lavere end for andre elever. Rapporten henviser til en anden undersøgelse, som siger, at der ikke er sket væsentlige ændringer i elevernes trivsel, og forældrenes svar er stort set sammenfaldende. Man få aldrig at vide, hvordan lærernes opfatter børnenes trivsel, men alene at:

"Lærernes oplevelse af elevernes sociale trivsel er højest i kommuner, der begyndte tidligt på inklusionsprocessen, har et klart værdiggrundlag, har en høj grad af kompetenceudvikling og har en lille ændring i andelen af elever i den almindelige undervisning".

Og selv om Inklusionspanelets undersøgelse viser, at de tilbageførte elever overordnet er glade for at være tilbage i fællesskabet, så peger de på store faglige udfordringer, de savner undervisningsdifferentiering og støtte, de føler sig fagligt bagud og de har savnet overdragelse fra specialtilbuddet.

Resurserne er måske fulgt med 

Sidste del af afsnittet om inklusion i statusrapporten fokuserer på kommunerens omstilling til inklusion, og her har man forsøgt at svare på, om resurserne er flyttet med fra specialtilbuddene til normalskolen. KL har spurgt kommuneren i sin budgetindberetning for 2015, og rapporten konkluderer, at pengene generelt følger med. Det må dog siges at være en generalisering.

"Over halvdelen af kommunerne svarer, at de fører alle de frigjorte midler tilbage til almenområdet, og at samlet set 86 pct. af kommunerne lader alle eller størstedelen af de frigjorte midler blive på skoleområdet. Af de resterende kommuner svarer halvdelen "andet" (svarende til 7 pct.). Disse 7 pct. dækker for eksempel mindre ø-kommuner, der slet ikke ekskluderer elever. 7 pct. af kommunerne svarer dermed, at en mindre del af ressourcerne følger med".

Nogle steder har man tilført resurser til inklusionsprocessen, men samtidig har halvdelen af kommunerne gennemført generelle besparelser, skriver rapporten.

Samtidig fortæller den, at 10 ud af 12 kommuner i en af de undersøgelser rapporten bygge på, har etableret økonomiske incitamenter til inklusion, og at økonomiske incitatmenter har været en af de stærkest motiverende faktorer for skolerne til at mindske udskillelse af elever itl specialtilbud. Ansvaret for brugen af støtteresurser er nemlig flyttet ud til den enkelte skoleleder.

Det er samtidig blevet mindre gennemskueligt, hvad der sker med midlerne.

"Især lærere og pædagoger samt en del forældre oplever ikke, at der er fulgt ressourcer nok med".

Teoretisk efteruddannesle og manglende inddragelse

Rapporten kan ikke sige noget om, hvor godt klædt på lærerne faktisk er til at klare inklusionen af elever med særlige behov. Mange steder har kommunen eller skolen iværksat kortere forløb for medarbejdere. Og kompetenceudvikling har også haft en vis indflydelse på at øge inklusionsgraden, "men mange af de teoretisk orienterede kurser har ikke haft den ønskede effekt i praksis". "Det har været svært for lærerne at omsætte særligt de teoretisk orienterede kurser i praksis. Mange lærere har følt behov for konkrete metoder og teknikker".

Endelig ser rapporten på opbakning til inklusionen. Politisk har der været stor opbakning, ligeså i forvaltningerne. Den er dog lidt lavere blandt skolelederne og betydeligt lavere på lærerniveau.

"Undersøgelsen i de 12 kommuner peger generelt på, at inklusion har været en top-down-beslutning, hvor det på lærerniveau ikke er tydeligt, hvad der er formålet og målsætningen med inklusion. Undersøgelsen peger også på, at der er en betydelig frustration blandt mange lærere, da de i det daglige arbejde står med udfordringerne med eleverne - og dertil kommer arbejdet med at implementere folkeskolereformen, herunder arbejdstidsreglerne".