Det har taget Danmark knap 1000 år at udvikle en god undervisningstradition. Der går en linje fra middelalderens latinskoler til coronaskolen, men den er hverken lige eller ubrudt. Professor i pædagogik, Per Fibæk Laursen, har fulgt linjen og skrevet om sine observationer i den nyligt udkomne bog 'Didaktiske revolutioner'. Det har han gjort, fordi han mener, at man kan og bør lære at historien.

Professor Per Fibæk: "Læringsmålstyring er døende"

"Noget at det mest centrale, man kan se, når man kigger på undervisningens historie, er, at det går bedst, når det går langsomt", siger han til folkeskolen.dk

"Og med lærerne i spidsen. Når politikere, konsulenter, embedsmænd eller forskere forsøger at speede skoleudviklingen op og styre den, går det ofte galt".

Tre langsomme revolutioner

Per Fibæk tager i 'Didaktiske revolutioner' sin læser gennem de vigtigste epoker af undervisningens historie, fra de første latinskoler dukkede op i Danmark i midten af 1100-tallet. Etableringen af latinskolerne kalder han for den første didaktiske revolution, fordi det var en bevægelse væk fra pædagogikkens urform, mesterlæren. Det er nemlig ikke muligt (eller i hvert fald meget vanskeligt) at lære at læse gennem mesterlærerens metode, som er observation og efterligning. Og læsning var målet for latinskolerne, som uddannede fremtidens gejstlige. Efter reformationen blev det ambitionen at alle skulle lære at læse, ikke fordi læsning i sig selv skulle bruges til noget men for at de lettere kunne lære Luthers Katekismus udenad.

Den anden didaktiske revolution er, ifølge Fibæk, den organiserede skole, som opstod sammen med industrialiseringen i løbet af 1800-tallet. Nu blev børnene inddelt i klasser og undervisningen i fag. Det var ikke længere nok at kunne sin katekismus, der kom matematik, historie, sprog (ud over latin) og meget mere på skemaet.

Udviklingen hen mod en elevvenlig skole med barnet i centrum blev tredje og foreløbigt sidste didaktiske revolution, ifølge Fibæk. I især anden halvdel af 1900-tallet blev fysisk afstraffelse forbudt og omgangstonen mellem lærer og elev mere uformel, kulminerende i den såkaldt progressive pædagogik i 1970'erne.

Bogmessedebat: Smid politikerne ud af klasseværelset

Nyeste skolereform har slået fejl

Fælles for de tre didaktiske revolutioner er, at de er drevet frem 'nedefra', af skolens egne folk, mener Fibæk, som dog understreger at politikere godt kan påvirke skolen positivt. Det skal bare ske i samarbejde med skolens egne folk, og så skal reformtiltag afprøves grundigt før de rulles ud. Han nævner folkeskolereformerne i 1958 og 1975 og 1993 som gode eksempler. Derimod er skolereformen fra 2014 et klasseeksempel på, hvor galt det kan gå, mener han.

"Det er en illusion hos mange politikere og mange embedsfolk, at hvis man hurtigt vedtager en masse tiltag, så får man også hurtigt en masse udvikling i folkeskolen. Men forløbet fra 2014 viser at det nærmest er omvendt", siger han.

"Vi har set efterfølgende, at man må bruge en masse energi på at justere og tilpasse den seneste reform, vi er faktisk ikke færdige med det endnu. Tag for eksempel de lange skoledage. Det havde været langt bedre, hvis man, før man vedtog reformen, havde forsøgt sig med for eksempel 50 skoler, som frivilligt havde meldt sig til at afprøve lange skoledage i nogle år. Så ville tiltaget helt sikkert være blevet afskaffet igen, når man kunne se, at der ikke kom det ud af det, man havde håbet".

Blog: Kunsten at læse og skrive - uden reparationsudgifter

"Det er en vigtig illustration af, at resultatet bliver langt bedre, hvis man giver sig tid til at afprøve det ordenligt", mener Per Fibæk.

"Havde vi gjort det ville vi have en bedre folkeskole i dag, og den ville være mere fleksibel og udviklingsorienteret".

Og fordi den seneste folkeskolereform var et prestigeprojekt for den daværende regering, for Folketinget, Undervisningsministeriet og KL kunne reformen ikke bare laves om, selv da det blev klart, at der var en masse elementer af den, som ikke fungere.

Fjerde revolution lader vente på sig

I 'Didaktiske revolutioner' forsøger Fibæk også at kigge fremad og se om der skulle være endnu et nybrud på vej i form af en digital skole. Det er dog ikke noget, han for alvor tror på.

"Som jeg ser det, er it blevet et uundværligt hjælpemiddel, men det har ikke grundlæggende forandret eller forbedret undervisningen", siger han.

"Jeg ser det som en mindre modernisering af undervisningen og ikke som et spring fremad, som de tidligere didaktiske revolutioner var. Det har forårets nedlukning ikke ændret på. Vi ser tværtimod at både lærere, elever og forældre glædede sig til at genoptage det fysiske nærvær i undervisningen".

Britt havde første arbejdsdag i går: Jeg savner at være en del af fællesskabet

Folkeskolen.dk bringer snarest muligt en anmeldelse af 'Didaktiske revolutioner'