I en pressemeddelelse fra i mandags skriver KMD, at de i et samarbejde med it-virksomheden Skolebordet går efter at kunne hjælpe landets folkeskoler med alle delene af den nye brugerportal. Men it-vejledernes formand John Klesner er skeptisk over for all-in-one-løsninger på et område i rivende udvikling.
It-vejledernes formand: Pas på med it-leverandørernes pakkeløsninger
Alt it på alle skoler skal inden udgangen af 2017 være tilkoblet en national brugerplatform eller flade, som staten etablerer. Skolens it-systemer skal leve op til KL og statens krav, for at kunne fungere på den fælles platform. Men herfra bestemmer kommunerne selv, hvilke firmaer de handler med. KMD og Skolebordet er senest gået sammen om en ’all in one’-løsning. Men pas på med den model, advarer John Klesner.
Initiativets tre klodser
Brugerportalsinitiativet skal indeholde tre byggeblokke:
•Dashboards/brugergrænseflader
• Læringsplatform (inkl. læremidler)
• Samarbejdsplatform.
kilde: faktaark ombrugerportalinitiativet ( se link th. for artiklen)
Dashboard
Dashboard er en brugergrænseflade, fra hvilken brugerne haradgang til de funktionaliteter, som brugerportalsinitiativet beståraf. Der skal dermed via dashboardet være adgang til:
- Plan for dagen/ugen/perioden inkl. aktiviteter, opgaver ogændringer
- Kommunikation (multimodal) med holdkammerater, forældre,elever, pædagogisk personale og skoleledelse, herunder bådeperson-til-person og i grupper.
- Læringsforløb, læringsmål, elevens produkter/portfolio,læremidler, elevplan etc.
- Videndeling
- Resultater af nationale test og andre faglige tests
- Resultater af trivselsmålinger (niveauet skal fastsættesnærmere).
kilde: faktaark ombrugerportalinitiativet ( se link th. for artiklen)
Læringsplatform
- Skal kunne integreres med elevplaner, elevportfolio, digitaleværktøjer, læremidler og andet indhold, som eleverne arbejder isamt uddannelsesplanen for de større elever
- Skal give adgang til information om læring, trivsel og fraværgennem elevplanen, test- og prøveresultater og trivselsmålinger(niveauet for data fra trivselsmålinger skal fastsættesnærmere)
- Skal kunne danne grundlag for tilrettelæggelse, gennemførsel ogopfølgning på læringsforløb samt kunne gem- me og delelæringsforløb både lokalt og nationalt
- Skal kunne håndtere et samarbejde med elever/team omlæringsforløb
- Skal kunne integreres med Fælles Mål og elevens mål udvikletmed udgangspunkt i Fælles Mål (brugere skal kunne se, bruge ogproducere ud fra Fælles Mål og elevens mål)
- Skal give adgang til inspiration, materialer mv. fravidensportaler og lignende systemer
- Skal give adgang til at brugerne kan se, bruge og producerevha. digitale læremidler og andre globale medier, it- værktøjer, ogressourcer
- Ledelse skal have adgang til alle forløb, læringsmål, produkterog elevplaner samt aggregeret information hvor det eksisterer
- Forældre skal have adgang til egne børns forløb, læringsmål,produkter og elevplan.
kilde: faktaark ombrugerportalinitiativet ( se link th. for artiklen)
Samarbejdsplatform
- skal understøtte det arbejde, der foregår i læringsplatformen.Dette inkluderer mulighed for løbende kommunikation og samarbejde iforbindelse med tilrettelæggelse, gennemførsel og opfølgning pålæringsforløb
- Adgang til kommunikation og samarbejde mellem brugere (elever,forældre, pædagogisk personale og ledelse) ud over det der sker ilæringsforløbene
- "Lukket" og "åben" kommunikation, hvor lukket kommunikationdækker over eksempelvis til- og framelding, sygemelding mv. og åbenkommunikation dækker over eks. mails, chats mv.
- Understøttelse af lokal, kommunal og national videndeling ogerfaringsudveksling.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Én indgang til skolens it-løsninger fra skoleåret 16/17
Det nye brugerportalinitiativ for den digitale folkeskole kan for forståelsens skyld sammenlignes med en legoplade. Mellem de mange knopper på legopladen trækker KL og staten ledninger og sætter strøm til. Klodserne, hvilket vil sige læringsplatforme, samarbejdsplatforme og elevplansværktøjer, indkøber kommunerne imidlertid selv. Staten og KL har stillet en række krav til klodsernes funktionalitet, men de bestemmer ikke hvilken eller hvilke it-leverandører, kommunerne handler med. Kommunerne er med andre ord frie til at bygge deres eget univers af it-løsninger og her kan elevplansværktøjet sagtens være fra ét firma, læringsplatformen fra et andet og samarbejdsværktøjet fra et tredje, så længe de opfylder staten og KL's krav.
Lego-metaforen er it-vejlederformand John Klesners. Han bruger den, når han skal forklare, hvorfor han mener, at man skal være forsigtig med at springe direkte på KMD og Skolebordets seneste tilbud om et komplet it-system til skolen.
I en pressemeddelelse fra i mandags skriver KMD, at de i et samarbejde med it-virksomheden Skolebordet går efter at kunne hjælpe landets folkeskoler med alle delene af den nye brugerportal. "Samlet set betyder det, at kommunerne ikke behøver at samarbejde med en længere vifte af leverandører", forklarer områdedirektør Jens Arne Madsen fra KMD i pressemeddelelse.
Men i følge John Klesner er det ikke nødvendigvis en fordel at få alt leveret fra én leverandør.
"Hvis det nu viser sig, at Skolebordet på et eller andet tidspunkt bliver sløve, og der kommer nogle andre, der er bedre, så er man bundet til konstellationen Skolebordet og KMD", siger han og henviser til lektor Fredrik Paulsson fra Umeå Universitet i Sverige, der sidste år opfordrede til, at man tænker i modulløsninger, når man indkøber it til skolerne.
"For hvis tiden lige pludselig løber stærkt, så skal vi kunne tage et modul ud og skifte det ud med en ny legoklods", genfortæller John Klesner.
Svært at forudsige udviklingen
I Favrskov Kommune, hvor han er ansat som it-pædagogisk konsulent, har man valgt at bruge Google som samarbejdsplatform og Meebook, der omfatter læringsplatform og elevplansværktøj.
"Men om to år kan det være, at vi er nødt til at skifte det ene ud, fordi det ikke er fulgt med udviklingen. Det har også været intentionen fra staten og KL's side, at kommunerne med brugerplatformsinitiativet skal være frie til at købe de elementer, de ønsker og som måtte opfylde deres individuelle behov", siger John Klesner. Men det er ikke et sort hvidt-spørgsmål.
"Der kan godt være nogle brugermæssige betjeningshensyn ved at købe 'all in one'-pakken. Det er op til den enkelte kommune at vurdere. Der er brug for forskellige løsninger og nogle vil tro på, at et firma udvikler sig i en bestemt retning, men vi kan jo ikke vide det", slutter John Klesner.
Emu'en og SkoleKom
I KL's center for børn og uddannelse pointerer chefkonsulent Kirsten Jørgensen, at det er helt bevidst, at man kalder det brugerportalinitiativet og ikke bare brugerportalen.
"Det hedder et initiativ og ikke en brugerplatform. Initiativet sammensættes nemlig af flere platforme og vi lægger vægt på, at der bliver forskellige leverandører af henholdsvis samarbejdsplatform og læringsplatform", skriver hun i en mail til folkeskolen.dk
Data fra de nationale services Emu'en og SkoleKom skal med Kirsten Jørgensens ord også "kunne flyde ind i de kommunale platforme". De vil, alt afhængig af de systemer, som kommunerne køber, hjælpe med til, at kravene til skolernes samlede it-service opfyldes.
Brugerportalinitiativet blev vedtaget under økonomiforhandlingerne mellem staten og kommunerne i juni 2014. Det er er aftalen, at initiativet skal være implementeret på alle landets skoler inden udgangen af 2017.
