Dét betyder nøgleordene i de nye Fælles Mål

"Man beder børnene om at formulere et mål og mener, at det er progressivt, når det bliver transparent og gennemsigtigt for eleverne, hvad de skal lære. Men jeg mener faktisk, at hele den her kreds om læringsmål er antikreativ, fordi den bygger på forestillingen om, at vi på forhånd kan definere, hvad der kommer ud af en læreproces", siger Lene Tanggaard, der er professor med speciale i kreativitet ved Aalborg Universitet.

"Jeg er simpelthen bange for, at vi kan komme til at lægge noget af kreativiteten død, fordi vi definerer målet for tidligt. Mange kreative lærerprocesser handler jo om at overskride det, der er og komme hen til noget nyt, som hverken lærer eller elev helt ved, hvad er", tilføjer hun.       

Fælles Mål giver lærerne nyt ansvar

På fredag aften kl 20 vil Lene Tanggaard og en række andre skole- og kreativitetskyndige gå på scenen til det årlige kulturmøde på Mors til en debat om "at nære kreativiteten" under den ny folkeskolereform.  

"Hvordan kan vi sikre, at børnene tænker ligeså meget 'ud af boksen', når de forlader skolen som på første skoledag?", lyder eksempelvis et af debatspørgsmålene.    

Hvordan spiller kreativitet og faglighed sammen? 

 Skolen er første skridt på vejen

Lene Tanggaard stiller sig imidlertid kritisk over for forestillingen om, at vores skolesystem generelt skulle virke dræbende på kreativiteten som fremført af blandt andre den amerikanske uddannelsestænker Ken Robinson. 

"Det er unuanceret. Der er ingen tvivl om, at man i skolen allerede gør og kan gøre vældig meget for at holde liv i børnenes kreativitet, hvis man kultiverer og støtter op om de færdigheder, der skal til for at kunne gøre brug af det medfødte talent", siger hun.

Netop brugen af de kreative evner er en anke for Lene Tanggaard.

"Mange forskere definerer kreativitet som evnen til 'divergent tænkning', det vil sige skæv og anderledes tænkning, for eksempel at kunne se uventede brugsmuligheder i en given genstand. Men i min forskning og definition medtager jeg også evnen til at bruge tænkningen i en given kontekst".  

Håndværk og design skal bruge en mangfoldighed af materialer

Og det er her, i omsætningen af den kreative tænkning til praksis, Lene Tanggaard mener, at skolen får en vigtig rolle at spille. Eksempelvis når eleverne skal lære at skrive gode tekster.

"I en børnehaveklasse kan der sagtens sidde mange, der er gode til at tænke skævt. De tænker ukonventionelt og kan få en træpind til at blive et fabeldyr. De har med andre ord et kreativt potentiale, men de er ikke fødte skribenter. Det er noget, man skal lære og det er delvist et håndværk. Der er for eksempel nogle grundregler for, hvordan man sætter en tekst op, der er en genrebevidsthed, man skal tilegne sig og grammatikken", siger hun.  

"Alt det er jo noget, man kun lærer i skolen og derfor spiller skolen en afgørende rolle for at hjælpe kreativiteten på vej. Jeg siger nogle gange, at skolen er det første skridt af tusind henimod at blive kreativ".

Lene Tanggaard deltager også i en debat om skoleledelse og ustyrlighed under kulturmødet, der finder sted i Nykøbing Mors d. 21.-23.august.