”Selvfølgelig har det en effekt, når der er flere personer inde i undervisningslokalet. Det ville da være underligt andet. Der, hvor det er en ikke-læreruddannet, er det med til at give læreren mere tid og luft til at varetage undervisningen for de, der har det sværest”, siger Bjørn Hansen om tolærerordningen.

DLF: Tolærerforsøg siger intet om samarbejde med pædagoger

I kølvandet på evalueringen af tolærerordning fremhæver undervisningsminister Christine Antorini de gode resultater af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Men det siger rapporten intet om påpeger Bjørn Hansen fra DLF. Pædagogerne udgjorde mindre end en tredjedel af de ikke-uddannede ekstrapersoner.

Offentliggjort Sidst opdateret

ikke-læreruddannede

"29 procent af de ansatte ressourcepersoner har enpæda-goguddannelse. 16 procent er akademikere, 9 procent erlærerstuderende og 4 procent er håndværkere. Den største gruppe -43 procent - hører dog til kategorien "andet". I denne ka-tegori erder en stor gruppe, som angiver, at de har en studentereksamen(personer under eller mellem uddannelser). Der er ligeledes mangemed en baggrund som pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent.Derudover er der enkelte kontoruddannede ogsocialrådgivere". 

Kilde: Undersøgelse af effekten af tolærerordninger

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I den netop offentliggjorte evaluering af sidste års forsøg med forskellige tolærerordninger er konklusionen, at der er en positiv effekt ved at lukke flere voksne ind i klasselokalet, for eksempel en ekstra lærer eller ikke-læreruddannede såsom pædagoger eller lærerstuderende. Selvom forskellen mellem effekterne af den læreruddannede og ikke-læreruddannede ikke er statistisk signifikante, så tyder resultaterne på, at effekten for eleverne er større, hvis den ekstra person er ikke-læreruddannet (se rapporten via link til højre).

Rapport: Positiv effekt af ekstra person i klassen

"I den nye folkeskole får eleverne flere timer, og der skal være et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. Forsøgene viser, at flere timer og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger styrker elevernes læsefærdigheder", siger undervisningsminister Christine Antorini (S) i en pressemeddelelse om konklusionerne fra rapporterne om tolærerordningen og forsøg med flere timer i dansk.

Men så hårdt kan man ikke tegne konklusionen op om tolærerordningen, siger formand for skole og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.

"Jeg synes ikke, at man kan tage den konklusion ud af denne rapport. Blandt ikke-lærerne er det kun en tredjedel, der er pædagoger. De andre er universitetsuddannede, lærerstuderende og en stor del har helt andre kvalifikationer. Undersøgelsen viser ikke noget om samarbejdet mellem lærere og pædagoger", siger han og fortsætter:

"Forskellen på resultaterne er så signifikant minimale, at det er svært at vurdere, mener jeg".

Ekstra lærer i undervisningen giver udvikling

God effekt på inklusion Bjørn Hansen synes til gengæld, at det er interessant at dykke ned i de konkrete erfaringer fra lærerne og forsøgsskolerne, som rapporten omtaler i et mindre omfang.

"Oplevelserne og observationerne fra de, som har deltaget, er væsentlige. Flere af lærerne udtrykker, at når de har været to lærer-uddannede i klassen, har de brugt holddannelse og andre former for undervisning, som er mulige, når man er to i klassen. Det har været til gavn for læsningen, men det har også været til gavn for andre danskfaglige elementer, som undersøgelsen ikke måler på", referer Bjørn Hansen.

Udgangspunktet for forsøget med tolærerordning var, at det skulle være en hjælp til inklusion, og det har virket, fortæller Bjørn Hansen.

"Når der er to lærere inde i klassen, så har det effekt, og alle elever får et udbytte af undervisningen. Det er tankevækkende i forhold til den inklusionsdebat, der kører ude i kommunerne. Det er fint nok, at vi inkluderer elever, men hvis vi vil have en effekt, hvor de alle sammen får udbytte af undervisningen, så skal der være to lærere i klassen. Det har vi sagt i flere år", siger han og peger på, at det er vigtigt, at den ekstra person er uddannet lærer og dermed har en didaktisk baggrund.

Tolærerordningen gav ro i klassen

For kort forsøgsperiode Selve forsøget startede 1. oktober 2012 og løb resten af året ud. Forsøget blev en måned kortere end planlagt på grund af lockouten, men det gør ikke resultaterne dårligere, mener Simon Calmar Andersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og en af de forskere, som har stået for tolærerforsøget.

"Forsøget har haft en effekt på trods af lockouten, fordi det er muligt at spore effekter i elevernes resultater, selvom forsøget blev kortere end forventet", siger han til folkeskolen.dk.

Det er Bjørn Hansen dog ikke enig i, og han har tidligere været ude med skarp kritik af forsøget.

"Det er et lille forsøg, fordi det er ikke et helt skoleår. Der har været mange afbrydelser - både juleferie, påskeferie og lockouten. Hvis man tæller arbejdsdage, som forsøget strækker sig over, så er det ikke mange. Det er en kortvarig måling, som forskerne har lavet. Det langsigtede resultat kan man ikke vide noget om endnu". Bjørn Hansen mener, at forsøget skulle have strakt sig over et helt skoleår - det var også udgangspunktet for forsøget, men af forskellige årsager startede det først ud på efteråret i skolerne. Han peger desuden på, at det ekstra personale måtte mange skoler ud og finde i september til start i oktober, og det betyder, at ikke alle ekstralærerne havde de rette linjefag. 

DLF: Tolærerforsøg måler skævt

Læs mere

Rapport: Undersøgelse af effekten af tolærerordninger