Det kunne mærkes hos klagenævnet, at der i 2013 blev etableret flere STU-tilbud i de enkelte kommuner. Når kommuner vil hjemtage unge, som er i gang med et forløb i en anden kommune, bliver nogle af de unge og deres forældre usikre på, om det nye tilbud vil være i stand til at levere undervisning med kvalitet.

"De er usikre på, om den rette ekspertise er til stede, og om der er resurser til at varetage den unges behov fagligt og socialt. Der er også i en del sager udtrykt bekymring for, om der reelt er et ungemiljø, hvis tilbuddet er placeret et sted med mange forskellige brugere, for eksempel beskyttede værksteder og dagcentre", skriver klagenævnet i sin årsrapport for 2013.

Dermed fortsætter tendensen fra 2012. Dengang fik klagennævnet også klager fra unge, som blev hentet hjem til et tilbud i hjemkommunen efter første eller andet år af deres uddannelse.

Nye former for STU-klager lander på klagenævnets bord

I de 33 sager, hvor klagenævnet har taget stilling til indholdet af ungdomsuddannelsen i 2013, blev kommunens afgørelse opretholdt i 24 tilfælde, mens den blev omgjort i de ni andre.

Hver tredje klager over nej til, at den unge er omfattet af målgruppen

I alt modtog klagenævnet 100 ungdomsklagesager, hvilket stort set svarer til antallet i 2012. Dengang lå antallet af STU-klager på 108.

Hver fjerde klage fører til ændringer i det kommunale STU-tilbud

I alt afsluttede klagenævnet 87 klagesager i 2013, hvoraf de 64 blev realitetsbehandlet. Det vil sige, at klagenævnet enten har ændret eller opretholdt kommunens afgørelse eller har henvist afgørelsen til ny behandling i kommunen. Resten af sagerne er enten blevet afvist eller er endnu ikke afsluttet.

Mens halvdelen af klagerne i de 87 realitetsbehandlede sager var utilfredse over kommunens STU-tilbud, handlede hver tredje klage om, at kommunen havde sagt nej til, at den unge var omfattet af målgruppen for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Klagenævnet har ændret kommunens afgørelse i 12 af de 24 sager og slår fast, at kommunerne skal se på den samlede problematik og vanskeligheder hos den unge.

Gråzone med de bedst fungerende STU-elever skal kortlægges

"Selv om en ung har gode kognitive evner, kan vanskelighederne på det socio-emotionelle område være så massive, at den unge ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, heller ikke med specialpædagogisk støtte. Der er i de fleste sager tale om unge med sammensatte vanskeligheder, og som er meget sårbare", lyder det fra klagenævnet, som tilføjer, at disse unge som regel har modtaget specialundervisning i folkeskolen i form af støttetimer eller gået i specialklasse.

Kommunerne glemmer at begrunde deres vurdering

Ligesom på folkeskoleområdet har kommunerne svært ved at leve op til de formelle krav, når de behandler sager om unge og STU.

Mange af klagenævnets påtaler handler om utilstrækkelig eller manglende begrundelse, når en kommune siger nej til, at en ung er omfattet af målgruppen. Men den unge har krav på at få at vide, hvilke hovedhensyn og væsentlige faktiske oplysninger, kommunen har lagt vægt på i vurderingen.

Unge har krav på en afgørelse på deres ønske om en STU

En anden formel fejl opstår, når den unge rent faktisk er omfattet af målgruppen, men hvor kommunen ikke vil henvise den unge til den ønskede uddannelsesinstitution.

19-årig pige med Downs syndrom fik alene indstillet sin drømme-STU

"Her glemmer en del kommuner også at begrunde, hvorfor den unge ikke kan få medhold i denne del af ansøgningen", skriver klagenævnet.

34 klager om kompenserende specialundervisning for voksne

Når det gælder kompenserende specialundervisning for voksne, kan klagenævnet alene tage stilling til, om en kommune har overholdt forvaltningslovens regler om blandt andet partshøring, begrundelse og klagevejledning, og om kommunens vurdering af behovet for undervisning er foretaget på baggrund af lovlige kriterier.

Flest klager over afslag på specialskole eller specialklasse

Klagenævnet kan enten beslutte, at sagen skal sendes tilbage til fornyet behandling i kommunen, eller at kommunens afgørelse skal opretholdes. Nævnet kan ikke tage stilling til, om borgeren skal have et tilbud om specialundervisning eller ej.

Klagenævnet modtog 36 klager på voksenområdet i 2013. Året før var der 34 sager.

Handicaporganisationer: Færre klager er ikke lig med vellykket inklusion

Af de 23 sager, der blev afsluttet, opretholdt klagenævnet kommunens afgørelse i de 15, svarende til 65 procent. Fire sager var så behæftet med retlige mangler, at de blev henvist til fornyet behandling, mens resten enten blev afsluttet, fordi borgeren og kommunen nåede at blive enige, eller afvist, fordi klagenævnet ikke havde kompetence til at behandle klagerne.

Læs årsrapporten via linket til højre.