Den unge er begyndt på et uddannelsestilbud uden for kommunen, men kommunen har siden fået opbygget eller udbygget sit eget tilbud og hjemtager derfor den unge til tilbuddet. Det har i 2012 ført til en række klagesager, da den unge har forventet at kunne fortsætte på det uddannelsessted, hvor den unge har haft sit afklaringsforløb og sit første år af uddannelsen.

"Samtidig har kommunen i nogle af disse sager ikke fået inddraget den unge og/eller forældrene i overvejelserne om skiftet til et andet uddannelsessted", skriver klagenævnet og henviser til, at ifølge loven skal uddannelsesplanen udarbejdes sammen med den unge og/eller forældrene.Klagenævnet for Specialundervisning noterer sig i sin årsrapport, at denne type klager har vundet frem i 2012.

19-årig pige med Downs syndrom fik alene indstillet sin drømme-STU

Kommuner vil sende unge i behandling

En anden problemstilling går på, at kommunen har vurderet, at den unge vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, hvis den unge forinden får behandling. Der er med andre ord tale om, at den unge ikke er uddannelsesparat.

Unge, som vurderes til ikke at være uddannelsesparate til en ordinær ungdomsuddannelse, tilhører ikke nødvendigvis målgruppen for STU. I klagesagerne henviser forældrene og den unge imidlertid til, at selv med behandling vil den unge ikke kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, og at den unge derfor tilhører målgruppen for STU.

Unge har krav på en afgørelse på deres ønske om en STU

I disse sager vurderer klagenævnet, hvorvidt en behandling må antages at kunne forbedre den unges funktionsniveau i en sådan grad, at den unge vil kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. I vurderingen indgår oplysninger om den unges funktionsnedsættelse, eventuelt tidligere behandlingsforløb og eventuelle tidligere praktik- og uddannelsesforløb og den unges alder.

"Hvis oplysningerne peger på, at den unge - selvom der tilbydes behandling - fortsat vil have så omfattende vanskeligheder, at det ikke er sandsynligt, at den unge inden for en rimelig tidshorisont vil være i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, vil den unge være omfattet af målgruppen for STU", uddyber klagenævnet

De fleste er utilfredse med kommunens tilbud

I alt modtog klagenævnet 108 klager på ungdomsområdet i 2012. Året før drejede det sig om 133 klager. Der er altså sket et fald på 19 procent.

Næsten dobbelt så mange klager over afslag på specialskole

I løbet af året afsluttede klagenævnet 130 ungdomssager. I 56 procent af tilfældene var klagerne utilfredse med kommunens uddannelsestilbud, mens 35 procent af klagerne handlede om, at kommunen havde givet afslag på en STU. De sidste ni procent skyldtes andre årsager.

I 94 af de 130 afsluttede sager, svarende til 72 procent, har klagenævnet enten opretholdt eller ændret kommunens afgørelse eller hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen. I 23 sager blev den unge og kommunen enige om udfaldet, mens sagen verserede i klagenævnet. De sidste seks procent blev afvist.

Antallet af voksenklager er også faldet

Voksenområdet er et lille sagsområde, da klagenævnet ikke kan tage stilling til, om borgeren skal have et specialundervisningstilbud eller ej. Nævnet kan alene se på, om reglerne om blandt andet partshøring, begrundelse og klagevejledning er overholdt, og om kommunens vurdering af behovet for undervisning er foretaget på baggrund af lovlige - og saglige - kriterier.

Klagenævnet modtog 34 klagesager om specialundervisning for voksne i 2012. Året før modtog klagenævnet 47 klagesager på området.

I 30 af de 43 sager har klagenævnet opretholdt kommunens afgørelse, svarende til 70 procent. I fem tilfælde har klagenævnet vurderet, at kommunens afgørelse var behæftet med så væsentlige retlige mangler, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling. I de resterende otte klager er sagen enten afsluttet, fordi borger og kommune er blevet enige, fordi nævnet ikke har haft kompetence til at afgøre sagen, eller fordi sagen ikke har været behandlet færdig af kommunen.

Læs klagenævnets årsrapport via linket til højre.