Selv om kommunen skal lægge betydelig vægt på den unges eller forældrenes ønsker til STU'en, har såvel Klagenævnet for Specialundervisning som Folketingets Ombudsmand givet Aarhus Kommune medhold i, at den ikke har pligt til at følge ønsket om et bestemt uddannelsessted. Det er sket i en sag, hvor Lene Elsig Dalgaard har klaget over, at hendes 19-årige datter med blandt andet Downs syndrom, Kirstine, ikke kan få bevilget en STU på kariseuddannelsen på Østsjælland, hvor hun har gået på efterskole i tre år.

Kommune tilsidesætter Ombudsmandens kritik

UU-vejlederen anbefalede kariseuddannelsen

Det var ellers alene dette ønske, UU-vejlederen i Aarhus indstillede til kommunalbestyrelsen i april 2011 efter at havde rådført sig med såvel forældrene som fagpersoner omkring Kirstine Elsig Dalgaard.

"Fra vejledervinkel vil jeg ligeledes pege på Kariseuddannelsen, da Kirstine er tryg ved dette tilbud, og desuden tilbyder fag og aktiviteter, der kan tilgodese Kirstines læringsønsker i et læringsmiljø, hvor hverdagslivet i høj grad indgår som en integreret del af uddannelsesforløbet", lyder det i hendes indstilling.

UU-vejlederen beskriver også, at Kirstines synshandicap bevirker, at hun profiterer af mindre sammenhænge i kendte omgivelser, hvorfor det er væsentligt for hendes trivsel og læring, at hun bor sammen med kendte personer i et lille hus, der ligger i en lille og overskuelig by, som hun kender.

"Da uddannelsen for langt hovedparten af eleverne vil være en forlængelse af opholdet på Karise Efterskole, vil det sociale fællesskab danne ramme om Kirstines fortsatte personlige og sociale udvikling", skriver UU-vejlederen i indstillingen.

Lyngåskolen havde kun været nævnt som praktiksted

Et halvt år senere kom afslaget fra Aarhus Kommune. I stedet tilbud kommunen et 12 uger langt afklaringsforløb på sin egen Lyngåskolen.

"Det er Aarhus Kommunes vurdering, at man ved at henvise Kirstine til at påbegynde et STU-forløb på Lyngåskolen vil modsvare de forudsætninger og ønsker, som Kirstine har i forhold til et uddannelsestilbud på kariseuddannelsen", hedder det i afslaget.

"Indtil vi modtog afslaget, havde Lyngåskolen kun været nævnt i en mailkorrespondance mellem mig og UU-vejlederen om, hvor Kirstine kunne komme i en uges praktik under sin STU. Her var Lyngåskolen en mulighed sammen med TV Glad i København, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Kariseuddannelsen, så det kom som en overraskelse for os, at Kirstine pludselig fik påbudt at tage sin STU på Lyngåskolen", siger Lene Elsig Dalsgaard.

Aarhus Kommune fastholder sin beslutning

Familien klagede over afslaget til først Klagenævnet og siden Folketingets Ombudsmand. Begge giver kommunen medhold i, at den ikke har pligt til at følge UU-vejlederens indstilling.

"Vi vurderer, at kommunens uddannelsestilbud - uddannelsesstart på Lyngåskolen - kan tilgodese Kirstines uddannelsesbehov", skriver Klagenævnet i sin afgørelse fra februar 2012.

Det er indgået i vurderingen, at Kirstine hovedsageligt ønsker kariseuddannelsen, fordi hun har venner på skolen, og at hun slet ikke selv har peget på eller er blevet spurgt om Lyngåskolen. Men Klagenævnet finder ikke, at det kan føre til en anden vurdering af sagen.

"Vi skal i den forbindelse bemærke, at indstillingen til kommunalbestyrelsen burde have indeholdt flere forslag til bestemte uddannelsessteder", skriver Klagenævnet.

Underforstået: Havde indstillingen indeholdt flere forslag, var der sket en forventingsafstemning mellem kommunen på den ene side og den unge og forældrene på den anden side om, at det ikke var sikkert, at Kirstine Elsig Dalgaard ville få opfyldt sit ønske.

Folketingets Ombudsmand gentager i sin afgørelse bemærkning om, at indstillingen burde have været bredere, og i et brev, han har sendt til Aarhus Kommune på vegne af Lene Elsig Dalgaard, beder han kommunen tage stilling til, om det giver anledning til at genvurdere sagen. Det gør det ikke, skriver centerchef Claus Bislev fra job og uddannelse i Aarhus Kommune til Lene Elsig Dalgaard.

"Aarhus Kommune vil gerne medgive, at indstillingen burde have indeholdt 'flere forslag til bestemte uddannelsessteder eller elementer i uddannelsesforløbet'. Aarhus Kommune fastholder imidlertid sin beslutning om at henvise til Lyngåskolen som det uddannelsessted, hvor Kirstine ville kunne realisere ønskerne i sin uddannelsesplan", skriver Claus Bislev.

Beslutning virker både stavnsbindende og usympatisk

Lene Elsig Dalgaard mener ikke, at kommunen bør kunne slippe af sted med kun at give hendes datter ét konkret tilbud og har derfor sendt en supplerende anke til Klagenævnet. Der sker med henvisning til intentionerne i vejledningen om STU, hvor der står, at uddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser.

"At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for forskelligartede uddannelsesforløb og uddannelsessteder", hedder det i vejledningen.

"Det er ikke en ok afgørelse, når der kun er taget hensyn til Aarhus Kommunes egne holdninger og ikke til Kirstines ønsker. Kommunen peger på, at den rent konkret har et tilbud til Kristine (Lyngåskolen), men den ignorerer hendes egne ønsker. Aarhus er så een af de kommuner, som ønsker at løse alle opgaver indenfor egne kommunegrænser, og det virker alt andet lige noget stavnsbindende og usympatisk", skriver Lene Elsig Dalgaard til Klagenævnet.