Tusindvis af skoleelever har afprøvet opgaverne i de nationale test, og på den baggrund er hver opgave blevet tildelt en sværhedsgrad. Men i mellemtiden har forlag og andre publiceret træningsopgaver, hvor eleverne kan træne de særlige opgavetyper fra testen. For eksempel den med ordkæderne, hvor tre ord er sat sammen, og eleven skal dele dem igen. Og så holder sværhedsgraderne ikke længere, forklarer statistikeksperten bag testene, professor Svend Kreiner. Dermed kan man ikke regne med den fremgang, de danske skoleelever ellers udviser i læsetestene år for år.

Svend Kreiner mener ikke, at man hverken burde udgive eller bruge træningsopgaver til testene.

»Det er jo meningsløst. Man bliver ikke bedre til at læse ved at træne ordkædeopgaver, men man bliver selvfølgelig bedre til at løse ordkædeopgaver. Og så ødelægger man de nationale test«, siger han og understreger, at ministeriet burde følge op på de oprindelige opgaveafprøvninger og tjekke, om sværhedsgraderne stadig holder, eller de skal justeres, fordi nogle opgaver nu er blevet meget lettere for eleverne at besvare.

Ordkædeopgaverne er opfundet i Sverige i 1990'erne som en anerkendt metode til at måle afkodning. De blev indført i de nationale test i læsning, efter at professor Carsten Elbro i 2007 kritiserede den første udgave af testene, hvor en stor del af opgaverne var billedopgaver, hvor eleverne for eksempel skulle udpege billedet af en »snemand«, med risiko for at man ikke testede deres afkodning, men deres kendskab til at bygge mænd af sne.

»Men man lærer overhovedet ikke at afkode ved at løse ordkædeopgaver«, understreger master i specialpædagogik Lis Pøhler, formand for Opgavekommissionen i dansk/læsning.

Talemådetræning

Hun anbefaler altid lærere at lade være med at træne ordkædeopgaverne, ligesom hun advarer mod træning af danske talemåder, som også er kommet på mode i danskundervisningen, fordi opgaver med talemåder er en stor del af profilområdet sprogforståelse i de nationale test.

»Jeg er ikke engang sikker på, at man bliver bedre til at løse ordkædeopgaver ved at træne dem. Og man bliver heller ikke bedre til at anvende talemåder ved at træne dem på en liste - det lærer man ved at bruge dem i dagligdagen«, siger hun og nævner som eksempel, at da hun selv gik i skole, fik hun en liste med 150 fremmedord for før en prøve:

»Jeg kan den dag i dag huske, at jeg lærte, at demagog betyder folkeforfører - men der gik rigtig mange år, før jeg lærte, hvad en folkeforfører er!«

Forlaget Gyldendal Uddannelse er en af udbyderne af træningsopgaver, hvor eleverne skal sætte delestreger i en ordkæde. Forlagschef Mikael Pedersen siger:

»Når de nationale test indeholder et givet antal opgavetyper, så er vi nødt til at have dem repræsenteret. Det ville være påfaldende, hvis vi slet ikke havde den opgavetype repræsenteret, og så ville lærerne - med rette - bebrejde os, at de ikke kan vise eleverne den opgavetype«. Han mener ikke, ordkædeopgaverne fylder ret meget blandt de mange, mange forskellige elementer på Danskportalen 0-2, hvor de ligger. Mikael Pedersen fortæller, at portalen er meget brugt, og at netop træningsdelen er meget efterspurgt.

I Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen understreger kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen, at man løbende arbejder med at kvalitetssikre opgavebanken, herunder med udskiftning af opgaver.

»Vi ved selvfølgelig godt, at der findes forskellige øvelsesopgaver på markedet. Det gør der også på andre områder. Det svarer til, at elever har mulighed for at øve sig i for eksempel færdighedsregning før prøven i matematiske færdigheder. Når det er sagt, er det selvfølgelig rigtigt, at en del af opgaverne i opgavebanken er afprøvet på et tidspunkt, hvor elevernes kendskab til testsystemet var mindre end i dag. Derfor kan der være en effekt som den, Kreiner beskriver. Derfor vil vi i vores langsigtede planlægning se på, om der er behov for en løbende genafprøvning af dele af opgaverne i opgavebanken, for at få genvurderet deres sværhedsgrad som en del af den løbende vedligeholdelse af opgavebanken«.