Et forhekset danskfag: Pludselig springer heksen ud af billedbogen

På en folkeskole i Danmark har eleverne i 1. klasse fået besøg af en eventyrsoldat. Soldaten er sprunget ud af billedbogen ’Besat’, og han vil gerne læse bogen højt for eleverne i et litteraturforløb i dansk.

Bogen er en kompleks fortælling om heksen, der bliver holdt fanget inde i billedbogen sammen med sin onde hekse-kat. Men undervejs går noget galt, både med billedbogen og litteraturundervisningen. Heksen springer nemlig pludselig ud af bogen og besætter eventyrsoldaten, som selv begynder at forvandle sig til en heks. Så eleverne må hjælpe eventyrsoldaten til at blive sig selv igen.

Det gør de over to dage. Både ved at forvandle sig til hekse-spioner, konstruere hekse-fælder og opføre dramatiske hekse-tableauer. Hele forløbet ender med masser af hyl, skrig, dans, gråd, latter, fryd og nye ideer, hvor eventyrsoldaten kaster heksen op som grønt slim og fanger hende i et syltetøjsglas, og hvor eleverne putter heksen i hekse-huls-fængslet nede i jorden, mens de opfinder nye og særligt grimme bandeord.

Hvad var det lige, der skete?

Ved at arbejde med sådanne kreative, kunstbaserede og såkaldt ”praktisk-musiske” aktiviteter i sin litteraturundervisning kan man åbne op for nye tilgange til billedbøger i danskfaget. I virkeligheden er eventyrsoldaten klassens dansk- og dramalærer, der er lærer-i-rolle som både soldat og heks. Det handler om særlige og uforudsigelige begivenheder i danskfaget og litteraturundervisningen, hvor billedbogen som kunstform griber eleverne og læreren gennem sin sanselighed. Den animerer litteraturundervisningen og engagerer alt og alle omkring sig i forhold til sig selv.

Teoretisk kan dette forstås med det posthumane begreb tekst-som-begivenhed, som jeg definerer som en tekst, der engagerer alt og alle omkring sig i forhold til sig selv som sansning. Teksten ”gør” selv noget som en særlig hændelse i tid og rum, og den er på en gang ”virkelig” og stoflig og samtidig ”uvirkelig” og fiktiv. Billedbogen som kunstnerisk tekst kan altså godt i sig selv ”forhekse” forstået i betydningen at gribe, forstyrre og engagere eleverne og læreren på uforudsigelige og sanselige måder.

At se verden på nye måder

Hvad kan man som elev i 1. klasse få ud af at opleve en billedbog som en sanselig og kunstbaseret tekst-som-begivenhed? Mit svar er, at det at lade billedbogens fiktive figurer springe ud af bogen og ind i den virkelige verden, og det at gøre noget kropsligt, kreativt, improviseret og uforudsigeligt i samspil med de andre elever, læreren og billedbogen, bevirker, at der sker noget med elevernes forudfattede forståelser af ”banale ting og sager” i verden. De oplever og erfarer måske ”noget”, som de ellers ikke ville lægge mærke til. Jeg har valgt at kalde dette ”noget” for æstetiske erfaringer – en særlig sanselig kapacitet for eleverne og læreren til at bevæge sig kropsligt og sanseligt ind og ud af billedbogens fiktion og tage noget særligt, uforudsigeligt og sanseligt med derfra, der kan transformeres til nye refleksioner og ideer.

Det var det, som skete med eleverne og læreren-i-rolle, da de oplevede hekse-billedbogen. De gjorde sig æstetiske erfaringer og fik mulighed for at indleve sig i alle de ”sære ting og sager”, som bliver til i et sådant uforudsigeligt møde med fiktion. Man kunne spørge, om sådanne sære, kunstbaserede og uforudsigelige begivenheder med fordel kunne fylde mere i indskolingens litteraturundervisning og dermed forhekse danskfaget på en frugtbar måde?

Du kan læse mere her.