”Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske
sprog og det nordiske kulturfællesskab”.
Sådan står der i stk. 3 af danskfagets
formål. Derfra bliver det tydeligt pindet ud på flere klassetrin, at eleverne
skal have viden om svensk og norsk og faktisk også kunne kommunikere med
nordmænd og svenskere.
Men ikke flere ord om Grønland og Færøerne.
Rigsfællesskabet kom i juni 2024 med som selvstændigt punkt
i kanon for faget historie, men i dansk er det altså op til den enkelte lærer, hvor
meget man vil gøre ud af Grønland.
I 2019 kom Børne- og Undervisningsministeriet med en
undersøgelse af børn og unges viden om og forhold til Grønland.
Her kunne folkeskoleelever kun svare rigtigt på cirka halvdelen af spørgsmålene
om Grønland. Det, de vidste mest om, var Grønlandsk natur og klima – altså det
naturfaglige.
Spørgsmål om Rigsfællesskabet og Grønlandsk kultur og historie,
som kunne høre til i danskfaget, stod det dårligere til med.
Vi er en del af hinandens historie
For dansklærer Joan Eriksen er der ingen tvivl om, at Grønland
hører til på danskskemaet.
Hun boede 11 år i Grønland, før hun blev lærer, og
hun har undervist i grønlandsk kultur og fauna både i sine egne klasser i de
godt ti år, hun arbejdede som folkeskolelærer.
I dag tager hun ud på skoler og holder
oplæg om det ved siden af sit nuværende arbejde som brodøse.
”Jeg synes, det er supervigtigt, at eleverne lærer om
Grønland. Danmark og Grønland har haft et fællesskab i mange, mange år. Vi er
en vigtig del af hinandens historie. Mange danskere har boet og arbejdet i Grønland
og omvendt, og måske skal eleverne også en dag selv til Grønland og bo eller
arbejde”, siger hun.
Dertil kommer, at landet med Joan Eriksens ord er ’helt
fantastisk’.
”Der er utroligt fascinerende. Min mand og jeg skulle bare
have været deroppe i to år, men vi glemte at tage hjem. Man
bliver så imponeret over, hvad grønlænderne kan. Både håndværksmæssigt, når de
er ude og fange og som folk i det hele taget”.
Hun mener, at det er vigtigt, at lærerne er klædt godt på
til at undervise i det, så der ikke opstår misforståelser.
”Jeg kan høre, når jeg er ude og fortælle, at eleverne og
nogle gange også lærerne har svært ved at forstå, at man fx ikke bare kan tage
en bil eller et tog og køre til den næste by. Afstandene er ekstreme, og det
kræver, at man sætter det i perspektiv, for at man rigtigt forstår det”.
Deler sine opgaver om Grønland med kollegerne
Da Joan Eriksen og hendes mand rykkede teltpælene op for at
tage til Grønland, var de drevet af nysgerrighed og lysten til at møde den
grønlandske befolkning.
De boede i byen Paamiut, som ligger et døgns sejlads fra
Nuuk og huser 2.000-2.500 beboere. Her startede hun sin egen forretning som
autodidakt buntmager. Hun syede tøjdyr, vanter og handsker af skind.
Da deres
søn skulle i overbygningen, rejste de tilbage til Danmark, hvor hun tog
læreruddannelsen og underviste ti år i folkeskolen.
Allerede under uddannelsen
begyndte hun at lave undervisningsmaterialer, som hun lagde op på sin
hjemmeside til gratis brug for kollegerne.
”Jeg skulle jo samle dem et sted, og så kunne mine kolleger
jo lige så godt få glæde af dem også. I dag ligger der over 7.000 materialer, som andre kan bruge, og et helt tema om Grønland”, fortæller hun.
Her er både opgaver til dansk om Grønland og til de
praktiske fag, for hun har også linjefag i håndarbejde og billedkunst, og hun
har lavet masser af grønlandsk håndarbejde.
Og netop de fysiske ting er en
vigtig del af hendes egen undervisning om Grønland.
”Da jeg selv underviste, og også når jeg tager ud og holder
oplæg på skoler i dag, har jeg masser af ting med – skind fra en lang række
dyr, den nationaldragt, jeg selv har syet til min datter, perlebroderier,
kranier og figurer. Det betyder rigtigt meget for eleverne, at de kan mærke på
tingene og få en fysisk fornemmelse, mens jeg fortæller”.
Alment dannende at kende til rigsfællesskabet
Det bekræfter Karin Nissen Lund, som er en af de
dansklærere, som har haft besøg af Joan Eriksen. Hun underviser på Vittenbergskolen
i Ribe, primært i specialrækken.
”Vi har altid tværfaglige temaer om Grønland. Typisk på
mellemtrinnet. Det er jo et fascinerende område. Det, at Joan Eriksen selv har
boet der, gør en forskel, fordi det er personlige oplevelser, hun kan fortælle
om, og så alle de fysiske ting, som eleverne kan røre ved, skind og kranier, dragter
med perler og så videre", siger hun og tilføjer:
"Det sætter sig i dem på en anden måde. Også fordi de
kan høre hende tale på grønlandsk i stedet for bare at høre en optagelse”,
fortæller hun.
Særligt i specialklasser har det ikke den store effekt at låne
en masse bøger om Grønland, siger hun. For de elever, hun underviser, har
generelle indlæringsvanskeligheder.
Hun tager heller ikke den snak om den
amerikanske præsidents udmelding om at ville købe Grønland, som hun ville have
taget i dansktimerne i en almenklasse.
”Men vi skal stadig give dem de bedste forudsætninger for at
klare sig, og jeg ser det som alment dannende at kende til Rigsfællesskabet og
dets betydning også i forhold til resten af verden”, siger Karin Nissen Lund.
Børne- og Undervisningsministeriets undersøgelse viste samstemmende,
at det særligt var på mellemtrinnet, at der bliver undervist om Grønland i
folkeskolen.
Undersøgelsen viste desuden en sammenhæng mellem elevernes
niveau af viden om Grønland og deres følelse af samhørighed med grønlænderne.
