Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

”Nein”. Sådan svarede en tysker, da jeg lidt tøvende og usikkert spurgte, om hun talte engelsk – og så måtte jeg ellers i gang med mit gebrokne tysk, men det lykkedes at få hende til at forstå, hvad jeg ville, og jeg fik en succesoplevelse.

Som Lykke Friis siger: ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter”.

Danske børn og unge er meget dygtige til at tale engelsk, det kommer nemt gennem TV og spil. De kommunikerer ubesværet med omverdenen, og gennem deres engelske sprogkundskaber kommer de langt. Anderledes ser det ud, når vi ser på sprogfagene tysk og fransk.

Når du kan andre sprog, åbner det døre for andre kulturer og andre forståelser, og du får en hel unik mulighed for at tale med mennesker på deres modersmål – mennesker, som du måske ikke ellers ville have kunnet tale med. Jeg har haft flere rigtig gode oplevelser både i Frankrig og Tyskland, fordi man kunne tale deres modersmål, det nedbryder fordomme og giver indsigt, og folk bliver så taknemmlige over, at man gør sig umage med at prøve at sige noget på deres modersmål.

Ja, og så giver det en større forståelse for verden. Hvis vores eneste nyhedshistorier er fra det forjættede land, får vi ikke indblik i europæiske strømninger syd for grænsen. Strømninger som kan have lige så stor indflydelse for os som valget af en amerikansk præsident.

Alvorlige konsekvenser 

Men interessen for sprog er drastisk og dramatisk faldende. Det har alvorlige konsekvenser. Ikke bare for den enkelte, som udelukkes fra oplevelser og indsigter, men også for vores lands mulighed for indflydelse og jobs.

Men sprogkundskaber er ikke kun vigtige for, at erhvervslivet skal tjene penge på at flere er gode til tysk. Nej det er mere grundlæggende, det handler nemlig om, at man som menneske får forståelse for andre kulturer i Europa, udsyn og sammenhængskraft. Det vi kalder almendannelse.

Tysk er et obligatorisk fag i folkeskolen fra 5. til 9. klasse – dog kan eleverne i stedet vælge fransk, hvis skolen udbyder det. Der er sket et markant fald i søgningen til sprogfagene på ungdomsuddannelserne, antallet af studenter med tre eller flere sprog er faldet fra 40 procent til 4 procent.

Kun 5,2 procent vælger tysk på A-niveau.

Det har konsekvenser på den lange bane. Men allerede i dag står det klart, at den dalende interesse for sprog har betydning for vores erhvervsliv og politiske indflydelse.

I juni 2024 var der 184 tysklærere og 46 fransklærere i Aarhus kommune, hvis det sammenholdes med antal af lærerstuderende, der søger ind på Via University Aarhus, er nettotilgangen ikke stor nok til, at der på sigt kan undervises i fagene. På Aarhus Universitet opleves der en halvering af optaget på tysk og fransk.

Vi ønsker derfor en målrettet indsats for at styrke sprogfagene, særlig tysk og fransk for at sikre gode sprogkundskaber til gavn for kulturforståelse og til styrkelse af dansk import og eksport.

Dette har vi i SF sammen med de Konservative taget meget alvorligt, og derfor har vi stillet et forslag om at styrke samarbejdet med erhvervslivet, og at der udarbejdes en sprogstrategi.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk