Stig Langvad og DH frygter for de lands- og landsdelsdækkende specialtilbud.
DH: Det giver ikke mening at decentralisere ansvaret for 229 elever
Kommunerne skal kunne overtage de regionale lands- og landsdelsdækkende tilbud, men det bør være et nationalt ansvar at sikre den mest specialiserede undervisning, mener DH og peger på, at det er uhensigtsmæssigt, at landets kommuner skal samarbejde om blot 229 elever.
De fem regionale tilbud
Der er fem regionale lands- og landsdelsdækkendeundervisningstilbud på folkeskoleområdet:
- Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nordjylland(landsdækkende undervisningstilbud for børn og unge med medfødtdøvblindhed eller høretab).
- Fredericiaskolen i Region Syddanmark (landsdelsdækkendeundervisningstilbud for døve og hørehæmmede børn og unge).
- Geelsgaardskolen i Region Hovedstaden (landsdækkendeundervisningstilbud for børn og unge med svære motoriskeforstyrrelser og med erhvervet hjerneskade samt landsdelsdækkendeundervisningstilbud for døvblinde børn og unge).
- Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs i Region Sjælland(landsdækkende undervisningstilbud for børn og unge medsynshandicap).
- Aalborgskolen i Region Nordjylland (landsdelsdækkendeundervisningstilbud for døve og hørehæmmede børn og unge).
Herudover driver Københavns Kommune tre landsdelsdækkendeundervisningstilbud:
- Børneklinikken (undersøger og udreder førskolebørn medkommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriskeproblemstillinger).
- Skolen på Kastelsvej (underviser døve og hørehæmmede).
- Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Ifølge forslaget skal borgerrepræsentationen alene væreforpligtet til at sørge for undervisning af børn og voksne fraandre kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Efter en evaluering af kommunalreformen har et bredt flertal i Folketinget aftalt, at beliggenhedskommunerne skal have mulighed for at overtage de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives efter folkeskoleloven. For at give institutionerne arbejdsro kan det dog kun ske hvert fjerde år.
DLF: Aftale om specialiserede tilbud kun et lille skridt i den rigtige retning
De fem tilbud varetager den mest specialiserede undervisning af døve og hørehæmmede, døvblinde og synshandicappede og børn og unge med svære motoriske forstyrrelser og erhvervet hjerneskade. I skoleåret 2011/12 havde de 229 elever tilsammen, og det giver ikke mening at decentralisere ansvaret, mener Danske Handicaporganisationer, DH.
DH dumper regeringens udspil om forbedring af specialundervisning
"Tværtimod burde det være et nationalt ansvar at sikre specialiserede tilbud til så små målgrupper. Vi kan konstatere, at der er store udfordringer med kommunernes brug af specialiserede tilbud og med det tværkommunale samarbejde og koordinering af den specialiserede indsats på tværs af regionerne. Der er allerede lukket et af de tidligere regionale specialundervisningstilbud, Nyborgskolen", skriver formand Stig Langvad i DH's høringssvar til lovudkastet.
Risiko for, at tilbuddene lukker eller ændrer karakter
Der er stor risiko for, at tilbuddene lukker og vigtig viden går tabt, fremhæver Stig Langvad.
"Vi mener, at lovforslaget vil medføre øget risiko for, at de tilbageværende specialiserede tilbud helt forsvinder eller ændrer så meget karakter, at der ikke er tale om et landsdækkende tilbud længere. Dette skyldes blandt andet, at en overdragelse til beliggenhedskommunen kan betyde, at tilbuddet rettes mod beliggenhedskommunens eget behov og ikke mod det samlede behov for kommunerne som helhed. Det har vi blandt andet set med andre specialiserede tilbud på social- og specialundervisningsområdet".
Handicappede føler sig svigtet af kommunalreformen
Derudover giver lovforslaget ikke klare retningslinjer for adgangen til de lands- og landsdelsdækkende tilbud. Det betyder, at de ikke nødvendigvis bliver tilgængelige for alle kommuner, og dermed risikerer efterspørgslen at blive endnu lavere end nu.
Koordinationsstruktur sikrer ikke efterspørgsel efter tilbuddene
Ifølge den politiske aftale skal der udvikles en koordinationsstruktur i regi af Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet, som skal være fuldt implementeret den 1. juli 2015. Men det vil ikke sikre mod en uhensigtsmæssig afspecialisering, vurderer DH.
"For det første sikrer koordinationsstrukturen ikke efterspørgslen efter tilbuddene og dermed kan konsekvensen være, at de ligesom Nyborgskolen må lukke i nærmeste fremtid. DH mener ikke, at de finansieringsmuligheder, som synliggøres med lovforslaget, vil være tilstrækkelige. Når det drejer sig om tilbud til så små målgrupper, virker en markedsbaseret finansieringsmodel ikke. Der er intet marked, når der er tale om 229 elever på landsplan. DH så gerne, at andelen af den objektive finansiering blev forhøjet, så kommunerne tog et fællesansvar for den specialiserede indsats", skriver Stig Langvad i høringssvaret.
Tilbud kan afskæres fra at blive benyttet af kommuner i andre regioner
DH peger desuden på, at der kun skal koordineres på tværs af regioner i forhold til de målgrupper, som der kommer centrale udmeldinger om fra Socialstyrelsen. Så det vil ikke nødvendigvis være alle lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, som bliver omfattet af strukturen.
DLF og DH vil forpligte kommunerne til at give elever med unikke handicap det bedste tilbud
"Principielt vil lands- og landsdelsdækkende tilbud være afskåret fra at blive benyttet af kommuner i andre regioner, som ikke kender til deres eksistens", lyder logikken fra Stig Langvad, som tilføjer, at der sikres en koordinering på tværs af regionerne.
"Ellers mister tilbuddene deres karakter af at være lands- og landsdelsdækkende, ligesom formålet med koordineringsstrukturen ikke benyttes efter hensigten. Derudover skal der være en mekanisme, som sikrer, at hvis et af de lands- og landsdelsdækkende tilbud er lukningstruet, så har Undervisningsministeriet og Socialstyrelsen i fællesskab ansvaret for, at tilbuddets specialiserede viden bevares".
Behov for en uvildig evaluering om to år
DH er overordnet imod lovforslaget, men i erkendelse af den brede politiske aftale foreslår DH, at der indsættes en revisionsklausul, så kommunernes overtagelse af de specialiserede tilbud evalueres om to år af en uafhængig ekspertgruppe eller instans.
DH: Evaluering nævner ikke kompenserende specialundervisning med et ord
"Så kan vi kontrollere, om lovens virkninger både svarer til formålet og fører til fortsat gode og reelt lands- eller landsdelsdækkende tilbud til alle de børn og unge, som har behov for en specialiseret løsning", begrunder Stig Langvad forslaget.
Læs hele DH's høringssvar via linket til højre for artiklen.