Deltagerne i undersøgelsen repræsenterer forskellige handicapgrupper med bevægelseshandicap, kronisk sygdom og kognitivt handicap som de tre største, men der er også besvarelser fra høre- og talehandicappede, læse- og skrivehandicappede og fra mennesker med psykisk handicap eller sygdom.

82 procent af dem oplever, at kommunalreformen har forringet vilkårene for danskere med handicap. Under to procent svarer, at reformen har betydet bedre eller væsentligt bedre vilkår. De resterende 15 procent oplever ingen forskel.

Reformen lever ikke op til mantraet om én indgang

Én indgang til det offentlige lød mantraet, da kommunalreformen blev til. Men det lever reformen "slet ikke" op til, svarer lige knap halvdelen af respondenterne i DH's undersøgelse, mens hver fjerde siger "i mindre grad".

Lærere på specialinstitutioner oplever massiv tilbagegang

Et endnu større flertal afviser, at oprettelsen af større kommuner har ført til højere kvalitet i tilbuddene til personer med handicap. Her svarer næsten tre ud af fire "slet ikke" og andre 14 procent "i mindre grad".

83 procent siger, at kommunerne slet ikke ved nok om de funktionsnedsættelser, borgerne har. Og 70 procent af de adspurgte mener, at kvaliteten i de kommunale tilbud er enten dårlig eller meget dårlig.

Også samarbejdet mellem kommunerne får kritik. 68 procent mener, at deres kommune ikke samarbejder i tilstrækkeligt omfang med andre kommuner eller aktører om at sikre tilbud med den rette specialisering.

Handicappede oplever et fald i brugen af specialundervisning for voksne

I efteråret sidste år lavede DH en tilsvarende undersøgelse blandt sine medlemsorganisationer, og deres svar tegnede et tilsvarende billede af reformens negative konsekvenser. Og i en Gallup-undersøgelse for en måned siden afviste hver anden, at kommunalreformen har skabt bedre forhold for landets borgere med fysiske eller psykiske handicap.

Danskerne: Handicappede har fået det sværere efter kommunalreformen

Advarer mod kommunal overtagelse af lands- og landsdelsdækkende tilbud

Regeringen skal snart fortælle, hvad den vil gøre ved problemerne. Her spiller DH's undersøgelse og organisationens høringssvar en væsentlig rolle, sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i sidste uge til Politiken.

Evalueringen af kommunalreformen peger blandt andet på et faldende elevtal til de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, og det udvander opbygningen af erfaringer og mulighederne for opretholdelsen af et højt fagligt miljø.

Evaluering: Brug for justering af den mest specialiserede undervisning

I sit høringssvar peger DH på, at det er helt afgørende at samle ansvaret for den eksisterende viden på de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud nationalt.

"Vi må på det kraftigste advare mod, at kommunerne overtager det fulde ansvar for de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud. Det vil føre til en katastrofal udvanding og fragmentering af den specialiserede viden på undervisningsområdet. Derfor vil det blive en ekstremt dyr løsning på den lange bane og med store konsekvenser for personer med handicap", skriver Stig Langvad.

Kommunikationscentre bør indgå i national planlægning 

Inden for den kompenserende specialundervisning fokuserer evalueringen på tale-, syns- og hørevanskeligheder. Udviklingen viser, at kommunerne hjemtager opgaverne frem for at benytte de specialiserede tilbud på kommunikationscentrene.

DH: Evaluering nævner ikke kompenserende specialundervisning med et ord

Da kommunikationscentrene ofte løser opgaver inden for flere lovgivningsmæssige områder, mener DH, at en vurdering af behovet for kommunikationscentre bør indgå i den nationale specialeplanlægning.

"Der skal være forpligtende samarbejder og forpligtende abonnementsordninger. Det kan eventuelt være for fireårige perioder, så kommunikationscentrenes drift er sikret for en længere periode, og så man sikrer den specialiserede faglige viden, der er nødvendig", noterer Stig Langvad.