Evalueringen af Kommunalreformen har rejst bekymring om specialundervisningen på lands- og landsdelsdækkende institutioner som Nyborgskolen, Geelsgårdskolen i Virum og Synscenter Refsnæs i Kalundborg. Det fik i sidste uge samtlige Folketingets partier til at indgå en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur for at sikre, at der ikke forsvinder vigtig specialiseret viden og kompetencer.

Socialstyrelsen skal overvåge kommunernes tilbud

Fremover skal Socialstyrelsen overvåge udviklingen i målgrupper, tilbud og ydelser for at skabe et nationalt overblik over indsatserne. Der er ikke nogen fast definition på, hvilke målgrupper der skal omfattes af koordinationsstrukturen, da der kan komme nye målgrupper til, mens andre kan falde ud, fordi kendskabet til deres behov er blevet til almen viden.

Enigt Folketing: Specialviden må ikke gå tabt

Socialstyrelsen får kompetence til at melde ud, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne og regionerne, for på den måde at sikre og udvikle den mest specialiserede indsats.

Samtidig skal kommunalbestyrelserne i hver region afrapportere til Socialstyrelsen, hvordan de vil tilrettelægge indsatsen for de målgrupper, der bliver meldt ud fra centralt hold. Hvis Socialstyrelsen ikke er tilfreds med kommunernes planlægning, kan den bede dem foretage en ny behandling.

Socialstyrelsen får desuden beføjelse til at pålægge en kommune eller en region et driftsansvar. Det betyder, at tilbudsstrukturen bliver fastlagt af Socialstyrelsen. Politikerne forventer dog kun, at der sker i særlige tilfælde.

Aftalen er ikke vidtrækkende nok

Inden Folketingets partier indgik aftalen, havde DLF og Danske Handicaporganisationer sendt et fælles brev til en række politikere og de respektive ministre, hvor de udtrykte deres bekymring for de lands- og landsdelsdækkende institutioners fremtid.

DLF og DH vil forpligte kommunerne til at give elever med unikke handicap det bedste tilbud

Det er der stadig grund til at være, mener Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF. For et er at tvinge kommuner og regioner til at opretholde bestemte tilbud, men hvis kommunerne ikke bruger dem, hjælper det ikke.

"Aftalen er et skridt i den rigtige retning, men jeg havde hellere set, at kommunerne var blevet forpligtet til at spørge Viso til råds, så vi kunne være sikre på, at de kender til den ekspertviden, som findes om en given funktionsnedsættelse. Men politikerne forholder sig ikke til kvaliteten af de tilbud, borgerne får", siger han.

Kontrolsystemet risikerer at blive for langsomt

Bjørn Hansen synes, det er fint, at Socialstyrelsen skal se på de tilbud, kommunerne vil give borgerne, og at Socialstyrelsen også kan gribe ind, hvis den planlagte indsats ikke er tilfredsstillende. Men han er bange for, at det bliver et langsommeligt system.

"Der kan gå lang tid med, at kommunerne sender beskrivelser ind til Socialstyrelsen, som så skal kigge på dem, inden den kan vende tilbage til kommunerne og sige, at de mangler det og det. Jeg vil ikke nedgøre, at Socialstyrelsen kan sætte en retning, men inden den tager et initiativ over for kommunerne, kan et lands- eller landsdelsdækkende tilbud være lukket, fordi kommunerne har fjernet eleverne. Og så ryger ekspertisen", frygter Bjørn Hansen.

DLF vil afvente lovforslaget

Det er meningen, at den nye struktur skal træde i kraft 1. juli 2014. Selve lovforslaget fremsættes til februar, og indtil da vil DLF ikke foretage sig yderligere.

"Vi vil fortsat mødes med Danske Handicaporganisationer, men vi venter formentlig med at reagere, indtil lovforslaget kommer i høring", siger Bjørn Hansen.

Se aftalen om det specialiserede område via linket til højre.