Et enigt folketing har aftalt en justering af kommunalreformen, som betyder, at der skal indføres en national koordinationsstruktur for at sikre og videreudvikle den specialiserede viden og indsats. Strukturen kommer til at omfatte de ti lands- og landsdelsdækkende tilbud som for eksempel Nyborgskolen, Geelsgårdskolen i Virum og Synscenter Refsnæs i Kalundborg.

Det er tilbud, som har en så specialiseret viden, at folketingspolitikere tidligere har vurderet, at de skulle sikres med en særlig status. Alligevel er institutionerne truet i forhold til at kunne opretholde deres faglige miljøer, fordi kommunerne ikke bruger dem i tilstrækkelig grad. Det fremgik af den evaluering af kommunalreformen, som Økonomi- og Indenrigsministeriet fremlagde i marts i år.

Evaluering: Brug for justering af den mest specialiserede undervisning

Frygter at kommunerne trækker eleverne hjem

Et er at tvinge kommuner og regioner til at opretholde bestemte tilbud, men hvis kommunerne ikke bruger dem, hjælper det ikke, mener DLF og Danske Handicaporganisationer. I et fælles brev til medlemmerne af henholdsvis undervisnings-, social- og kommunaludvalget på Christiansborg samt de respektive ministre udtrykker de to organisationer deres bekymring for de lands- og landsdelsdækkende institutioners fremtid.

"Vi frygter, kommunerne trækker deres elever hjem til tilbud uden samme høje faglighed, som de lands- og landsdelsdækkende institutioner kan levere i kraft af deres mangeårige ekspertise. De har allerede trukket mange elever hjem, og vi hører fra både blinde og døve, at de kommunale tilbud ikke står mål med de lands- og landsdelsdækkende", siger Bjørn Hansen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF.

Politikerne bør fastsætte retningslinjer for kommunerne

Det kunne gå, hvis kommunerne ansatte medarbejdere fra de lands- og landsdelsdækkende tilbud, men bedømt ud fra de hidtidige erfaringer tyder intet på, at de vil ske.

"Vi mister specialviden, som kommunerne ikke uden videre kan skabe på et senere tidspunkt. Syncenter Refsnæs udvikler for eksempel undervisningsmaterialer og støtte til blinde elever. Det vil forsvinde, hvis kommunerne ikke bruger centret", siger Bjørn Hansen.

Antorini afviser at hjælpe økonomisk trrængt synscenter her og nu

"Det er fint at samle specialrådgivningen, men kommunerne bør have pligt til at spørge Viso til råds, så de kender til den ekspertviden, som findes om en given funktionsnedsættelse. Vi kan ikke rulle den politiske aftale om at justere kommunalreformen tilbage, men politikerne bør støtte elevene med behov for specialiserede tilbud med retningslinjer for, hvordan kommunerne skal håndtere området", siger Bjørn Hansen.Fremover får den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation Viso ansvaret for specialrådgivningen, men det er ikke sikkert, kommunerne forpligtes på at rådføre sig med Viso.

Målgrupperne risikerer at blive for snævre

Det er endnu ikke meldt ud, hvilke målgrupper der skal være omfattet af en øget koordination eller planlægning kommunerne imellem. Det fører også til en bekymring hos DH og DLF.

"Det letteste vil være at vælge dem, der får omtale i medierne, for eksempel hjerneskadede. Men man må ikke glemme, at der findes en masse små grupper som døvblinde. Dem er der kun 40-50 af på landsplan, og hvis ingen bekymrer sig om dem, risikerer vi, at de blot får tilbudt opbevaring uden nogen form for menneskelig udvikling", siger Bjørn Hansen.

Derfor gør DH og DLF politikerne opmærksom på, at de skal udpege præcist, hvilke målgrupper kommunerne skal have fokus på.

"Uanset om det drejer sig om døvblinde, døvblevne, døvfødte eller en anden af de funktionsnedsættelser, som de lands- og landsdelsdækkende tilbud omfatter, så skal kommunerne søge forslag til, hvilken udvikling disse mennesker har brug for at gennemgå. Ellers bliver eleven afhængig af, om han bor i en kommune, som gerne vil rådgive sig med Viso, eller i én, som mener, at den godt selv kan finde ud af tingene", siger Bjørn Hansen.

Viden afgørende for at kommuner kan søge råd

Forpligtelsen til at bruge Viso vil samtidig være med til at sikre den viden, som de lands- og landsdelsdækkende centre ligger inde med, og det er afgørende for, at kommunerne overhovedet vil have mulighed for at søge rådgivning.

"Det vil samtidig betyde, at de ikke selv behøver have konsulenter, men kan nøjes med at ansætte medarbejdere i de institutioner, hvor elevene skal gå, så der vil der være penge at spare", siger formanden for skole- og uddannelsespolitisk udvalg.

Det billigste tilbud er ikke altid det bedste

Hvis den nye koordinationsstruktur skal give mening, skal politikerne stille krav til kommunerne i form af centralt udmeldte retningslinjer, mener DH og DLF.

"Det er ikke altid, at det bedste tilbud, er det billigste, så frem for at lade økonomien styre skal kommunerne forpligtes til at se på fagligheden i de tilbud, de giver til eleverne. Politikerne vil give kommunerne frihed til selv at tilrettelægge indsatsen, men friheden skal holdes op mod kommunernes ansvar. Derfor er de nødt til at stille krav til kommunerne. Hvis tilbuddene først er forringet, kan det være for sent at rette op på det. Derfor advarer vi om det nu", siger Bjørn Hansen.

Kritik: Strukturreformen evalueres i en lukket kreds

DH og DLF er ikke ude på at tvinge kommunerne til at bruge de lands- og landsdelsdækkende tilbud.

"Hvis de selv kan lave et tilbud, der er lige så godt, er det måske det bedste for borgeren på grund af nærheden til familien. Men kommunerne skal kunne redegøre for, at deres tilbud er mindst lige så godt som de lands- og landsdelsdækkendes", siger Bjørn Hansen.

Kommunerne overtager ansvaret 1. juli 2014

I løbet af efteråret skal de ministre, som har områder, der er omfattet af aftalen om at justere kommunalreformen, forhandle de enkelte elementer detaljeret på plads og fremsætte lovforslag.

Aftalen er, at kommunerne skal overtage det fulde forsyningsansvar på specialundervisningsområdet 1. juli 2014. Den øgede koordination kommunerne imellem omfatter Center for Døvblindhed og Høretab i Aalborg, Center for Høretab i Fredericia, Nyborgskolen, Geelsgårdskolen i Virum, Børneskolen på Filadelfia i Dianalund og Synscenter Refsnæs i Kalundborg. Hertil kommer tre institutioner, som Københavns Kommune driver: Institut for Blinde og Svagsynede, Langelinieskolen og Børneklinikken.